Gå til produktoplysninger
1 af 1

2019 Spätburgunder Trocken

2019 Spätburgunder Trocken

Normalpris 165,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 165,00 DKK
Reduceret pris Udsolgt
Inklusive skat. Levering beregnes ved betaling.

Vinen
Vinen er produceret af druer fra Jülg´s besiddelser i både Tyskland og Frankrig, primært fra tung lerjord, hvilket også sætter sit præg på vinens stil, der opleves mørkere og dybere end forventet. 
Vinen er dejligt afrundet, blød og domineret af modne jordbær, modne kirsebær, hvorefter der følger noter af både blommer og blåbær. 
Der findes desuden noter af pottemuld, tobaksblade, kakao, tørrede urter, brun farin og mælkechokolade.

Producenten
Da grænserne skulle trækkes efter 2. verdenskrig var der vinbønder i det sydlige Pfalz omkring byen Schweigen-Rechtenbach, der fik delt deres markbesiddelser i to, en fransk del og en tysk del. Ikke problemfrit hvis man tænker vinlovgivning, og bestemt heller ikke problemfrit for de vinbønder, der skulle have pas med for at komme til deres vinmarker på den anden side af grænsen. Mange familier har i flere generationer dyrket vin i denne "grænsezone", - Weingut Jülg er en af dem.
Oskar Jülg overtog vingården i Scweigen-Rectenbach i 1961. Det var hans klare vision, at han ville af med sødmen fra Alsace-vinene, som mange andre producerede, og ville i stedet lave sine vine knastørre.
Oskars barnebarn Johannes Jülg har i den grad taget tråden fra bedstefar op. Han producerer sprøde, tørre vine på Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder og Spätburgunder. Johannes har blandt andet arbejdet for Jean Stodden i Ahr og Keller i Rheinhessen, begge er huse som regnes blandt de absolut bedste producenter i Tyskland. Han har med andre ord lært sit håndværk gode steder og det er på ingen måde tilfældigt, at Weingut Jülg er på vej mod toppen.

Området
Pfalz har et af landets varmeste klimaer, hvorfor rødvin også fylder en del i regionen.
Det varme klima skyldes Haardt-bjergene og Palatinate-skoven, der begge beskytter mod kolde vinde.

Produktinformation

Vintype: Rødvin

Udtryk: Klassisk

Land: Tyskland

Område: Pfalz

Druer: Pinot Noir / Spätburgunder

Årgang: 2019

Flaskestørrelse: Helflaske, 0,75 liter

Se komplette oplysninger