Producent

Alain Jaume

Aktuelt udvalg

Vinene fra Alain Jaume

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra Alain Jaume, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om Alain Jaume

Rødder ved Châteauneuf-du-Pape

Historien begynder i 1826, da Mathieu Jaume dyrkede vin i den nordlige del af Châteauneuf-du-Pape. Flere generationer fortsatte arbejdet, men det moderne vendepunkt kom i 1979. Her grundlagde Odile og Alain Jaume Domaine Grand Veneur uden for Orange på vejen mod Châteauneuf-du-Pape. Udgangspunktet var ni hektar. I dag er navnet Alain Jaume knyttet til en langt bredere familievirksomhed, hvor Hélène, Sébastien og Christophe repræsenterer sjette generation.

Flere egne domæner

Domaine Grand Veneur er fortsat kernen og omfatter vine fra Châteauneuf-du-Pape og Côtes du Rhône. Familien overtog Clos de Sixte i Lirac i 2003, Château Mazane i Vacqueyras i 2013 og Domaine de la Grangette Saint Joseph i Côtes du Rhône i 2015. De forskellige ejendomme giver familien adgang til flere tydeligt adskilte voksesteder i den sydlige del af Rhône. Det er vigtigt for forståelsen af huset: Alain Jaume er ikke én mark eller én fast opskrift, men en familie, der arbejder med hvert områdes egne vilkår.

To dele af huset

Alain Jaume dækker både familiens egne domæner og en handelsdel, ofte kaldet négociant. Vinene fra de egne ejendomme kan bære navne som Domaine Grand Veneur, Clos de Sixte eller Château Mazane. Under navnet Alain Jaume laver familien også vine fra andre dele af Rhône gennem denne négociantaktivitet, både mod nord og mod syd. To flasker med familienavnet behøver altså ikke at have samme form for markejerskab eller præcis samme vej gennem kælderen. Målet er dog fortsat, at den enkelte appellation skal kunne mærkes i vinen.

Arbejdet i marken

De familieejede vinmarker dyrkes økologisk. På de egne domæner arbejder man med overfladisk jordbearbejdning og plantebaseret kompost, mens udbytterne holdes nede eller styres efter behov. Familien beskriver også manuel bladfjernelse omkring klaserne på siden mod den opgående sol for at øge luftcirkulationen. Høsten sker i hånden, og klaserne sorteres. Tanken er ligetil: kælderen kan ikke rette op på druer, der mangler sundhed eller balance.

Præcision i kælderen

På Domaine Grand Veneur sorteres høsten efter parcel, og druesorterne vinificeres som udgangspunkt hver for sig, fordi modenheden ikke udvikler sig ens overalt. Grenache lagres især i beton for at bevare druens frugt og finesse, mens Syrah og Mourvèdre kan få tid på fransk eg for at blødgøre tanninerne. Sammenstikningen afgøres ved smagning, og træet skal støtte vinen uden at dominere den. Familien søger modne og koncentrerede vine, men lægger samtidig vægt på balance, tydeligt præg af voksestedet og evnen til at udvikle sig på flaske.
Om vinområdet Rhône Læs mere Vis mindre

Langs floden

Rhône er en lang vinregion, ikke én ensartet appellation. Vingårdene følger floden mellem Vienne og Avignon, med Massif Central mod vest og Alperne mod øst. Den smalle nordlige del og den åbne sydlige del ligger i samme dal, men giver vinbønderne meget forskellige vilkår. Det er grunden til, at en vin fra Côte-Rôtie kan have meget lidt til fælles med en vin fra Châteauneuf-du-Pape, selv om begge hører hjemme i Rhône.

Det stejle nord

I nord presses vinmarkerne ind mellem floden og stejle skråninger. Mange parceller ligger på terrasser, hvor hældning og eksponering er afgørende for modningen. Nord er køligere og mindre entydigt middelhavspræget end syd. Syrah er den bærende blå drue i de klassiske nordlige appellationer, mens Viognier, Marsanne og Roussanne står bag de hvide vine. Her kan forskelle mellem skråninger, højder og undergrund flytte vinens udtryk mærkbart over korte afstande.

Det brede syd

Mod syd åbner landskabet sig, klimaet bliver tydeligt middelhavspræget, og Mistralen er en fast faktor. Grenache får en hovedrolle i de røde vine og roséerne, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvide vine kan blandt andet bygge på Grenache blanc, Clairette, Roussanne, Marsanne og Viognier. Blandinger er en grundlæggende del af traditionen. De gør det muligt at balancere modenhed, struktur og friskhed efter sted og årgang.

Jorden skifter

Den nordlige del forbindes især med granit, skifer og gnejs på skråningerne, men undergrunden ændrer sig fra mark til mark. I syd møder man blandt andet ler, kalk, sand og stenede aflejringer. Jordtypen påvirker vandforsyning, varme og dræning, så markens placering kan sætte et lige så tydeligt præg som druesorten. De kendte rullesten omkring Châteauneuf-du-Pape er kun én del af billedet; sandede og kalkrige parceller kan give et ganske andet udtryk få kilometer væk.

Navnet på etiketten

Etiketten fortæller, hvor præcist vinen er placeret. Côtes du Rhône er den brede appellation, mens Côtes du Rhône Villages er mere geografisk afgrænset. Nogle godkendte landsbyer må føje deres navn til betegnelsen. De selvstændige crus bruger deres eget appellationsnavn, som Côte-Rôtie, Condrieu, Hermitage, Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape. Et mere præcist stednavn betyder som regel en snævrere oprindelse, men producent, mark og årgang er stadig afgørende for vinens karakter.

En gammel handelsvej

Floden har i århundreder været en forbindelse mellem Middelhavet og Nordeuropa, og vinen fulgte samme vej. Vinavl i området går tilbage til antikken, mens kirken og Avignon-paverne satte tydelige spor i middelalderen. I 1930'erne fik Rhône også en central rolle i udviklingen af det franske AOC-system gennem Baron Le Roys arbejde i Châteauneuf-du-Pape. Den historie er en vigtig forklaring på, hvorfor oprindelse, afgrænsning og lokale regler fylder så meget i Rhône.