## Rødder i Gevrey-Chambertin
Domaine Armand Rousseau blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, da Armand Rousseau arvede sine første parceller i Gevrey-Chambertin. Ægteskabet i 1909 gav flere marker samt de bygninger, hvor domænet stadig holder til. Han solgte først vinen i fad, men begyndte i 1930'erne at tappe de vigtigste vine under eget navn. Det var stadig usædvanligt i Bourgogne, hvor mange dyrkere overlod tapning og salg til négocianter, og det gav domænet en tidlig selvstændig position.
## Fire generationer
Charles Rousseau overtog efter sin far i 1959 og fortsatte både udbygningen af markbesiddelserne og arbejdet med eksport. Sønnen Eric kom til i 1982, først med ansvar i markerne og senere også for vinifikationen. Datteren Cyrielle vendte fast tilbage i 2014 efter uddannelse i geologi og vindyrkning samt erfaring fra flere vinlande. Eric og Cyrielle driver i dag domænet sammen. Kontinuiteten er vigtig her: Nye metoder er kommet til, men grundideen er den samme – Pinot Noir skal først og fremmest vise forskellen mellem de enkelte Climats, altså Bourgognes præcist afgrænsede voksesteder.
## Markbesiddelserne
Domænet arbejder med lidt over 15 hektar i Gevrey-Chambertin og Morey-Saint-Denis, og mere end halvdelen af arealet har Grand Cru-status. Besiddelserne omfatter blandt andet Les Cazetiers, Clos Saint-Jacques, Chambertin, Chambertin Clos de Bèze og Clos des Ruchottes. Markerne ligger på øst- og sydøstvendte skråninger med ler- og kalkholdige jorde. Det gør det muligt at følge, hvordan nærliggende marker kan give tydeligt forskellige udtryk, selv når druen og den overordnede tilgang er den samme.
## Arbejdet i marken
Dyrkningen er traditionel, men ikke fastlåst. Eric Rousseau indførte blandt andet grøn høst, løvtynding og mekanisk jordbearbejdning, og domænet har over tid bevæget arbejdet mod en mere biologisk orienteret dyrkning. Udbytterne holdes normalt omkring 30 til 40 hektoliter pr. hektar. Det giver ikke i sig selv bedre vin, men det gør det lettere at modne druerne jævnt og bevare balancen mellem koncentration, friskhed og markens egen karakter.
## En tilbageholdende kælder
Vinifikationen bygger på traditionelle metoder og få indgreb. Ekstraktionen holdes kontrolleret, og lagringen på egetræsfade skal støtte strukturen uden at gøre alle vinene ens. Vinene er typisk fint byggede snarere end massive. De kan virke forholdsvis slanke i deres ungdom, men får ofte mere vægt, dybde og sammenhæng med tiden. Domænets signatur ligger i renhed, friskhed og fast struktur; forskellen mellem vinene skal først og fremmest komme fra marken og årgangen, ikke fra en skiftende kælderopskrift.
Domaine Armand Rousseau blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, da Armand Rousseau arvede sine første parceller i Gevrey-Chambertin. Ægteskabet i 1909 gav flere marker samt de bygninger, hvor domænet stadig holder til. Han solgte først vinen i fad, men begyndte i 1930'erne at tappe de vigtigste vine under eget navn. Det var stadig usædvanligt i Bourgogne, hvor mange dyrkere overlod tapning og salg til négocianter, og det gav domænet en tidlig selvstændig position.
## Fire generationer
Charles Rousseau overtog efter sin far i 1959 og fortsatte både udbygningen af markbesiddelserne og arbejdet med eksport. Sønnen Eric kom til i 1982, først med ansvar i markerne og senere også for vinifikationen. Datteren Cyrielle vendte fast tilbage i 2014 efter uddannelse i geologi og vindyrkning samt erfaring fra flere vinlande. Eric og Cyrielle driver i dag domænet sammen. Kontinuiteten er vigtig her: Nye metoder er kommet til, men grundideen er den samme – Pinot Noir skal først og fremmest vise forskellen mellem de enkelte Climats, altså Bourgognes præcist afgrænsede voksesteder.
## Markbesiddelserne
Domænet arbejder med lidt over 15 hektar i Gevrey-Chambertin og Morey-Saint-Denis, og mere end halvdelen af arealet har Grand Cru-status. Besiddelserne omfatter blandt andet Les Cazetiers, Clos Saint-Jacques, Chambertin, Chambertin Clos de Bèze og Clos des Ruchottes. Markerne ligger på øst- og sydøstvendte skråninger med ler- og kalkholdige jorde. Det gør det muligt at følge, hvordan nærliggende marker kan give tydeligt forskellige udtryk, selv når druen og den overordnede tilgang er den samme.
## Arbejdet i marken
Dyrkningen er traditionel, men ikke fastlåst. Eric Rousseau indførte blandt andet grøn høst, løvtynding og mekanisk jordbearbejdning, og domænet har over tid bevæget arbejdet mod en mere biologisk orienteret dyrkning. Udbytterne holdes normalt omkring 30 til 40 hektoliter pr. hektar. Det giver ikke i sig selv bedre vin, men det gør det lettere at modne druerne jævnt og bevare balancen mellem koncentration, friskhed og markens egen karakter.
## En tilbageholdende kælder
Vinifikationen bygger på traditionelle metoder og få indgreb. Ekstraktionen holdes kontrolleret, og lagringen på egetræsfade skal støtte strukturen uden at gøre alle vinene ens. Vinene er typisk fint byggede snarere end massive. De kan virke forholdsvis slanke i deres ungdom, men får ofte mere vægt, dybde og sammenhæng med tiden. Domænets signatur ligger i renhed, friskhed og fast struktur; forskellen mellem vinene skal først og fremmest komme fra marken og årgangen, ikke fra en skiftende kælderopskrift.
