Tretten vinområder
Tysklands kvalitetsvin kommer fra 13 officielt afgrænsede Anbaugebiete: Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstraße, Mittelrhein, Mosel, Nahe, Pfalz, Rheingau, Rheinhessen, Saale-Unstrut, Sachsen og Württemberg. Tyngden ligger i sydvest langs Rhinen og dens bifloder, blandt andet Mosel, Nahe, Main og Neckar, mens Saale-Unstrut og Sachsen ligger længere mod øst ved Saale, Unstrut og Elben. Rheinhessen og Pfalz er de største områder, mens flere af de øvrige er små dal- og skråningslandskaber med stærkt lokale vækstbetingelser. Samlet har landet godt 100.000 hektar vinmarker.
Klimaet former stilen
Vinavlen foregår langt mod nord i europæisk sammenhæng. Moderat varme somre, nedbør gennem vækstsæsonen og en lang modning har traditionelt hjulpet druerne med at bevare syre, især i hvidvinene. I mange egne ligger de mest gunstige parceller på beskyttede syd- eller sydvestvendte skråninger, hvor solen rammer mere direkte. De beskyttede floddale skaber lokale varmeøer og gør det muligt at modne sent modnende sorter. Årgangsforskelle har derfor historisk været tydelige. Højere gennemsnitstemperaturer har gjort fuld modning lettere, men giver samtidig større risiko for tørke, hede, tidlig knopbrydning og efterfølgende frostskader.
Jordbund og beliggenhed
Der findes ikke én tysk jordbund eller én national vinstil. Vinmarkerne spænder fra sand, ler og løss til kalk, sandsten, skifer og granit, og forskellene bliver forstærket af højde, hældning, eksponering samt lokale vind- og temperaturforhold. På stejle marker kan den stærkere solindstråling være afgørende, men arbejdet er samtidig langt mere krævende og ofte vanskeligt at mekanisere. Derfor er begrebet Lage centralt i tysk vin: markens præcise placering kan være lige så vigtig som druesorten, især når producenten arbejder for at bevare forskellene mellem parceller.
Riesling og meget mere
Omtrent to tredjedele af vinmarksarealet er beplantet med hvide druer. Riesling er både den mest plantede sort og landets internationale signatur. Den modner sent, bevarer en tydelig syre og kan give alt fra lette, tørre vine til koncentrerede frugtsøde og ædelsøde vine med lang levetid. Burgunderfamilien står også stærkt med Spätburgunder, Grauburgunder og Weissburgunder, mens blandt andet Müller-Thurgau, Silvaner, Dornfelder, Lemberger, Scheurebe og Chardonnay bidrager til bredden. Nogle områder er næsten helt præget af hvidvin, mens Baden, Württemberg og Ahr har tydelige rødvinstraditioner.
Tørhed og Prädikat
Tysk vin spænder fra helt tør til ædelsød, og etiketten skal læses på to forskellige akser. Trocken og halbtrocken beskriver den færdige vins restsødme efter lovbestemte grænser. Feinherb er derimod ikke juridisk defineret og bruges oftest om en stil fra halvtør til let sød. Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Eiswein og Trockenbeerenauslese er Prädikat-betegnelser, der tager udgangspunkt i mostvægten og dermed druernes modenhed ved høsten. De fortæller derfor ikke alene, hvor sød den færdige vin er. En Spätlese eller Auslese kan være tør, når etiketten også angiver trocken, selv om de frugtsøde og ædelsøde udgaver fortsat er klassiske tyske stilarter.
Oprindelse i vinloven
Det lovbestemte system bevæger sig fra Deutscher Wein over Landwein til Qualitätswein og Prädikatswein fra et af de 13 beskyttede områder. Inden for Qualitätswein og Prädikatswein går den geografiske præcision fra hele Anbaugebiet via Region og by eller kommune til Einzellage. Tørre enkeltmarksvine kan under særlige krav bruge betegnelserne Erstes Gewächs og Großes Gewächs. Den nye oprindelsesordning er bindende fra og med årgang 2026, så ældre vine kan være mærket efter de tidligere regler. Qualitätswein og Prädikatswein skal gennemgå officiel analyse og sensorisk prøvning, og Prädikatswein må ikke beriges med sukker før gæringen.
VDP på etiketten
Ved siden af vinloven bruger medlemsproducenter i VDP deres egen firtrinsklassifikation: VDP.GUTSWEIN, VDP.ORTSWEIN, VDP.ERSTE LAGE og VDP.GROSSE LAGE. Den sidste er forbundets højeste markkategori, og en tør vin herfra kaldes VDP.GROSSES GEWÄCHS, forkortet GG. VDP-systemet er en privat medlemsklassifikation og gælder ikke alle tyske producenter. Det har haft stor betydning for landets fokus på mark, oprindelse og tørre topvine, men er ikke identisk med vinlovens system, selv om flere betegnelser ligner hinanden.