Om Terre Forte

Bag Terre Forte står Pierre Jauffret og hans kone Nadine Auray. Det er primært Pierre, der knokler afsted på de 25 hektar, men Nadine har en klar mening om hvordan tingene skal gøres! Sammen har de først lagt domænet om til økologi, og siden indført biodynamiske praksisser og lave svovlniveauer.

Om Rhône

Côtes du Rhône kan oversættes til ‘skråningerne ved Rhône’. Skråningerne byder på en diversitet, der er svær at finde i andre områder i verden. Rhône er en flod på mere end 800 km, hvorfor der er stor forskel på vinene fra nord og syd.
Mod syd laves vinene på en bred vifte af druesorter og som regel mindst tre, mens man mod nord kun har fire tilladte druesorter og typisk laves vinene på en enkelt sort. Mod nord laves saftige og mørke vine, der ofte har noter af mørke krydderier og navnlig peber. De sydlige vine er lavet på adskillige druesorter, hvor Grenache spiller den primære rolle.
Vi har kun et begrænset udvalg fra denne producent. Skriv endelig, hvis du er interesseret i andre vine – måske står de på lager, eller kan skaffes hjem 🍷