Producent

Romain Le Bars

Aktuelt udvalg

Vinene fra Romain Le Bars

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra Romain Le Bars, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om Romain Le Bars

Fra L’Anglore til eget domaine

Romain Le Bars flyttede fra Paris til Gard i 2012 for at arbejde hos Eric Pfifferling på Domaine de l’Anglore. Syv år i marker og kælder gav ham et praktisk fundament i et område, hvor moden frugt let kan blive tung, hvis den ikke håndteres med omtanke. I 2018 købte han sin første parcel på 1,2 hektar i Tavel og lavede den første årgang i sin garage, mens han stadig arbejdede hos Pfifferling. Fra 2019 helligede han sig sit eget domaine på fuld tid.

Marker i Tavel og Lirac

Domænet er siden vokset til omkring ni hektar i Tavel, Lirac og de nærmeste omgivelser. I Tavel står Grenache og Syrah på kalkholdigt, stenet materiale. Omkring Lirac møder ler og sand en kalkrig undergrund, og her arbejder Romain også med Ugni Blanc, Mourvèdre, Cinsault og Carignan. Markerne dyrkes økologisk med fokus på jordens sundhed, og høsten foregår manuelt.

Udtræk uden tyngde

Kældermetoden er enkel, men ikke ens for alle druer. Hvide og roséprægede partier kan presses direkte, mens røde druer ofte får carbonisk maceration. Varigheden justeres efter sort og ønsket struktur. Gæringen drives af druernes egne gærstammer, og vinene modnes i brugte barriques, større muids eller tank. De tappes uden klaring og filtrering, med meget lidt svovl ved aftapning.

Friskhed fra Sydrhône

Romain arbejder med sorter, der er hjemme i Sydrhônes varme klima, men hans greb søger saft, florale toner og tydelig frugt frem for massiv ekstraktion. Direkte presning og korte, kontrollerede macerationer giver ham flere nuancer at arbejde med. Resultatet er ikke én fast vintype: domænet omfatter hvid, rosé og rød, og den konkrete druesammensætning og élevage får lov at bestemme vinens vægt.
Om vinområdet Rhône Læs mere Vis mindre

Langs floden

Rhône er en lang vinregion, ikke én ensartet appellation. Vingårdene følger floden mellem Vienne og Avignon, med Massif Central mod vest og Alperne mod øst. Den smalle nordlige del og den åbne sydlige del ligger i samme dal, men giver vinbønderne meget forskellige vilkår. Det er grunden til, at en vin fra Côte-Rôtie kan have meget lidt til fælles med en vin fra Châteauneuf-du-Pape, selv om begge hører hjemme i Rhône.

Det stejle nord

I nord presses vinmarkerne ind mellem floden og stejle skråninger. Mange parceller ligger på terrasser, hvor hældning og eksponering er afgørende for modningen. Nord er køligere og mindre entydigt middelhavspræget end syd. Syrah er den bærende blå drue i de klassiske nordlige appellationer, mens Viognier, Marsanne og Roussanne står bag de hvide vine. Her kan forskelle mellem skråninger, højder og undergrund flytte vinens udtryk mærkbart over korte afstande.

Det brede syd

Mod syd åbner landskabet sig, klimaet bliver tydeligt middelhavspræget, og Mistralen er en fast faktor. Grenache får en hovedrolle i de røde vine og roséerne, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvide vine kan blandt andet bygge på Grenache blanc, Clairette, Roussanne, Marsanne og Viognier. Blandinger er en grundlæggende del af traditionen. De gør det muligt at balancere modenhed, struktur og friskhed efter sted og årgang.

Jorden skifter

Den nordlige del forbindes især med granit, skifer og gnejs på skråningerne, men undergrunden ændrer sig fra mark til mark. I syd møder man blandt andet ler, kalk, sand og stenede aflejringer. Jordtypen påvirker vandforsyning, varme og dræning, så markens placering kan sætte et lige så tydeligt præg som druesorten. De kendte rullesten omkring Châteauneuf-du-Pape er kun én del af billedet; sandede og kalkrige parceller kan give et ganske andet udtryk få kilometer væk.

Navnet på etiketten

Etiketten fortæller, hvor præcist vinen er placeret. Côtes du Rhône er den brede appellation, mens Côtes du Rhône Villages er mere geografisk afgrænset. Nogle godkendte landsbyer må føje deres navn til betegnelsen. De selvstændige crus bruger deres eget appellationsnavn, som Côte-Rôtie, Condrieu, Hermitage, Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape. Et mere præcist stednavn betyder som regel en snævrere oprindelse, men producent, mark og årgang er stadig afgørende for vinens karakter.

En gammel handelsvej

Floden har i århundreder været en forbindelse mellem Middelhavet og Nordeuropa, og vinen fulgte samme vej. Vinavl i området går tilbage til antikken, mens kirken og Avignon-paverne satte tydelige spor i middelalderen. I 1930'erne fik Rhône også en central rolle i udviklingen af det franske AOC-system gennem Baron Le Roys arbejde i Châteauneuf-du-Pape. Den historie er en vigtig forklaring på, hvorfor oprindelse, afgrænsning og lokale regler fylder så meget i Rhône.