Langs Deutsche Weinstraße
Pfalz ligger i det sydvestlige Tyskland, hvor vinmarkerne følger Deutsche Weinstraße i omtrent 85 kilometer fra Bockenheim i nord til Schweigen ved grænsen mod Alsace. Med omkring 23.600 hektar er det Tysklands næststørste vinområde. Vinlovgivningen deler det i Mittelhaardt-Deutsche Weinstraße og Südliche Weinstraße. Markerne ligger som et langt, forholdsvis smalt bælte mellem Pfälzerwald og Rhinsletten. Afstandene er ikke store, men betingelserne ændrer sig mærkbart undervejs.
Skærmet, men ikke ens
Pfälzerwald skærmer vinmarkerne mod regnfulde vinde og kold luft fra vest. Varmere luft kan samtidig trække ind over Rhinsletten fra syd. Det giver mange solskinstimer og et mildt, forholdsvis tørt klima. Det er alligevel for groft blot at kalde hele Pfalz varmt. Den nordlige del er generelt køligere og mere vindudsat, Mittelhaardt er tørrere og lunere, og den sydlige del får lidt mere nedbør. Varmen hjælper druerne til modenhed. Højde, vind og eksponering afgør, hvor stramt den enkelte vin holder sig.
Jordbund på korte afstande
Pfalz ligger ved kanten af Oberrheingraben, hvor geologiske forskydninger har bragt meget forskellige bjergarter tæt på overfladen. Løss er den mest udbredte jordtype, men kalk, mergel, ler, sand, grus, Buntsandstein og basalt kan ligge tæt på hinanden. Omkring Kallstadt, Ungstein og Bad Dürkheim ligger flere kendte marker på kalk og mergel. Forvitret Buntsandstein, en rødlig sandsten, præger flere marker mellem Wachenheim og Gimmeldingen. Længere mod syd bliver Muschelkalk vigtig, mens basalt ved Pechstein og Rotliegend i Kastanienbusch viser de mere sjældne sider af Pfalz. Geologien skifter for hurtigt til, at ét jordbundsord kan forklare hele området.
Riesling og Pinot
Riesling er den mest plantede drue og det traditionelle omdrejningspunkt på Mittelhaardt. Den bruges især til tørre vine, hvor klimaet ofte giver modenhed og fylde uden at syren behøver at slippe sit greb. Syd for Neustadt får Pinot-familien langt større vægt. Weißburgunder, Grauburgunder og Spätburgunder er centrale, og kalkrige jorder passer godt til dem. Dornfelder har fortsat et stort areal. Sauvignon Blanc er blevet en tydelig del af det moderne Pfalz, mens Scheurebe, Gewürztraminer, Chardonnay og flere andre sorter viser bredden i beplantningen.
Tør vin som hovedspor
Tørre vine fylder mest i det moderne Pfalz. Hvidvin er stadig størst samlet, men området har samtidig Tysklands største rødvinsareal. Pfalz har en Sekt-tradition tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og traditionel flaskegæring har fået ny opmærksomhed. Nyere producenter arbejder desuden med Pet Nat, naturvin og orangevin. Det er ikke én fælles regional stil, men forskellige måder at bruge de samme druer og marker på.
Marken gør forskellen
Pfalz rummer mere end 300 Einzellagen, altså officielt navngivne enkeltmarker. Et landsby- eller marknavn på etiketten gør oprindelsen væsentligt mere præcis. VDP har klassificeret en lang række marker i området, men klassifikation og marknavn må ikke forveksles med én bestemt smag. Producentens dyrkning, høsttidspunkt og arbejde i kælderen har stor betydning. En Riesling fra sandsten på Mittelhaardt og en Spätburgunder fra kalk i Südliche Weinstraße kan have meget lidt andet til fælles end navnet Pfalz.
