## Rødder ved Châteauneuf-du-Pape
Historien begynder i 1826, da Mathieu Jaume dyrkede vin i den nordlige del af Châteauneuf-du-Pape. Flere generationer fortsatte arbejdet, men det moderne vendepunkt kom i 1979. Her grundlagde Odile og Alain Jaume Domaine Grand Veneur uden for Orange på vejen mod Châteauneuf-du-Pape. Udgangspunktet var ni hektar. I dag er navnet Alain Jaume knyttet til en langt bredere familievirksomhed, hvor Hélène, Sébastien og Christophe repræsenterer sjette generation.
## Flere egne domæner
Domaine Grand Veneur er fortsat kernen og omfatter vine fra Châteauneuf-du-Pape og Côtes du Rhône. Familien overtog Clos de Sixte i Lirac i 2003, Château Mazane i Vacqueyras i 2013 og Domaine de la Grangette Saint Joseph i Côtes du Rhône i 2015. De forskellige ejendomme giver familien adgang til flere tydeligt adskilte voksesteder i den sydlige del af Rhône. Det er vigtigt for forståelsen af huset: Alain Jaume er ikke én mark eller én fast opskrift, men en familie, der arbejder med hvert områdes egne vilkår.
## To dele af huset
Alain Jaume dækker både familiens egne domæner og en handelsdel, ofte kaldet négociant. Vinene fra de egne ejendomme kan bære navne som Domaine Grand Veneur, Clos de Sixte eller Château Mazane. Under navnet Alain Jaume laver familien også vine fra andre dele af Rhône gennem denne négociantaktivitet, både mod nord og mod syd. To flasker med familienavnet behøver altså ikke at have samme form for markejerskab eller præcis samme vej gennem kælderen. Målet er dog fortsat, at den enkelte appellation skal kunne mærkes i vinen.
## Arbejdet i marken
De familieejede vinmarker dyrkes økologisk. På de egne domæner arbejder man med overfladisk jordbearbejdning og plantebaseret kompost, mens udbytterne holdes nede eller styres efter behov. Familien beskriver også manuel bladfjernelse omkring klaserne på siden mod den opgående sol for at øge luftcirkulationen. Høsten sker i hånden, og klaserne sorteres. Tanken er ligetil: kælderen kan ikke rette op på druer, der mangler sundhed eller balance.
## Præcision i kælderen
På Domaine Grand Veneur sorteres høsten efter parcel, og druesorterne vinificeres som udgangspunkt hver for sig, fordi modenheden ikke udvikler sig ens overalt. Grenache lagres især i beton for at bevare druens frugt og finesse, mens Syrah og Mourvèdre kan få tid på fransk eg for at blødgøre tanninerne. Sammenstikningen afgøres ved smagning, og træet skal støtte vinen uden at dominere den. Familien søger modne og koncentrerede vine, men lægger samtidig vægt på balance, tydeligt præg af voksestedet og evnen til at udvikle sig på flaske.
Historien begynder i 1826, da Mathieu Jaume dyrkede vin i den nordlige del af Châteauneuf-du-Pape. Flere generationer fortsatte arbejdet, men det moderne vendepunkt kom i 1979. Her grundlagde Odile og Alain Jaume Domaine Grand Veneur uden for Orange på vejen mod Châteauneuf-du-Pape. Udgangspunktet var ni hektar. I dag er navnet Alain Jaume knyttet til en langt bredere familievirksomhed, hvor Hélène, Sébastien og Christophe repræsenterer sjette generation.
## Flere egne domæner
Domaine Grand Veneur er fortsat kernen og omfatter vine fra Châteauneuf-du-Pape og Côtes du Rhône. Familien overtog Clos de Sixte i Lirac i 2003, Château Mazane i Vacqueyras i 2013 og Domaine de la Grangette Saint Joseph i Côtes du Rhône i 2015. De forskellige ejendomme giver familien adgang til flere tydeligt adskilte voksesteder i den sydlige del af Rhône. Det er vigtigt for forståelsen af huset: Alain Jaume er ikke én mark eller én fast opskrift, men en familie, der arbejder med hvert områdes egne vilkår.
## To dele af huset
Alain Jaume dækker både familiens egne domæner og en handelsdel, ofte kaldet négociant. Vinene fra de egne ejendomme kan bære navne som Domaine Grand Veneur, Clos de Sixte eller Château Mazane. Under navnet Alain Jaume laver familien også vine fra andre dele af Rhône gennem denne négociantaktivitet, både mod nord og mod syd. To flasker med familienavnet behøver altså ikke at have samme form for markejerskab eller præcis samme vej gennem kælderen. Målet er dog fortsat, at den enkelte appellation skal kunne mærkes i vinen.
## Arbejdet i marken
De familieejede vinmarker dyrkes økologisk. På de egne domæner arbejder man med overfladisk jordbearbejdning og plantebaseret kompost, mens udbytterne holdes nede eller styres efter behov. Familien beskriver også manuel bladfjernelse omkring klaserne på siden mod den opgående sol for at øge luftcirkulationen. Høsten sker i hånden, og klaserne sorteres. Tanken er ligetil: kælderen kan ikke rette op på druer, der mangler sundhed eller balance.
## Præcision i kælderen
På Domaine Grand Veneur sorteres høsten efter parcel, og druesorterne vinificeres som udgangspunkt hver for sig, fordi modenheden ikke udvikler sig ens overalt. Grenache lagres især i beton for at bevare druens frugt og finesse, mens Syrah og Mourvèdre kan få tid på fransk eg for at blødgøre tanninerne. Sammenstikningen afgøres ved smagning, og træet skal støtte vinen uden at dominere den. Familien søger modne og koncentrerede vine, men lægger samtidig vægt på balance, tydeligt præg af voksestedet og evnen til at udvikle sig på flaske.