## Et sted før et vinhus
Borgo Scopeto er både navnet på vingården og på den historiske bebyggelse, som ligger ved Vagliagli i Castelnuovo Berardenga i Toscana. Stedet nævnes første gang i et dokument fra 1079 som en befæstet ejendom under domkirken i Siena. Et stentårn fra 1200-tallet står endnu som spor efter den militære fortid. I 1300 kom ejendommen til den sienesiske Sozzini-familie, som gjorde den til et landbrug med vin og oliven. Den første Chianti Classico med Borgo Scopeto på etiketten blev aftappet i 1990. I 1997 købte Elisabetta Gnudi Angelini ejendommen og satte en omfattende restaurering samt opførelsen af en ny vinkælder i gang.
## Markerne ved Siena
Borgo Scopeto har omkring 70 hektar vinmarker, hvoraf cirka 40 hektar er knyttet til Chianti Classico. Markerne ligger overvejende mellem 350 og 420 meter og vender især mod syd og sydvest. Forskellene i højde og orientering betyder, at parcellerne ikke modner helt ens, og det giver flere muligheder, når druerne skal udvælges og sammensættes. Vinmarkerne ligger som en del af en større ejendom med olivenlunde og store skovarealer, så Borgo Scopeto er ikke et isoleret produktionsanlæg, men et sammenhængende landbrug omkring den gamle borg.
## Jordene skifter
Undergrunden består overordnet af ler og mergel med indslag af sandsten og kalk. Det interessante er variationen fra mark til mark. Nogle parceller er stenede og mellemfyldige, andre mere sandede, siltede eller tydeligt lerprægede. Borgo Scopeto arbejder derfor med flere kloner af Sangiovese og forskellige grundstammer på tværs af markerne. Det giver producenten mulighed for både at udvælge særlige parceller og at samle druer fra jordtyper med forskellige egenskaber.
## Sangiovese som rygrad
Sangiovese er den klare hoveddrue hos Borgo Scopeto og grundlaget for husets arbejde med Chianti Classico. Ejendommen dyrker også Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot, mens Trebbiano og Malvasia bruges til Vin Santo. Sortimentet rækker derfor ud over én enkelt type vin, men producentens identitet er stadig tæt bundet til Sangiovese og markerne omkring Castelnuovo Berardenga. Forskellene mellem vinene skabes gennem markvalg, druesammensætning, udvælgelse og modning snarere end gennem én fast opskrift.
## Arbejdet i kælderen
Høsten foregår overvejende i hånden, og klaserne sorteres allerede i marken. Druerne knuses skånsomt, og gæringen sker i temperaturstyrede ståltanke. Den efterfølgende modning afhænger af vintypen. Store fade af slavonsk eg spiller en central rolle i modningen af Chianti Classico, mens udvalgte vine også modnes i mindre franske tonneaux. Det er en traditionelt orienteret tilgang med moderne kontrol: ståltankene gør det muligt at styre temperaturen under gæringen, mens fadtypen tilpasses den enkelte vintype.
## Husets retning
Borgo Scopeto arbejder i en klassisk toscansk ramme, men uden at behandle alle marker eller vine ens. Sangiovese er udgangspunktet, mens markvalg, udvælgelse og fadstørrelse bruges til at skabe forskellene i sortimentet. Det mest karakteristiske er derfor kombinationen af et gammelt sted, en teknisk opdateret kælder og et markarbejde, der tager den lokale variation alvorligt.
Borgo Scopeto er både navnet på vingården og på den historiske bebyggelse, som ligger ved Vagliagli i Castelnuovo Berardenga i Toscana. Stedet nævnes første gang i et dokument fra 1079 som en befæstet ejendom under domkirken i Siena. Et stentårn fra 1200-tallet står endnu som spor efter den militære fortid. I 1300 kom ejendommen til den sienesiske Sozzini-familie, som gjorde den til et landbrug med vin og oliven. Den første Chianti Classico med Borgo Scopeto på etiketten blev aftappet i 1990. I 1997 købte Elisabetta Gnudi Angelini ejendommen og satte en omfattende restaurering samt opførelsen af en ny vinkælder i gang.
## Markerne ved Siena
Borgo Scopeto har omkring 70 hektar vinmarker, hvoraf cirka 40 hektar er knyttet til Chianti Classico. Markerne ligger overvejende mellem 350 og 420 meter og vender især mod syd og sydvest. Forskellene i højde og orientering betyder, at parcellerne ikke modner helt ens, og det giver flere muligheder, når druerne skal udvælges og sammensættes. Vinmarkerne ligger som en del af en større ejendom med olivenlunde og store skovarealer, så Borgo Scopeto er ikke et isoleret produktionsanlæg, men et sammenhængende landbrug omkring den gamle borg.
## Jordene skifter
Undergrunden består overordnet af ler og mergel med indslag af sandsten og kalk. Det interessante er variationen fra mark til mark. Nogle parceller er stenede og mellemfyldige, andre mere sandede, siltede eller tydeligt lerprægede. Borgo Scopeto arbejder derfor med flere kloner af Sangiovese og forskellige grundstammer på tværs af markerne. Det giver producenten mulighed for både at udvælge særlige parceller og at samle druer fra jordtyper med forskellige egenskaber.
## Sangiovese som rygrad
Sangiovese er den klare hoveddrue hos Borgo Scopeto og grundlaget for husets arbejde med Chianti Classico. Ejendommen dyrker også Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot, mens Trebbiano og Malvasia bruges til Vin Santo. Sortimentet rækker derfor ud over én enkelt type vin, men producentens identitet er stadig tæt bundet til Sangiovese og markerne omkring Castelnuovo Berardenga. Forskellene mellem vinene skabes gennem markvalg, druesammensætning, udvælgelse og modning snarere end gennem én fast opskrift.
## Arbejdet i kælderen
Høsten foregår overvejende i hånden, og klaserne sorteres allerede i marken. Druerne knuses skånsomt, og gæringen sker i temperaturstyrede ståltanke. Den efterfølgende modning afhænger af vintypen. Store fade af slavonsk eg spiller en central rolle i modningen af Chianti Classico, mens udvalgte vine også modnes i mindre franske tonneaux. Det er en traditionelt orienteret tilgang med moderne kontrol: ståltankene gør det muligt at styre temperaturen under gæringen, mens fadtypen tilpasses den enkelte vintype.
## Husets retning
Borgo Scopeto arbejder i en klassisk toscansk ramme, men uden at behandle alle marker eller vine ens. Sangiovese er udgangspunktet, mens markvalg, udvælgelse og fadstørrelse bruges til at skabe forskellene i sortimentet. Det mest karakteristiske er derfor kombinationen af et gammelt sted, en teknisk opdateret kælder og et markarbejde, der tager den lokale variation alvorligt.