2019 Riesling “Bremmer Calmont”
2019 Riesling “Bremmer Calmont”
Vinen
Vinen er tør, med en markeret syre, der følges fint op af vinens noter. Her finder vi blandt andet grape, grapeskal, citron, grønne æbler, nektarin, stjernefrugt, thaibasilikum og det mineralske i form af kalk og skifer.
Weingut Franzen
Franzen ejes af Kilian og Angelina Franzen, og deres grundlag stammer især fra den næsten glemte mark Calmont. Det var Kilians far Ulrich, der opkøbte parceller på Calmont, en mark der enkelte steder når 65 graders hældning.
Franzen er ikke certificeret, men dyrker deres marker økologisk. De anlægger parceller med blomster ind imellem rækkerne med vinplanter, for at tiltrække bier, sommerfugle og skabe balance.
Alle vine spontangæres. Det vil sige, at den gær, der sidder naturligt på druernes skind får lov at starte gæringen.
Mosel
Mosel er med sine knap 9.000 ha landets 5. største region. 91% er hvidvin, og det er især Riesling der er vigtig.
Klimaet er kontinentalt, med Moselfloden som den vigtigste faktor. Alle marker vender ned mod floden, for at opnå yderligere eksponering af sol.
Produktinformation
Vintype: Hvidvin
Udtryk: Klassisk
Land: Tyskland
Område: Mosel
Druer: Riesling
Årgang: 2019
Flaskestørrelse: Helflaske, 0,75 liter