Hessische Bergstraße
To adskilte dele
Hessische Bergstraße er et af Tysklands mindste officielle vinområder og har omkring 440 hektar vinmark. Hovedparten ligger som en smal række skråninger ved Odenwalds vestlige fod syd for Darmstadt. Nordligst ligger markerne spredt. Fra Zwingenberg samler de sig gennem Auerbach, Bensheim og Heppenheim frem til delstatsgrænsen syd for Heppenheim; på den anden side fortsætter Bergstraße ind i Baden. Denne del kaldes Starkenburg. Den anden og langt mindre del ligger for sig selv omkring Groß-Umstadt og hedder Umstadt. Opdelingen er værd at kende, fordi Hessische Bergstraße ikke er ét ubrudt landskab med samme jord og eksponering hele vejen.
Et tidligt forår
Odenwald skærmer vinmarkerne mod kolde vinde fra nord og øst. Det giver sammen med de gode solforhold et mildt klima, hvor foråret ofte begynder tidligere end i mange andre tyske vinområder. Den lange vækstsæson hjælper druerne frem mod fuld modning, men området er ikke ensartet varmt. Højde, hældning og orientering ændrer solindfaldet fra mark til mark. Den enkelte marks placering kan derfor have lige så stor betydning for modningstempo og struktur som regionens milde ry.
Jorden skifter
Jordbunden skifter mærkbart gennem området. De officielle beskrivelser nævner porfyr og kvarts, forvitret granit, sand samt løssholdig lerjord. Det er mange jordtyper på et areal på blot omkring 440 hektar. Forskellene påvirker blandt andet dræning, vandholdning og hvor hurtigt jorden varmes op. En vin fra løss fortæller derfor om en bestemt del af Hessische Bergstraße, ikke om hele området. På en anden mark kan vinstokkene stå i en langt mere stenet og veldrænet jord.
Riesling og burgunderdruer
Hvide sorter optager knap fire femtedele af vinmarkerne. Riesling er størst. Grauburgunder følger efter, og Spätburgunder er den klart vigtigste blå drue. Weißburgunder og Silvaner har også en tydelig plads. Det milde klima giver druerne gode muligheder for at modne, men jord og markplacering er med til at afgøre, hvor stramt eller fyldigt udtrykket bliver. Riesling og burgunderdruerne reagerer ikke ens på de samme forhold. Når man skal forstå en vin herfra, er druen og marken derfor mere nyttige pejlemærker end en fast forestilling om områdets stil.
Lang historie, lille produktion
Vinbruget ved Bergstraße er omtalt i Codex Laureshamensis fra det 8. århundrede. Hessische Bergstraße blev først et selvstændigt vinområde i 1971, da den hessiske del blev skilt fra den sydlige del i Baden. Den moderne afgrænsning er altså ung, selv om dyrkningen har lange rødder. Mange marker er små, og kooperativerne i Heppenheim og Groß-Umstadt spiller fortsat en stor rolle. Det beskedne areal betyder, at produktionen er lille, og en stor del af vinen bliver drukket i nærområdet. Derfor ses Hessische Bergstraße sjældnere uden for Tyskland, end områdets lange historie ellers kunne få en til at tro.