Abruzzo
Mellem bjerge og hav
Abruzzo ligger på Italiens østside ud mod Adriaterhavet. Mod vest rejser Appenninerne sig med blandt andet Gran Sasso, og herfra falder landskabet gennem dale og brede bakker mod kysten. De fleste vinmarker ligger i bakkelandet, men højden og afstanden til havet skifter hurtigt. En kystnær mark og en højtliggende mark længere inde i landet har derfor ikke samme temperaturer eller samme modningsforløb. Det er vigtigt, når man prøver at forstå, hvorfor vinene ikke har én fælles stil.
Klima og jordbund
Ved kysten er klimaet mildere, mens indlandet har tydeligere kontinentale træk. Solen modner druerne, men vind og køligere nætter kan holde syre og friskhed på plads. Effekten afhænger af markens placering; Abruzzo er ikke bare et varmt, ensartet område. Jordbunden skifter også. Man møder ler- og kalkholdige bakker, mergel, sand og gamle flodaflejringer. De giver vinstokkene meget forskellige vilkår for vand og dræning.
Montepulciano
Montepulciano er den vigtigste blå drue og navnet, de fleste forbinder med Abruzzo. Den skal ikke forveksles med byen Montepulciano i Toscana; her er der tale om druen og om appellationen Montepulciano d’Abruzzo. Druen kan give saftige, relativt bløde rødvine, men også mørke, strukturerede vine, der kræver tid. Den samme drue ligger bag Cerasuolo d’Abruzzo, områdets tradition for rosé med tydelig farve, mere greb og større fylde end den helt lyse roséstil.
De hvide druer
Trebbiano har længe været den hvide hovedfigur, men navnet kræver lidt præcision. Trebbiano d’Abruzzo kan laves på Trebbiano Abruzzese og Trebbiano Toscano, som ikke er den samme drue. Pecorino har fået en langt tydeligere plads i nyere tid og er især interessant for sin naturlige syre og sit stof. Passerina og Cococciola hører også til det lokale billede, og andre italienske og internationale sorter dyrkes i området. Nogle hvidvine er lette og direkte. Andre har koncentration, struktur og evne til at udvikle sig på flaske.
Pergolaen
Den traditionelle pergola abruzzese løfter løvet som et vandret tag over druerne. Systemet blev i mange år forbundet med høje udbytter og enkel vin, men opbindingsformen er ikke i sig selv et tegn på lav kvalitet. Godt styret kan skyggen beskytte druerne mod stærk sol og mindske varmestress. Mange nyere marker er plantet i rækker, mens nogle producenter fortsat arbejder med gamle pergola-marker. Udbytte, markarbejde og valget af drue betyder mere end opbindingsformen alene.
Navnet på etiketten
De brede regionale betegnelser omfatter blandt andet Montepulciano d’Abruzzo, Trebbiano d’Abruzzo, Cerasuolo d’Abruzzo og Abruzzo DOC. Hertil kommer smallere DOC- og DOCG-områder samt geografiske angivelser. Klassifikationen fortæller noget om oprindelse, druer og regler, men den lover ikke én bestemt stil. I Abruzzo kan en enkel, saftig vin og en stram, langsomt udviklende vin have samme overordnede områdenavn. Producenten, markens placering og arbejdet i kælderen er derfor mindst lige så vigtige som ordet Abruzzo på etiketten.