Producent

Maison de la Villette

Aktuelt udvalg

Vinene fra Maison de la Villette

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra Maison de la Villette, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om Maison de la Villette

Paris i baggrunden

Maison de la Villette har lånt navn og stemning fra La Villette i Paris. Kvarteret var kendt for byens store marked for mad og vin, og omkring det lå bistroer, hvor råvarerne fandt vej til bordet. De historisk inspirerede etiketter peger tilbage mod Paris omkring år 1900. I vinene er grebet ligetil: druen står tydeligt på etiketten, og serien rummer både hvide, røde og rosévine samt enkelte blandinger.

Vinmageren

Det vigtige navn bag vinene er Pauline Pinto-Delas. Siden 2019 har hun valgt, hvor druerne skal komme fra, og fastlagt vinifikationen til hver vin. Hun har opbygget sin erfaring i Sydfrankrig, men arbejder med druer fra flere dele af landet. I stedet for at presse alt ind i samme form tilpasses oprindelse, gæring og lagring til den enkelte drue.

Druer fra flere egne

Druerne kommer fra flere franske egne. Pinot Noir hentes fra køligere skråninger ved Pyrenæerne og Cévennerne, mens Chardonnay samler frugt fra vinmarker ved Pyrenæernes fod og kystnære middelhavsområder. Cabernet Franc kommer hovedsageligt fra det vestlige Frankrig. Gamay kan samle druer fra både Beaujolais og Comté Tolosan. Den præcise geografi skifter altså fra vin til vin, og enkelte vine forener flere områder i samme cuvée.

Kælderen følger druen

Kælderarbejdet følger druen frem for en fast husopskrift. Chenin Blanc, Viognier og Sauvignon Blanc vinificeres køligt på stål, når friskhed og aromatisk klarhed skal bevares. Chardonnay kan gæres med fransk og amerikansk eg og gennemgår kun delvis malolaktisk gæring. Pinot Noir får en kort koldmaceration og tid med fransk eg, mens Gamay kan gæres med hele klaser og Grenache modnes på tank. Fad er et værktøj, ikke en regel. Det fælles mål er tydelig frugt, balance og et klart billede af druen i glasset.

Om vinområdet Vin de France Læs mere Vis mindre

Ikke et vinområde

Vin de France er en national betegnelse, ikke et afgrænset sted på vinkortet. Den bruges til fransk vin uden AOP eller IGP og blev indført med reformen af det europæiske vinmarked i 2009, hvor den overtog rollen fra den tidligere kategori vin de table. Druerne skal være høstet i Frankrig, og vinen skal være fremstillet dér. Til gengæld lover betegnelsen ikke, at druerne kommer fra en bestemt region, kommune eller mark. En konkret vin kan godt have en snæver oprindelse; det er bare ikke denne oprindelse, som Vin de France dokumenterer. Det er den vigtigste forskel fra de geografisk beskyttede kategorier.

Frihed med rammer

En AOP eller IGP følger et regelsæt for et bestemt geografisk område. Vin de France er ikke bundet til sådan et lokalt regelsæt. Producenten kan derfor samle druer fra forskellige dele af Frankrig eller lave en cuvée, som ikke passer ind i en lokal appellations regler for druesorter og sammensætning. Friheden betyder dog ikke, at alt er tilladt. Vinen er stadig omfattet af de almindelige franske og europæiske regler for vinproduktion, sporbarhed og mærkning. Det er de regionale krav og det geografiske løfte, der er taget ud af ligningen.

Hvad etiketten fortæller

Vin de France kan angive druesort og årgang på etiketten. Når de oplysninger bruges, skal den virksomhed, der bringer vinen på markedet, være godkendt, og de pågældende mængder skal certificeres gennem FranceAgriMer. Det gør det muligt at sælge vinen med en tydelig drue- eller årgangsangivelse, selv om den ikke bærer en regional oprindelsesbetegnelse. Selve vinen må derimod ikke markedsføres med en mere præcis geografisk oprindelsesbetegnelse. Etiketten kan altså være tydelig om producent, druesort og årgang, men Vin de France dokumenterer kun oprindelsen på landeniveau.

Ingen fælles smagsprofil

Der findes ikke ét klima, én jordbund eller én gruppe druer, som definerer Vin de France. Råmaterialet kan komme fra meget forskellige dele af landet, og producenten kan arbejde med forskellige druer, blandinger og vinifikationer. Betegnelsen kan derfor ikke læses som en sikker anvisning på vinens fylde, syre, modenhed eller aromatiske retning. Her siger producentens navn, den konkrete cuvée og oplysningerne på etiketten langt mere end selve kategorien.

Et valg, ikke en kvalitetsdom

Vin de France har historisk forbindelse til den brede kategori bordvin, men betegnelsen er ikke i sig selv en vurdering af kvalitet. Nogle producenter bruger den til en enkel vin med bred fransk oprindelse. Andre vælger den bevidst, fordi en drue, et blend eller en idé falder uden for reglerne i det område, hvor de arbejder. En AOP kan fortælle meget om geografisk oprindelse og et fast regelsæt; Vin de France fortæller i stedet, at producenten ikke gør krav på en mere præcis geografisk betegnelse. Kvaliteten må vurderes i flasken, ikke ud fra placeringen i et klassifikationshierarki.