## Fra it til vinmark
Jean Maupertuis kom til Clermont-Ferrand som studerende og arbejdede kort med it. I 1992 købte han sammen med en ven en lille vinmark. Kort efter sagde han jobbet op og tog en uddannelse i vindyrkning og ønologi i Mâcon. Besøg hos Marcel Lapierre, Pierre Overnoy og Jean Thévenet viste ham en vej med spontane gæringer og få indgreb. Han besluttede, at det var sådan, han selv ville lave vin.
## Rødder i Auvergne
I 1995 overtog han 3,5 hektar vinmarker fra en eksisterende bedrift i Saint-Georges-sur-Allier. Fra 1999 til 2003 arbejdede han sammen med to partnere i Domaine de Peyra. I 2004 vendte han tilbage til sine oprindelige marker og fortsatte under eget navn. På et tidspunkt, hvor vinene fra området havde begrænset synlighed uden for Auvergne, blev han en af de tidlige producenter i regionens naturvinsmiljø.
## Gamay, men ikke kun
Gamay d’Auvergne er den centrale drue hos Jean Maupertuis. Det er en lokal Gamay-type, som han arbejder med ved siden af Gamay Noir à Jus Blanc, Pinot Noir, Chardonnay og den lokale Noirfleurien. Mange af de oprindelige Gamay-stokke blev plantet mellem 1940’erne og 1960’erne, og enkelte er ældre. Plantematerialet kommer fra markselektion frem for ensartede kloner, så variationen i de gamle parceller er bevaret.
## Ikke kun basalt
Hos Jean Maupertuis er Auvergne mere end vulkansk jord. Nogle parceller ligger på ler med basalt og andet vulkansk materiale, mens andre har kalk, mergel eller sand. Gamay findes blandt andet på sand og basaltpræget jord, Pinot Noir på mergel og Chardonnay på kalkholdig mergel med vulkanske bestanddele. Jordtypen er derfor ikke baggrundsstof, men en konkret del af forskellen mellem vinene.
## Arbejdet i marken
I vinmarkerne undgår han kemisk gødning, insektmidler og ukrudtsmidler. Jorden bearbejdes, og druerne høstes i hånden og sorteres manuelt. Den omhyggelige sortering er vigtig, fordi kælderarbejdet bygger på spontane gæringer og meget få muligheder for at korrigere druematerialet bagefter.
## Kælderen
Mange af de røde vine starter med hele klaser i betontanke og en semikarbonisk maceration med naturligt forekommende gær. Udtrækket holdes roligt, og presningen er skånsom for at undgå hård ekstraktion. Vinene tappes uden filtrering. Svovl bruges meget tilbageholdende og udelades helt i flere vine, mens fremgangsmåden tilpasses vintype og gæringsforløb. Hvidvin og mousserende vin følger deres egne forløb, men den enkle håndskrift går igen.
Jean Maupertuis kom til Clermont-Ferrand som studerende og arbejdede kort med it. I 1992 købte han sammen med en ven en lille vinmark. Kort efter sagde han jobbet op og tog en uddannelse i vindyrkning og ønologi i Mâcon. Besøg hos Marcel Lapierre, Pierre Overnoy og Jean Thévenet viste ham en vej med spontane gæringer og få indgreb. Han besluttede, at det var sådan, han selv ville lave vin.
## Rødder i Auvergne
I 1995 overtog han 3,5 hektar vinmarker fra en eksisterende bedrift i Saint-Georges-sur-Allier. Fra 1999 til 2003 arbejdede han sammen med to partnere i Domaine de Peyra. I 2004 vendte han tilbage til sine oprindelige marker og fortsatte under eget navn. På et tidspunkt, hvor vinene fra området havde begrænset synlighed uden for Auvergne, blev han en af de tidlige producenter i regionens naturvinsmiljø.
## Gamay, men ikke kun
Gamay d’Auvergne er den centrale drue hos Jean Maupertuis. Det er en lokal Gamay-type, som han arbejder med ved siden af Gamay Noir à Jus Blanc, Pinot Noir, Chardonnay og den lokale Noirfleurien. Mange af de oprindelige Gamay-stokke blev plantet mellem 1940’erne og 1960’erne, og enkelte er ældre. Plantematerialet kommer fra markselektion frem for ensartede kloner, så variationen i de gamle parceller er bevaret.
## Ikke kun basalt
Hos Jean Maupertuis er Auvergne mere end vulkansk jord. Nogle parceller ligger på ler med basalt og andet vulkansk materiale, mens andre har kalk, mergel eller sand. Gamay findes blandt andet på sand og basaltpræget jord, Pinot Noir på mergel og Chardonnay på kalkholdig mergel med vulkanske bestanddele. Jordtypen er derfor ikke baggrundsstof, men en konkret del af forskellen mellem vinene.
## Arbejdet i marken
I vinmarkerne undgår han kemisk gødning, insektmidler og ukrudtsmidler. Jorden bearbejdes, og druerne høstes i hånden og sorteres manuelt. Den omhyggelige sortering er vigtig, fordi kælderarbejdet bygger på spontane gæringer og meget få muligheder for at korrigere druematerialet bagefter.
## Kælderen
Mange af de røde vine starter med hele klaser i betontanke og en semikarbonisk maceration med naturligt forekommende gær. Udtrækket holdes roligt, og presningen er skånsom for at undgå hård ekstraktion. Vinene tappes uden filtrering. Svovl bruges meget tilbageholdende og udelades helt i flere vine, mens fremgangsmåden tilpasses vintype og gæringsforløb. Hvidvin og mousserende vin følger deres egne forløb, men den enkle håndskrift går igen.