Fra Alperne til Po
Lombardiet er ikke ét samlet vindistrikt med én drue eller én genkendelig stil. Nordgrænsen ligger i Alperne mod Schweiz. Længere sydpå følger sølandskaberne omkring Iseo og Garda, Posletten og de appenninske bakker syd for Po. Højde, hældning og søernes temperaturudjævnende virkning ændrer modningen markant fra sted til sted. Jordbunden ændrer sig lige så meget. I Valtellina ligger vinstokkene tæt på klippen og i tynde jordlag; omkring søerne møder man morænemateriale, grus, sand og ler. Mousserende vin har en vigtig plads, men Lombardiet rummer også alpine rødvine, stille hvidvine, rosé og vine på tørrede druer.
Franciacorta og Iseosøen
Franciacorta ligger i provinsen Brescia, mellem byen Brescia og Iseosøen. Gletsjere har formet et moræneamfiteater, hvor sten, sand og silt ligger ujævnt fordelt, og hvor dræning og jorddybde kan ændre sig på kort afstand. Søen dæmper både sommervarme og vinterkulde, mens køligere luft fra Val Camonica giver ventilation i vinmarkerne. Det hjælper druerne med at modne uden at miste den syre, der er afgørende i mousserende vin. Franciacorta DOCG laves med andengæring i flasken af især Chardonnay og Pinot Nero; Pinot Bianco og Erbamat er også tilladt. Høsten skal ske i hånden, og en Franciacorta uden årgang ligger mindst 18 måneder på gæren. Længere modning og forskellig dosering kan flytte udtrykket fra stramt og helt tørt til rundere og blødere.
Valtellina
Helt mod nord ligger Valtellina som en smal alpedal. Vinmarkerne ligger hovedsageligt på dalens nordlige side, hvor skråningerne vender mod syd, og stenmure holder små jordstykker på plads, oftest mellem 300 og 600 meters højde. Arbejdet foregår næsten udelukkende i hånden. Chiavennasca, det lokale navn for Nebbiolo, dominerer. Den kraftige sol, kølige nætter og vinden gennem dalen gør det muligt at modne druen og samtidig bevare friskhed. Resultatet er ofte ranke, fine og langlivede rødvine med tydelig tannin. Sforzato di Valtellina viser en mere koncentreret side af området: Udvalgte Nebbiolo-druer tørres før gæringen og bliver til en tør rødvin med større fylde.
Oltrepò Pavese
Syd for Po, i provinsen Pavia, stiger Oltrepò Pavese fra sletten op mod Appenninerne. Vinmarkerne ligger på bakker og i dale, flere steder med markante hældninger. Pinot Nero er central, ikke mindst i flaskegærede blanc de noirs og rosévine. Croatina danner rygrad i Bonarda dell’Oltrepò Pavese, som kan være perlende eller stille, og området arbejder også med blandt andet Barbera, Riesling og Moscato. Den brede drueblanding har givet flere tydelige traditioner i samme bakkeland: røde vine, ofte med lidt brus, og flaskegærede mousserende vine med Pinot Nero i centrum.
Søerne og de mindre distrikter
Lombardiets søer skaber flere mindre, tydeligt afgrænsede vinområder. Ved Gardasøens sydlige bred deles Lugana med Veneto. Her er Turbiana hoveddruen, og lerholdige morænejorde sammen med søens milde mikroklima er afgørende for hvidvine med fast struktur og tydelig syre. På den vestlige bred har Valtènesi en stærk tradition for rosé og rødvin med Groppello. Nær Bergamo ligger det langt mindre Moscato di Scanzo, en rød passito på den lokale drue af samme navn og med vinmarker i kommunen Scanzorosciate. Mod Mantova når Lambrusco-traditionen ind i Lombardiet.
Læs underområdet
På etiketten betyder underområdet mere end regionsnavnet alene. Franciacorta fortæller om flaskegæring og lang tid på gæren. I Valtellina er terrasserne og Nebbiolo centrale. Oltrepò Pavese kan betyde Pinot Nero-bobler eller Croatina-baserede rødvine, mens områderne ved Garda har deres egne druer og jordbund. Lombardiet bliver først præcist, når man ved, hvilken del af regionen vinen kommer fra.
