Producent

La Cordée Blanche

Aktuelt udvalg

Vinene fra La Cordée Blanche

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra La Cordée Blanche, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om La Cordée Blanche

En ny begyndelse i Frangy

La Cordée Blanche blev grundlagt i 2023 af Cyril Andrez og Ylan Mathieu. Projektet voksede ud af den gradvise overdragelse fra Domaine Lupin. Bruno Lupin har fulgt skiftet og delt sin erfaring med de to nye drivkræfter. Det er derfor et ungt navn, men ikke et vinbrug uden lokal historie. Cyril kommer fra området og har en baggrund i landbrugsret samt praktisk erfaring fra vinmarken. Ylan er uddannet ingeniør, har studeret vinbrug og ønologi i Beaune og har arbejdet hos producenter i blandt andet Savoie og Loire.

Syv hektar på to steder

Vingården råder over syv hektar fordelt på 5,6 hektar ved Frangy og 1,4 hektar ved Veyrier-du-Lac ved Lac d’Annecy. Altesse fylder klart mest og danner grundlag for gårdens Roussette de Savoie Frangy, mens Mondeuse spiller en mindre rolle i de røde vine. Der findes også nyere beplantninger med hvide hybridsorter. Frangy-parcellerne ligger på sydvendte skråninger, og enkelte er så stejle, at de ikke kan mekaniseres. Blandt markerne findes vinstokke med en alder på op til 70 år.

Skråninger og jord

I Frangy ligger parcellerne omkring 350-450 meter over havet. Jordbunden skifter fra sted til sted med kalk, ler, molasseholdig sandsten og gletsjermoræne. Producenten lægger stor vægt på terroir. Den store andel Altesse bliver derfor omsat til flere cuvéer, og lagringen varierer efter cuvée. På den måde kan forskellene mellem parcellerne få en tydelig plads i vinene.

Arbejdet i marken

La Cordée Blanche arbejder certificeret økologisk i markerne. Cyril og Ylan undgår at pløje jorden. De holder den dækket af vegetation og har arbejdet med forsøg med grøngødning, fordi de ønsker at bevare det eksisterende økosystem i jorden. På de stejleste arealer foregår arbejdet helt uden maskiner.

Få indgreb i kælderen

Gæringen sker med druernes naturligt forekommende gær, og vinene hverken klares eller filtreres. Svovl bruges kun i små doser, når det vurderes nødvendigt. Lagringen kan foregå i emaljeret stål, træfade, beton eller glasfiber alt efter cuvée. De første vine kom fra 2023-høsten og fik længere tid til lagring før frigivelsen. Ambitionen er især i de hvide vine en præcis og klassisk orienteret fortolkning af Savoie.

Om vinområdet Savoie Læs mere Vis mindre

Et spredt vinlandskab

Savoie er ikke én sammenhængende flade af vinmarker. Vinmarkerne ligger som mindre øer ved Alpernes vestlige udløbere, fra skråningerne nær Lac Léman og Rhône i nord til Combe de Savoie og området vest for Albertville i syd. Hovedparten findes i departementerne Savoie og Haute-Savoie, mens den officielle geografi også når ind i Ain og Isère. Afstandene og terrænet gør det mere præcist at se Savoie som en samling lokale vinlandskaber end som én bestemt vinstil.

Skråningen gør arbejdet

Alperne betyder ikke, at vinstokkene står på høje bjergtoppe. De er plantet på bjergfødder, skråninger og terrasser, hvor hældning og retning hjælper med at samle sol og lede vand væk. Vestlige vejrsystemer bringer fugt, men bjergene opdeler området i mange mikroklimaer. En lun, sydvendt mark kan ligge tæt på en køligere og mere udsat parcel. Ved Lac Léman og Lac du Bourget dæmper vandet de største temperaturudsving lokalt. Placeringen på skråningen betyder derfor ofte lige så meget som højden.

Kalk, moræne og mergel

Jordbunden følger områdets urolige geologi. Kalksten og kalkholdigt materiale fylder meget, ofte som løse aflejringer neden for bjergmassiverne. Gletsjerne har efterladt stenede moræner, og andre steder findes mergel, ler, grus, skifer og kvarts. Der er altså ikke én jordtype, som er typisk for hele Savoie. Forskellene ændrer betingelserne for dræning og vandforsyning, så marker tæt på hinanden kan opføre sig meget forskelligt. I Savoie er jordbundskort ikke baggrundsstof; de forklarer, hvorfor de lokale navne på etiketten har betydning.

Druer med lokal adresse

Hvidvin udgør hovedparten, og Jacquère er områdets mest udbredte hvide drue. Den forbindes især med tørre, lette vine fra blandt andet Apremont, Abymes og Chignin. Altesse står alene i Roussette de Savoie og kan give mere fylde, mens Roussanne kaldes Bergeron lokalt og er knyttet til Chignin-Bergeron. Chasselas findes især nær Lac Léman, Gringet omkring Ayze og Molette i Seyssel. Blandt de blå druer er Mondeuse en vigtig lokal sort, som kan give mere strukturerede rødvine; Gamay og Pinot Noir dyrkes også. Pointen er ikke selve listen, men at mange druer er knyttet tæt til bestemte dale og landsbyer.

Navnet på etiketten

Tre AOP’er sætter den officielle hovedramme: Savoie eller Vin de Savoie, Roussette de Savoie og Seyssel. AOP Savoie omfatter stille hvidvin, rødvin og rosé samt mousserende hvidvin og rosévin. Navnet kan suppleres med en lokal geografisk betegnelse, og Crémant de Savoie hører under denne AOP. Roussette de Savoie er udelukkende hvid og laves på Altesse; Frangy, Marestel, Monterminod eller Monthoux kan følge appellationsnavnet. Seyssel ved Rhône omfatter stille og mousserende hvidvin. IGP Vin des Allobroges er en bredere regional kategori for stille hvidvin, rødvin og rosé. Etiketten skal derfor læses helt: Savoie angiver området, mens klassifikation, drue og lokalt navn fortæller, hvilken vin man faktisk står med.