Argentina
Langs Andesbjergene
Argentinas historiske tyngdepunkt ligger i den vestlige del af landet, hvor mange vinmarker følger dale og kunstvandede oaser ved Andesbjergene. Herfra strækker vinlandet sig fra det tørre nordvest gennem de centrale vestlige provinser og videre mod det køligere Patagonien. Den klassiske vinavl foregår fortrinsvis langt fra havet i områder med kontinentalt klima, men vinkortet er blevet bredere med beplantninger i blandt andet Córdoba, Buenos Aires og andre mindre, ikke-traditionelle regioner. Argentina kan derfor ikke beskrives med én klimatype: breddegrad, højde, topografi og adgang til vand ændrer betingelserne markant fra sted til sted.
Højde, sol og vand
Andesbjergene skærmer store dele af det vestlige Argentina mod nedbør, og mange af de vigtigste vinområder er tørre eller ligefrem ørkenprægede. Kunstvanding er derfor afgørende og sker både gennem traditionelle kanaler og mere præcis drypvanding, ofte med vand fra floder og snesmeltning i bjergene. Højden fungerer som temperaturregulator: vinmarker længere oppe kan være væsentligt køligere end lavere beliggende marker på samme breddegrad. De lavere temperaturer, især om natten, kan forlænge modningen og hjælpe druerne med at bevare syren, mens det intense sollys fortsat understøtter modningen. Højde er således vigtig, men aldrig den eneste forklaring på en vins stil.
Jorder fra bjergene
I de klassiske vestlige områder er store dele af jorden dannet af materiale, som gennem tid er ført ned fra Andesbjergene af tyngdekraft, floder og smeltevand. Alluviale vifter og flodterrasser er udbredte, men deres sammensætning varierer over korte afstande: sand, silt, ler, grus og større sten kan ligge i skiftende lag. Jorderne er ofte veldrænede og forholdsvis næringsfattige. Kalkholdige aflejringer findes flere steder og har fået stor opmærksomhed, men de er ikke et fælles træk for hele landet. Netop variationen har ført til et mere detaljeret arbejde med parceller og underområder.
En lang vinhistorie
Vinavlen blev etableret i kolonitiden i 1500-tallet, da spanske bosættere og religiøse ordener bragte Vitis vinifera til området. I 1800-tallet voksede erhvervet kraftigt, hjulpet af europæisk immigration, nye druesorter og forbedrede forbindelser mellem de vestlige provinser og de store byer mod øst. Et omfattende hjemmemarked prægede længe produktionen, mens eksport og kvalitetsorienteret vinbrug fik langt større betydning fra 1990'erne. Den moderne udvikling bygger derfor både på nye investeringer og på ældre vinmarker, vandingssystemer og lokale dyrkningstraditioner.
Fra Mendoza til Patagonien
Mendoza er landets klart største vinprovins og rummer blandt andet Luján de Cuyo, Maipú og Uco-dalen, hvor højden, temperaturen og jordbunden varierer betydeligt. Mod nord ligger San Juan, mens de højtliggende dale i Salta, Jujuy, Catamarca og dele af La Rioja danner et mere ekstremt nordvestligt vinlandskab. Længere mod syd har Río Negro, Neuquén, La Pampa og Chubut gjort Patagonien kendt som en køligere og ofte vindpræget modvægt. Små områder nær Atlanterhavet og i det centrale Argentina viser samtidig, at argentinsk vin ikke længere kun er knyttet til Andesbjergenes østside.
Malbec og de andre druer
Malbec er Argentinas mest kendte drue og den vigtigste internationale signatur, men landets sortiment er langt bredere. Bonarda, Cabernet Sauvignon og Syrah er veletablerede røde sorter, mens Cabernet Franc har fået større opmærksomhed, og Pinot Noir især er interessant i køligere eller højtliggende områder. På den hvide side er Torrontés og Chardonnay de mest profilerede navne, suppleret af blandt andet Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Sémillon og Pedro Giménez. Torrontés Riojano er den bedst kendte af landets lokalt udviklede druer, og en fornyet interesse for Criolla-familien har bragt historiske sorter som Criolla Grande tilbage i mere kvalitetsbevidste sammenhænge.
Oprindelse og stil
Argentina beskytter geografisk oprindelse gennem både geografiske indikationer, IG, og kontrollerede oprindelsesbetegnelser, DOC; IG-systemet er langt mere udbredt. I praksis arbejder mange producenter stadig mere præcist med landsbyer, underområder, enkeltmarker og særskilte parceller. Vinifikationen spænder fra ståltank, beton og store neutrale beholdere til små fade, amfora og lavinterventionsmetoder. Derfor findes der ikke én argentinsk stil: landet kan levere både modne og fyldige vine, strammere højdevine, aromatiske hvidvine og køligt prægede udgaver fra syd eller kystnære områder. Oprindelsen på etiketten er ofte mindst lige så vigtig som druesorten.