Galicien
Spaniens nordvestlige hjørne
Galicien ligger helt mod nordvest i Spanien, lige nord for Portugal. Vinmarkerne ligger ikke samlet i én sammenhængende zone. De følger kysten, de store floder Miño og Sil og deres dale, hvor skråningerne giver både sol og afløb for regnvandet. Det er den første nøgle til området: Galicien er ét geografisk navn, men ikke ét klima eller én vinstil.
Havet og de indre dale
Vestpå mærkes Atlanterhavet tydeligt. Klimaet er mildt og fugtigt, og regn samt høj luftfugtighed gør luft omkring druerne og veldrænede marker vigtige. I Rías Baixas løftes mange vinstokke derfor op i høje pergolaer, så druerne kommer væk fra den fugtige jord og får mere luft. Længere inde i landet svækkes havets indflydelse. Vejret i dalene omkring Miño og Sil er mere kontrastfuldt, med varmere somre, koldere vintre og mindre nedbør end ude ved kysten. Ribeiro ligger i en overgang mellem det atlantiske og det mere middelhavsprægede. Valdeorras og Monterrei har tydeligere kontinentale og middelhavsprægede træk. Her kan druerne opnå større modenhed, mens højder og kølige nætter stadig kan bevare en frisk balance.
Fem områder med DO-status
Galicien har fem vinområder med DO-status. Rías Baixas ligger nærmest Atlanterhavet og forbindes især med Albariño. Ribeiro ligger omkring Miño, Avia og Arnoia og har en lang tradition for blandinger med lokale druer. Ribeira Sacra følger de stejle sider langs Miño og Sil, hvor mange marker ligger på terrasser, som kun vanskeligt kan bearbejdes med maskiner. Valdeorras ligger længere mod øst og rummer markante forskelle i både jordbund og højde. Monterrei ligger mod sydøst omkring Támega og har varme, tørre somre og kolde vintre. Navnet Galicien fortæller derfor kun begyndelsen; det enkelte område siger langt mere om vinens retning.
Et gammelt kulturlandskab
Vinavlen i Galicien har dokumenterede rødder tilbage til romersk tid, men det landskab, man møder i dag, er skabt gennem mange århundreder. Religiøse ordener var med til at organisere produktionen i middelalderen, og generationer af vinbønder tilpassede markerne til stejle skråninger og små parceller. Senere ramte svampesygdomme og phylloxera vinmarkerne hårdt. De nuværende beskyttede områder er derfor langt nyere end selve vinkulturen.
Druerne
De hvide druer fylder meget i Galicien, men området er ikke kun hvidvin. Albariño er tæt knyttet til Rías Baixas, Treixadura står centralt i Ribeiro, og Godello har fået en stærk position i Valdeorras og flere af de indre områder. Loureira, Caíño Branco, Dona Branca og Torrontés bruges også, ofte som dele af blandinger. På den røde side er Mencía den mest kendte, især i Ribeira Sacra og de østlige dale. Brancellao, Merenzao, Sousón, Caíño Tinto og Espadeiro viser, hvor bredt det lokale druesortiment er. De mindre udbredte sorter er ikke blot kuriositeter; de kan bidrage med syre, farve, duft eller tannin og ændre en blandings balance mærkbart.
Jord og markarbejde
Der findes ikke én galicisk jordbund. Granit og nedbrudt granit er vigtige i Rías Baixas og Ribeiro, mens skifer og andre skiferrige bjergarter præger dele af Ribeira Sacra, Valdeorras og Monterrei. Dertil kommer blandt andet sand, ler, flodaflejringer og enkelte kalkholdige partier. Forskellene påvirker især dræning, varme og hvor let vinstokken finder vand. Terrænet er lige så vigtigt som selve undergrunden. Terrasser gør det muligt at dyrke stejle skråninger og kan forbedre dræningen, men arbejdet bliver langsomt og ofte manuelt. I Ribeira Sacra kan hældningen være så voldsom, at vinavlen omtales som heroisk. I det fugtige Rías Baixas løser pergolaerne et helt andet problem. Begge dyrkningsformer er svar på det konkrete landskab.
Stil uden én facitliste
Mange af Galiciens hvidvine har tydelig friskhed. Nogle er lette og direkte; andre får mere fylde og kan udvikle sig på flaske. Rødvinene behøver heller ikke være tunge. Mencía og de øvrige lokale sorter kan give saftige, spændstige vine, mens varmere marker, lavere udbytte og mere udtræk kan føre til fastere og mørkere udtryk. Producenterne arbejder både med enkeltdruer og blandinger, og både med helt unge vine og med lagring på træ. En kystnær Rías Baixas og en rød vin fra en skiferterrasse i Ribeira Sacra kan derfor dele regionsnavnet Galicien uden at ligne hinanden ret meget.