## Kooperativet
Cantina Santadi har sin kælder i byen Santadi i Sulcis på det sydvestlige Sardinien. Kooperativet blev stiftet den 24. oktober 1960 af lokale drueavlere. De ville vinificere druerne i fællesskab, skabe mere værdi for medlemmernes arbejde og give områdets vin en tydeligere identitet. Den konstruktion er stadig afgørende. Producenten er ikke én families vingård, men et fælles projekt, hvor medlemmernes marker leverer råmaterialet, mens kælderen samler udvælgelse, vinifikation og lagring.
## Kursændringen
I 1976 overtog Antonello Pilloni ledelsen i en periode med gæld, svækket tillid blandt medlemmerne og reel risiko for konkurs. Han satte gang i en økonomisk og organisatorisk genopbygning og flyttede vægten fra bulkvin mod aftappede vine med større krav til kvaliteten. I den omlægning blev ønologen Giacomo Tachis en afgørende rådgiver. Han flyttede blikket ud i marken: lavere udbytter, strengere drueudvælgelse og større opmærksomhed på høsttidspunktet. I kælderen blev præcision og balance vigtigere, og barrique blev brugt som redskab snarere end som mål i sig selv.
## Medlemmernes marker
Carignano er det klare tyngdepunkt, men Cantina Santadis arbejdsfelt er bredere end én drue og én appellation. Medlemmerne dyrker også andre sardiske sorter og enkelte internationale druer, og sortimentet rummer røde, hvide, rosé, mousserende og søde vine. En særlig del af råmaterialet kommer fra gamle, upodede Carignano-vinstokke, der står som buskvine i sandede arealer nær kysten. Sandet har gjort det muligt for vinstokkene at overleve på deres egne rødder, og kooperativet forvalter denne sjældne arv gennem sine medlemmer.
## Fra parcel til parti
Arbejdet begynder med løbende kontrol af de enkelte parceller. Prøver fra hver mark smages før høst, og plukketidspunktet fastlægges efter druernes modenhed frem for en fast kalender. Når druerne når kælderen, bliver de vurderet og sorteret, før hvert parti får sin placering og sin egen vinifikationsvej. Det er vigtigt i et kooperativ med mange leverancer: materialet ender ikke bare som én anonym masse, men følges og behandles ud fra sin kvalitet og karakter.
## Kælderen
I den grundlæggende vinifikation bruges temperaturstyrede ståltanke, mens betonkar bruges til den malolaktiske gæring. De vigtigste rødvine modnes i barriques. Den ønologiske linje føres i dag videre med Giorgio Marone, som var elev og medarbejder hos Tachis, og med kooperativets eget kælderhold. Kælderen er løbende blevet udbygget med nye vinifikationsrum, fadkældre og laboratorier, men metoden er fortsat bygget op omkring det samme: tæt opfølgning i marken, streng sortering og en særskilt behandling af de enkelte partier.
Cantina Santadi har sin kælder i byen Santadi i Sulcis på det sydvestlige Sardinien. Kooperativet blev stiftet den 24. oktober 1960 af lokale drueavlere. De ville vinificere druerne i fællesskab, skabe mere værdi for medlemmernes arbejde og give områdets vin en tydeligere identitet. Den konstruktion er stadig afgørende. Producenten er ikke én families vingård, men et fælles projekt, hvor medlemmernes marker leverer råmaterialet, mens kælderen samler udvælgelse, vinifikation og lagring.
## Kursændringen
I 1976 overtog Antonello Pilloni ledelsen i en periode med gæld, svækket tillid blandt medlemmerne og reel risiko for konkurs. Han satte gang i en økonomisk og organisatorisk genopbygning og flyttede vægten fra bulkvin mod aftappede vine med større krav til kvaliteten. I den omlægning blev ønologen Giacomo Tachis en afgørende rådgiver. Han flyttede blikket ud i marken: lavere udbytter, strengere drueudvælgelse og større opmærksomhed på høsttidspunktet. I kælderen blev præcision og balance vigtigere, og barrique blev brugt som redskab snarere end som mål i sig selv.
## Medlemmernes marker
Carignano er det klare tyngdepunkt, men Cantina Santadis arbejdsfelt er bredere end én drue og én appellation. Medlemmerne dyrker også andre sardiske sorter og enkelte internationale druer, og sortimentet rummer røde, hvide, rosé, mousserende og søde vine. En særlig del af råmaterialet kommer fra gamle, upodede Carignano-vinstokke, der står som buskvine i sandede arealer nær kysten. Sandet har gjort det muligt for vinstokkene at overleve på deres egne rødder, og kooperativet forvalter denne sjældne arv gennem sine medlemmer.
## Fra parcel til parti
Arbejdet begynder med løbende kontrol af de enkelte parceller. Prøver fra hver mark smages før høst, og plukketidspunktet fastlægges efter druernes modenhed frem for en fast kalender. Når druerne når kælderen, bliver de vurderet og sorteret, før hvert parti får sin placering og sin egen vinifikationsvej. Det er vigtigt i et kooperativ med mange leverancer: materialet ender ikke bare som én anonym masse, men følges og behandles ud fra sin kvalitet og karakter.
## Kælderen
I den grundlæggende vinifikation bruges temperaturstyrede ståltanke, mens betonkar bruges til den malolaktiske gæring. De vigtigste rødvine modnes i barriques. Den ønologiske linje føres i dag videre med Giorgio Marone, som var elev og medarbejder hos Tachis, og med kooperativets eget kælderhold. Kælderen er løbende blevet udbygget med nye vinifikationsrum, fadkældre og laboratorier, men metoden er fortsat bygget op omkring det samme: tæt opfølgning i marken, streng sortering og en særskilt behandling af de enkelte partier.