Producent

La Balade de Coline

Aktuelt udvalg

Vinene fra La Balade de Coline

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra La Balade de Coline, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om La Balade de Coline

Navnet dækker en serie

La Balade de Coline er navnet på en serie af aftappede IGP-vine fra Maison Sérina – Les Coteaux du Rhône. Afsenderen er kooperativet i Sérignan-du-Comtat. Det er altså ikke en selvstændig vingård, men et fælles serienavn hos Maison Sérina. Den skelnen er vigtig, fordi serien samler flere forskellige vine under samme navn.

Rød, hvid og rosé

Den officielle oversigt rummer stille rød-, hvid- og rosévin. Farven skifter, og det gør druesammensætningen også. La Balade de Coline fortæller derfor først og fremmest, hvem der står bag vinen, mens den enkelte etiket fortæller, hvilken type vin der er tale om. Man skal med andre ord ikke forvente én fast opskrift eller én ensartet stil på tværs af serien.

IGP er den præcise ramme

Vinene i den officielle serie er fordelt mellem IGP Vaucluse Principauté d'Orange og IGP Méditerranée. La Balade de Coline fungerer dermed ikke som en appellation i sig selv. Den geografiske betegnelse hører til den konkrete aftapning og bør læses direkte på flasken. Det er især relevant, når navnet bruges på tværs af flere farver og sammensætninger.

Fælles afsender

Fællespunktet er kooperativet Maison Sérina – Les Coteaux du Rhône og basen i Sérignan-du-Comtat. Derfra forgrener serien sig i forskellige vine. En generel beskrivelse kan derfor med sikkerhed sige noget om afsenderen, serien og IGP-rammen, mens vinens farve, druer og udtryk altid skal knyttes til den enkelte flaske.
Om vinområdet Rhône Læs mere Vis mindre

Langs floden

Rhône er en lang vinregion, ikke én ensartet appellation. Vingårdene følger floden mellem Vienne og Avignon, med Massif Central mod vest og Alperne mod øst. Den smalle nordlige del og den åbne sydlige del ligger i samme dal, men giver vinbønderne meget forskellige vilkår. Det er grunden til, at en vin fra Côte-Rôtie kan have meget lidt til fælles med en vin fra Châteauneuf-du-Pape, selv om begge hører hjemme i Rhône.

Det stejle nord

I nord presses vinmarkerne ind mellem floden og stejle skråninger. Mange parceller ligger på terrasser, hvor hældning og eksponering er afgørende for modningen. Nord er køligere og mindre entydigt middelhavspræget end syd. Syrah er den bærende blå drue i de klassiske nordlige appellationer, mens Viognier, Marsanne og Roussanne står bag de hvide vine. Her kan forskelle mellem skråninger, højder og undergrund flytte vinens udtryk mærkbart over korte afstande.

Det brede syd

Mod syd åbner landskabet sig, klimaet bliver tydeligt middelhavspræget, og Mistralen er en fast faktor. Grenache får en hovedrolle i de røde vine og roséerne, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvide vine kan blandt andet bygge på Grenache blanc, Clairette, Roussanne, Marsanne og Viognier. Blandinger er en grundlæggende del af traditionen. De gør det muligt at balancere modenhed, struktur og friskhed efter sted og årgang.

Jorden skifter

Den nordlige del forbindes især med granit, skifer og gnejs på skråningerne, men undergrunden ændrer sig fra mark til mark. I syd møder man blandt andet ler, kalk, sand og stenede aflejringer. Jordtypen påvirker vandforsyning, varme og dræning, så markens placering kan sætte et lige så tydeligt præg som druesorten. De kendte rullesten omkring Châteauneuf-du-Pape er kun én del af billedet; sandede og kalkrige parceller kan give et ganske andet udtryk få kilometer væk.

Navnet på etiketten

Etiketten fortæller, hvor præcist vinen er placeret. Côtes du Rhône er den brede appellation, mens Côtes du Rhône Villages er mere geografisk afgrænset. Nogle godkendte landsbyer må føje deres navn til betegnelsen. De selvstændige crus bruger deres eget appellationsnavn, som Côte-Rôtie, Condrieu, Hermitage, Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape. Et mere præcist stednavn betyder som regel en snævrere oprindelse, men producent, mark og årgang er stadig afgørende for vinens karakter.

En gammel handelsvej

Floden har i århundreder været en forbindelse mellem Middelhavet og Nordeuropa, og vinen fulgte samme vej. Vinavl i området går tilbage til antikken, mens kirken og Avignon-paverne satte tydelige spor i middelalderen. I 1930'erne fik Rhône også en central rolle i udviklingen af det franske AOC-system gennem Baron Le Roys arbejde i Châteauneuf-du-Pape. Den historie er en vigtig forklaring på, hvorfor oprindelse, afgrænsning og lokale regler fylder så meget i Rhône.