Jura
Langs bjergenes vestkant
Jura ligger i det østlige Frankrig tæt på Schweiz. Vinmarkerne følger især Revermont, den vestlige kant af Juramassivet, i en smal stribe fra nord mod syd. De ligger på skråninger og ved foden af de første plateauer, ikke som ét sammenhængende tæppe. Eksponering, hældning og højdeforskelle skifter hurtigt, så nabomarker kan arbejde under ret forskellige betingelser.
Mergel og kalk
Jorden veksler især mellem mergel og kalksten. Mange vinmarker ligger på mergelholdige skråninger dækket af kalkstensgrus og nedbrudte klippestykker. Merglens lerindhold kan holde på vandet, mens kalkmaterialet hjælper med afdræningen. Klimaet er halvkontinentalt med kolde vintre, varme somre og betydelig nedbør. Kombinationen gør dyrkningen krævende og giver tydelige forskelle mellem årgange og voksesteder. Den kan samtidig hjælpe druerne med at bevare friskhed, når modningen lykkes.
Fem druer
Juras fem druer er Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Trousseau og Pinot Noir. Chardonnay er den mest plantede og står bag en stor del af de hvide vine. Savagnin er tættere knyttet til områdets egen identitet og er den eneste drue, der må bruges til vin jaune. Blandt de røde giver Poulsard ofte meget lys farve og et let greb, mens Trousseau typisk har mere farve og tannin. Pinot Noir kan både stå alene og indgå i blandinger. Druernes forskellige opbygning er en vigtig grund til, at rødvinene fra Jura ikke har én fælles vægt eller farve.
To veje for hvidvinen
Juras hvidvine bliver let sat lig med oxidativ vin, men det er kun den ene retning. Ved ouillage fylder vinmageren fadet løbende op, så kontakten med luft begrænses. Det giver plads til en friskere og mere direkte stil. Ved lagring uden ouillage fyldes fadet ikke op efter fordampningen. Et gærslør kan udvikle sig på vinens overflade, og den langsomme lagring under sløret former en mere særpræget karakter. De to metoder kan få vine fra samme drue og samme område til at virke næsten ubeslægtede.
Vin jaune og de andre
Vin jaune er Juras mest præcist definerede vin under gærslør. Den laves kun af Savagnin og modner i mere end seks år på et fad, som ikke holdes helt fyldt. Vinen er tør og tappes i den særlige clavelin på 62 centiliter. Jura laver også stille hvidvine, rødvine og rosévine. Crémant du Jura fremstilles som mousserende vin efter traditionel metode, vin de paille laves af druer, der tørres før presning, og Macvin du Jura er druemost tilsat Marc du Jura. I Jura former kælderarbejdet vinstilen lige så tydeligt som druen.
Appellationerne
De fire geografiske appellationer er Arbois, Côtes du Jura, L'Étoile og Château-Chalon. Arbois og Côtes du Jura rummer flere farver og vintyper, mens Château-Chalon udelukkende er knyttet til vin jaune fra Savagnin. Crémant du Jura og Macvin du Jura er produktappellationer, hvor navnet først og fremmest angiver vintypen. Etiketten fortæller altså både noget om oprindelsen og om fremstillingen. En Trousseau, en ouillé Chardonnay og en vin jaune kan komme fra samme område, men de skal ikke læses som variationer over én fælles smag.