## Starten i Meursault
Pierre Girardin etablerede sit eget domaine i Meursault i 2016, og 2017 blev den første årgang. Han er 13. generation i en familie, der har lavet vin i Bourgogne. Erfaringen kom tidligt gennem arbejdet med faderen Vincent Girardin, men hans eget domaine skulle ikke være en kopi af faderens. Girardin lagde sin egen linje for markarbejde, høst og vinifikation.
## Egne marker og faste aftaler
Sortimentet bygger på domaineets egne parceller og på langsigtede samarbejder med andre dyrkere. Den kombination giver adgang til en bred række marker i både Côte de Beaune og Côte de Nuits. Mange vine laves i små mængder og holdes adskilt efter parcel, mens lieu-dit står tydeligt på etiketten. Den enkelte mark er ikke en detalje i sortimentet, men selve udgangspunktet for vinen.
## Højere vinstokke
På domaineets egne marker har Girardin arbejdet efter økologiske dyrkningsprincipper siden 2018. Fra 2019 ændrede han opbindingen, så vinstokkene fik en højere løvflade. Den større løvflade øger fotosyntesen og fremskynder modningen. Det giver mulighed for en tidlig høst, mens syren og friskheden bevares. Markarbejdet hænger på den måde direkte sammen med den spændstighed, han søger i vinene.
## Større fade til de hvide
Til de hvide vine fik Girardin udviklet specialbyggede fade på 456 liter hos François Frères. De rummer omtrent dobbelt så meget som et traditionelt burgundisk fad og giver mindre kontakt med træ i forhold til vinens volumen. Fadene skal bygge tekstur og give ro til modningen uden at lægge et tungt lag af eg over markens udtryk. De hvide lagres på bærmen, men Girardin undgår bâtonnage. Temperatur og luftfugtighed styres nøje i kælderen.
## Let hånd på de røde
Allerede i de første årgange arbejdede Girardin med lav ekstraktion i de røde. Siden har han skruet yderligere ned for den mekaniske bearbejdning. I sin nyere praksis undgår han pigeage, overpumpning og délestage, altså de gængse greb til at trække mere farve og tannin ud under gæringen. Vinene aftappes uden klaring og filtrering. Målet er et åbent duftudtryk og smidige tanniner frem for en kompakt struktur, der skjuler forskellen mellem markerne.
## Stedet sætter retningen
Fællesnævneren er ikke en bestemt smag, men en metode. De større fade, den forsigtige ekstraktion og den parcelvise opdeling skal begrænse kælderens aftryk. Markerne må gerne give vine med forskellig vægt og form. Det genkendelige hos Pierre Girardin ligger i disciplinen: høsttidspunkt, udtræk og lagring vælges for at gøre stedet tydeligere, ikke producentens hånd tungere.
Pierre Girardin etablerede sit eget domaine i Meursault i 2016, og 2017 blev den første årgang. Han er 13. generation i en familie, der har lavet vin i Bourgogne. Erfaringen kom tidligt gennem arbejdet med faderen Vincent Girardin, men hans eget domaine skulle ikke være en kopi af faderens. Girardin lagde sin egen linje for markarbejde, høst og vinifikation.
## Egne marker og faste aftaler
Sortimentet bygger på domaineets egne parceller og på langsigtede samarbejder med andre dyrkere. Den kombination giver adgang til en bred række marker i både Côte de Beaune og Côte de Nuits. Mange vine laves i små mængder og holdes adskilt efter parcel, mens lieu-dit står tydeligt på etiketten. Den enkelte mark er ikke en detalje i sortimentet, men selve udgangspunktet for vinen.
## Højere vinstokke
På domaineets egne marker har Girardin arbejdet efter økologiske dyrkningsprincipper siden 2018. Fra 2019 ændrede han opbindingen, så vinstokkene fik en højere løvflade. Den større løvflade øger fotosyntesen og fremskynder modningen. Det giver mulighed for en tidlig høst, mens syren og friskheden bevares. Markarbejdet hænger på den måde direkte sammen med den spændstighed, han søger i vinene.
## Større fade til de hvide
Til de hvide vine fik Girardin udviklet specialbyggede fade på 456 liter hos François Frères. De rummer omtrent dobbelt så meget som et traditionelt burgundisk fad og giver mindre kontakt med træ i forhold til vinens volumen. Fadene skal bygge tekstur og give ro til modningen uden at lægge et tungt lag af eg over markens udtryk. De hvide lagres på bærmen, men Girardin undgår bâtonnage. Temperatur og luftfugtighed styres nøje i kælderen.
## Let hånd på de røde
Allerede i de første årgange arbejdede Girardin med lav ekstraktion i de røde. Siden har han skruet yderligere ned for den mekaniske bearbejdning. I sin nyere praksis undgår han pigeage, overpumpning og délestage, altså de gængse greb til at trække mere farve og tannin ud under gæringen. Vinene aftappes uden klaring og filtrering. Målet er et åbent duftudtryk og smidige tanniner frem for en kompakt struktur, der skjuler forskellen mellem markerne.
## Stedet sætter retningen
Fællesnævneren er ikke en bestemt smag, men en metode. De større fade, den forsigtige ekstraktion og den parcelvise opdeling skal begrænse kælderens aftryk. Markerne må gerne give vine med forskellig vægt og form. Det genkendelige hos Pierre Girardin ligger i disciplinen: høsttidspunkt, udtræk og lagring vælges for at gøre stedet tydeligere, ikke producentens hånd tungere.
