Mellem Alperne og Adriaterhavet
Slovenien er et lille vinland, men geografisk usædvanligt sammensat. Her mødes Alpernes udløbere, den pannoniske slette og Adriaterhavets varmere indflydelse. Landet er officielt opdelt i tre vinregioner og ni vindistrikter. Hvide druesorter fylder mest på nationalt plan, men Slovenien rummer både køligt prægede hvidvine, mousserende vine, søde vine, lette såvel som mere fyldige rødvine og hvidvine med længere skindkontakt. Derfor giver det sjældent mening at tale om én samlet slovensk vinstil.
Podravje i nordøst
Podravje består af Štajerska Slovenija og Prekmurje. Området ligger mellem det kølige Pohorje mod vest og den pannoniske slette mod øst, og mange vinmarker ligger på stejle bakker eller terrasser. Regionen forbindes især med hvide vine, hvor friskhed og aroma ofte spiller en central rolle, samt med en lang tradition for mousserende vin, især i Štajerska Slovenija. Blandt de vigtige sorter er Šipon, det slovenske navn for Furmint, sammen med Sauvignon Blanc, Riesling, Laški rizling, Pinot Gris, Chardonnay og Traminer. Modra frankinja, internationalt kendt som Blaufränkisch, er blandt de betydelige blå druer.
Posavje i sydøst
Posavje er den mindste af de tre regioner og omfatter Dolenjska, Bela Krajina og Bizeljsko-Sremič. Klimaet er overvejende kontinentalt med varierende pannonisk indflydelse, mens jordbund og højdeforhold skifter fra distrikt til distrikt. Modra frankinja har en fremtrædende plads, men der fremstilles også hvide vine, lette røde vine, mousserende vine og prædikatsvine. Dolenjska er hjemsted for Cviček, en beskyttet, let rødlig vin fremstillet af både blå og grønne druer. Den er en lokal specialitet og ikke et billede på alle vine fra Posavje.
Primorska mod vest
Primorska er Sloveniens varmeste vinregion og består af Goriška Brda, Vipavska dolina, Kras og Slovenska Istra. Adriaterhavet mærkes i hele regionen, men kølige luftstrømme fra Alperne spiller også en rolle i blandt andet Brda og Vipava-dalen. Flysch er udbredt i Brda, Vipava og store dele af Slovensk Istrien, mens Kras er kendt for sin jernrige, røde terra rossa over kalksten. Rebula, Malvazija og Refošk er centrale regionale sorter, mens Merlot, Cabernet Sauvignon og Chardonnay også er almindelige. Vipava-dalen har desuden lokale sorter som Zelen og Pinela. I Kras fremstilles den beskyttede vin Teran af Refošk dyrket på områdets røde jord.
Druer med lokale navne
Slovenske etiketter kan kræve lidt oversættelse, fordi flere druer har lokale navne. Rebula er Ribolla Gialla, Šipon er Furmint, Laški rizling er Welschriesling, og Modra frankinja er Blaufränkisch. Refošk omtales ofte som Refosco i international sammenhæng. Flere af sorterne findes også i Østrig, Ungarn, Kroatien og det nordøstlige Italien, mens mindre kendte lokale sorter især giver identitet til bestemte slovenske distrikter.
Fra friske hvidvine til skindkontakt
Vinifikationen spænder bredt. Nogle producenter lægger vægt på rene, præcise vine fra ståltank, mens andre bruger træ, længere lagring eller traditionelle metoder til mousserende vin. Slovenien har også fået international opmærksomhed for hvidvine gæret med skallerne, undertiden gennem lange macerationer og med begrænset indgriben i kælderen. Denne stil er særlig synlig i den vestlige del af landet, men den udgør kun én del af en langt større vinproduktion. Metoden kan derfor ikke udledes af landenavnet alene; producenten og den konkrete vin er afgørende.
Oprindelse på etiketten
Slovenien følger EU-systemet for geografiske betegnelser. De tre brede regionsnavne Podravje, Posavje og Primorska er registreret som beskyttede geografiske betegnelser, mens de ni vindistrikter er beskyttede oprindelsesbetegnelser. Det samme gælder enkelte traditionelle navne, blandt andet Teran, Cviček, Metliška črnina, Belokranjec og Bizeljčan. Et distriktsnavn på etiketten giver derfor en mere præcis geografisk placering end regionsnavnet alene. Vine med geografisk betegnelse skal desuden kontrolleres for oprindelse samt gennemgå kemisk og sensorisk vurdering, før de markedsføres.
