Om Reynald Héaulé

Reynald Héaulé ligner på overfladen vinbondens svar på Clark Kent: Ung, stærk og smuk. Vinene er på mange måder ligeså, men langtfra polerede! De er på én gang seriøse og spræld-levende.
Reynald har ikke vinbonde-faget i årerne, men så meget stærkere er hans vilje til at lave vin efter hans eget hovede. Første årgang var tilbage i 2004 og inspirationen kommer fra bl.a. legendariske Claude Courtois i Touraine, hvor han i mange år har arbejdet et par gange om ugen.
I vinmarken arbejdes der økologisk og stokkene er plantet relativt tæt, for at få rødderne til at søge næring dybere. I årenes løb har han skruet lidt ned for macerationen (i de røde) for at bevare friskhed og elegance.

Om Loire

Loire kaldes ‘Jardin de la France - Frankrigs have’, på grund af dets frodighed. Området har et køligt maritimt klima ud mod Biscaybugten, og mere kontinentalt jo længere ind i landet vi kommer.
Vi har kun et begrænset udvalg fra denne producent. Skriv endelig, hvis du er interesseret i andre vine – måske står de på lager, eller kan skaffes hjem 🍷