2020 Champ Forey
2020 Champ Forey
Vinen
En cuvée, Fournier har fået stor anerkendelse for siden første udgave i 2004. Den er sammensat af 92% Aligoté, 5% Melon de Bourgogne: bedst kendt fra Muscadet og 3% Pinot Beurot: lokalnavn for Pinot Gris.
Parcellen er i den østligste ende af "Champ Forey" marken, centralt i kommunen: et gammelt flodleje med nedbrudt organisk materiale. De små druer presses meget langsomt i flere timer og udblødes koldt med faststofferne i tæt på et døgn, uden svovl, før gæring med naturlig gær i store egekar. Lagringen af vinen varer 12 mdr. i 600 l. egefade uden ny eg, plus 4-6 mdr. i ståltank efter sammenstikning af fadene.
Grønne æbler, citrusfrugter, hvide blomster, frisk persille, saltede mandler, stenfrugter.
Jean Fournier
Jean Fournier er far til Laurent Fournier, som, efter uddannelse i Beaune, har arbejdet med sin far fra 2001 og haft styrepinden på domænet siden 2003, men familien har været her siden 1700-tallet.
Hans bedstefar lavede vin i Longeroies i kommunens nordlige del og solgte til negocianter. Da han døde i 1960, måtte den kun 17-årige Jean overtage sammen med sin mor og søster.
Han begyndte efterhånden at sælge til restauranter, at tappe vinen selv i 1970-erne og senere at eksportere. Han var den første, som så potentialet i nabomarken "Clos du Roy" i 1964 og købte parceller i den meget højtliggende "Es Chezots" i 1990. Han startede meget tidligt en gruppe dyrkere, som arbejdede under programmet "lutte raisonnée", som tilstræber stadig mindre brug af kemi i markerne, men ikke har et egentligt kontrolorgan. Jean er nu højt oppe i årene men arbejder stadig ofte i markerne.
Laurent begyndte i 2003 med økologisk drift i "Es Chezots" og fandt en meget hurtig forbedring i vinstokkenes tilstand. Han har købt stadig flere parceller, og hele domænet blev økologisk certificeret i 2008. Nye plantninger sker med "selection massale" vinstokke, der er aflæggere af dem, som har fungeret bedst under lignede vækstforhold på ejendommen.
Bourgogne
Bourgogne har et køligt klima og en jordbund, der er domineret af kalksten - begge elementer, der er med til at give syre i vinen og samtidig skabe vine, der vil udvikle sig fint med årene.
Produktinformation
Vintype: Hvidvin
Udtryk: Klassisk
Land: Frankrig
Område: Bourgogne
Druer: Ikke registreret
Årgang: 2020
Flaskestørrelse: Helflaske, 0,75 liter