Beaujolais
Mellem bakker og flodslette
Beaujolais ligger mellem Lyon og Mâcon. Vinmarkerne følger en omtrent 55 kilometer lang række af bakker med Monts du Beaujolais mod vest og Saônesletten mod øst. Det meste af området ligger i Rhône, mens den nordligste del går ind i Saône-et-Loire. Højde, hældning og eksponering skifter på korte afstande. Mange marker vender mod øst eller syd og får godt med lys, mens bjergene mod vest yder en vis beskyttelse. Om vinteren kan kontinentale luftmasser give frost. Luft fra vest dæmper temperaturudsving, mens varme vinde fra syd får større betydning, når sæsonen skrider frem.
Gamay i centrum
Gamay noir à jus blanc er den klart dominerende drue i områdets røde vine og bruges også til rosé. Druen forbindes ofte med saftige og tidligt tilgængelige vine, men den kan også give tydelig struktur og udvikle sig over flere år, især når den kommer fra de nordlige cru’er og får længere maceration eller lagring. De langt sjældnere hvide vine laves på Chardonnay og hører under Beaujolais eller Beaujolais Villages. Det er først og fremmest Gamay, der binder området sammen, ikke én bestemt vinstil.
Jorden skifter hurtigt
Den enkle forklaring siger granit i nord og ler med kalk i syd. Den er nyttig, men ikke dækkende. Nordens marker rummer ofte sand og nedbrudt granit, men også skifer, de såkaldte blå sten og vulkansk-sedimentære bjergarter. Mod syd bliver ler, kalk og andre sedimentære aflejringer mere almindelige. En omfattende kortlægning fra 2009 til 2018 beskrev mere end 300 jordvarianter i området. Det er en vigtig grund til, at vine fra nabobyer og enkelte skråninger kan få forskellig vægt, fasthed og modningsevne, selv om de bygger på samme drue.
Tolv appellationer
Beaujolais består af 12 appellationer. Beaujolais er den brede regionale appellation, mens Beaujolais Villages dækker udvalgte kommuner og skråninger, hovedsageligt i den nordlige halvdel. Dertil kommer de ti cru’er Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte de Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-Vent, Régnié og Saint-Amour. Cru’erne ligger mod nord og er appellationer for rødvin. Her står stednavnet i centrum, og forskellene mellem jordbund, højde og eksponering får mere plads end den generelle forestilling om Beaujolais som én samlet stil.
Hele klaser, flere veje
En klassisk Beaujolais-vinifikation begynder med hele klaser, der lægges forsigtigt i tanken. Gæringen skaber gradvist kuldioxid, og en del af processen foregår inde i de hele bær; metoden kaldes semikarbonisk maceration. Den kan fremhæve frugten, mens macerationens længde er med til at styre farve, tannin og lagringsevne. Metoden er central for områdets tradition, men den er ikke en universel opskrift. Producenterne vælger mellem flere former for vinifikation og tilpasser maceration og lagring efter mark, druemateriale og den stil, de søger.
Mere end Nouveau
Beaujolais Nouveau og Beaujolais Villages Nouveau frigives den tredje torsdag i november samme år som høsten. De tidlige vine har gjort området berømt og viser årgangen i en umiddelbar form. De fortæller dog kun en del af historien. Beaujolais og Beaujolais Villages laves også uden Nouveau-betegnelsen, og flere cru’er har reel lagringsevne. En Morgon eller Moulin-à-Vent kan derfor have et helt andet formål end en Nouveau, selv om begge bygger på Gamay og kommer fra samme kompakte område.