Gå til produktoplysninger
1 af 1

2023 Loureiro

2023 Loureiro

Normalpris 115 DKK
Normalpris 115 DKK Udsalgspris 115 DKK
Udsalg Udsolgt
Antal

Levering: Bestil nu – vi forventer at sende i dag.

Afhentning: Torsdag d. 17/9 kl. 13:00–18:00

Peder Væversvej 11, 4340 Tølløse

Hurtig afhentning kan ofte aftales. Se alle afhentningstider
Se komplette oplysninger

Om vinen

Maria Bonita bliver lavet på den lokale drue Loureiro, der gror på en undergrund af granit, til én af verdens mest læskende vintyper. Ved vinificeringen bliver druerne afstilket, derefter presset i en pneumatisk presse og gennemgår en forlænget maceration under kontrolleret temperatur. En let og frisk Loureiro med livlig syre, slank fylde og et rent, saftigt udtryk. Druerne vokser på granitholdig jord, afstilkes og presses pneumatisk, før vinen gennemgår forlænget maceration ved kontrolleret temperatur.
OprindelsePortugal Vinho Verde
TypeHvidvin
Årgang2023
DruerLoureiro
Madforslag Prøv til grillet fisk med citron og urter
Temperatur 10°C
Drikkevindue Drikkes inden 2028
Glas Universalglas

Smagsprofil

Frisk · Aromatisk · Frugtig · Let

Fylde 4/10
Let Fyldig
Syre 7/10
Blød Frisk
Sødme 4/10
Tør Sød
Frugt 8/10
Diskret Frugtig
Alkohol 11%
Lav Høj

Smagsnoter

  • Lime
  • Citron
  • Grønne æbler
  • Pærer
  • Hvide blomster
  • Milde urter
  • Mineraler

Flere detaljer

Producent og oprindelse
Producent
Maria Bonita
Produktion og teknik
Dyrkning
Klassisk
Alkohol
11%
Flaskestørrelse
Helflaske, 0,75 liter
Allergener
Sulfitter
Produktark
Download PDF

Maria Bonita

Læs hele historien om Maria Bonita Vis mindre om Maria Bonita

Frisk uden at blive tynd

Maria Bonita er en vinserie i Lua Cheia-Savens portefølje og voksede frem af husets investeringer og beplantninger i Vinho Verde. Serien tager områdets umiddelbare friskhed alvorligt, men der er mere greb i vinene end i den helt enkle tørstslukker. Frugten står klart, syren holder dem vågne, og afslutningen har reel længde. Det gør Maria Bonita let at holde af fra første glas, uden at vinene bliver anonyme, når de kommer på bordet.

Loureiro med greb

Loureiro står centralt hos Maria Bonita. Den friske udgave er lys og præcis med ren frugt, tydelig syre og en lang afslutning. Barrica Loureiro viser, hvor langt serien kan strække druen. Vinen kommer fra husets ældste mark og gæres i brugte 300-liters fade, som giver mere volumen og dybde. Fadet får ikke lov at tage styringen; friskheden og det levende udtryk bliver stående. Det er netop den balance, der gør vinen mere end bare ukompliceret Vinho Verde.

Mere end ét udtryk

Maria Bonita rummer også Nostalgia på Alvarinho og en rosé på Espadeiro. Alvarinho-vinen er bygget med tydelig struktur, intensitet og længde, mens roséen er saftigere og mere direkte med frisk syre og klar rød frugt. Det gør serien mere interessant end ét enkelt stilgreb. Nogle flasker rammer det helt umiddelbare glas, mens andre har nok tekstur og dybde til at følge et helt måltid.

Skabt til bordet

De enkelte Maria Bonita-vine bliver anbefalet til fisk, skaldyr, lyst kød og asiatisk mad. Det giver god mening. Syren frisker munden op, mens frugten og strukturen giver vinene noget at stå imod med. Maria Bonita fungerer, når man vil have en vin, der er ligefrem og forfriskende, men ikke forsvinder ved siden af maden. Her får man den lethed, mange søger i Vinho Verde, med mere længde og karakter i afslutningen.

Vinho Verde

Læs om Vinho Verde Vis mindre om Vinho Verde

Et område, ikke en vintype

Vinho Verde er den beskyttede oprindelsesbetegnelse for et stort vinområde i Portugals nordvestlige hjørne. Navnet beskriver altså ikke én bestemt drue eller en bestemt, let perlende hvidvinstype. Reglerne omfatter både stille og mousserende vin i hvid, rosé og rød. Etiketten siger først og fremmest, hvor vinen kommer fra, og hvilke regler den følger; den fortæller ikke alene, hvor let, fyldig eller moden vinen vil være.

Atlanterhav og floddale

Området går fra Minho-floden ved grænsen til Spanien, ned langs Atlanterhavskysten til Porto og videre mod Vouga-floden i syd. Vinmarkerne ligger især i dalene omkring de store floder. De kystnære dele har moderate temperaturer, høj luftfugtighed og hyppig regn. Det kølige præg er en vigtig forklaring på, at mange vine bevarer tydelig syre. Jordbunden er overvejende granitpræget, sur og mange steder forholdsvis frugtbar.

Ni underområder

De ni underområder gør det svært at tale om én fælles stil. Ave, Cávado og Lima mærker Atlanterhavet tydeligt og giver typisk lettere vine med høj friskhed. Længere inde i landet, blandt andet i Baião og Amarante, bliver somrene varmere, temperaturforskellen mellem dag og nat større, og druerne kan opnå mere modenhed. Monção e Melgaço ligger beskyttet af bjerge i Minho-dalen og har et varmere, tørrere præg; her får Alvarinho især mere struktur og lagringsevne.

De hvide druer

Loureiro er en af områdets vigtigste druer og trives især i de kølige, fugtige dele med tydelig atlantisk påvirkning. Alvarinho har sit klassiske centrum i Monção e Melgaço og giver som regel mere struktur. Arinto, lokalt også kaldet Pedernã, bidrager med fast syre, mens Avesso finder sit bedste udtryk i varmere, mere beskyttede dele. Azal har naturligt høj syre, mens Trajadura ofte bruges til at runde blends af. En hvid Vinho Verde kan derfor være let og umiddelbar, men også tættere bygget og egnet til udvikling på flaske.

Mere end hvidvin

Rødvin var med til at skabe områdets tidlige ry, før de hvide vine blev dominerende i anden halvdel af det 20. århundrede. Vinhão er central blandt de røde druer og kan give mørke, markante vine med tydelig syre og fast tannin. Espadeiro og Padeiro bruges blandt andet til lettere røde og rosévine. Mousserende vin er også en del af DO Vinho Verde. Forestillingen om området som én let, ung hvidvin dækker derfor kun en del af virkeligheden.

Kontrolleret oprindelse

Vinho Verde blev officielt afgrænset i 1908 og er i dag en EU-beskyttet oprindelsesbetegnelse. En vin skal ikke blot komme fra området; den skal også følge regler for blandt andet druesorter, udbytte og fremstilling. Før certificering gennemgår den både kemisk analyse og sensorisk bedømmelse. Reglerne angiver desuden, hvilke druer der må bruges, når et af de ni underområder nævnes på etiketten.