2024 Monica di Sardegna

En ø med store forskelle

Sardinien er Middelhavets næststørste ø og ligger vest for den italienske halvø. Det er fristende at omtale den som ét samlet vinområde, men landskabet gør hurtigt den tanke for enkel. Vinmarkerne ligger på kystnære sletter, i bølgende bakkeland og i mere barske indre egne. Højden skifter, og havet er aldrig særligt langt væk. Det giver mærkbare forskelle i temperatur, nedbør og modning fra den ene del af øen til den anden.

Sol, tørke og vind

Klimaet er middelhavspræget med forholdsvis milde vintre og varme, tørre somre. Regnen falder især fra efterår til forår. De sydlige kystområder og sletter får normalt mindre nedbør end de indre dele mod nord og centrum. Vinden er en afgørende del af klimaet, især Maestrale fra nordvest. Den giver god ventilation i vinmarkerne, men øger også fordampningen på udsatte marker. For vinbonden handler det derfor ikke kun om at få modne druer. Syre og balance skal bevares i et klima, hvor sukker og alkohol let kan stige.

Mange slags jord

Der findes ikke én sardisk jordbund. Gallura i nordøst er kendt for granit, som ofte er forvitret til løse, sandede jorder. Andre egne har skifer, kalk, vulkanske bjergarter eller dybe alluviale aflejringer, blandt andet i Campidano. Den geologiske variation er en vigtig grund til, at den samme drue ikke opfører sig ens over hele øen. Højde, hældning, jordens dybde og dens evne til at holde på vand får ekstra betydning, når sommeren er lang og tør.

En gammel vinkultur

Vinens historie på Sardinien går langt tilbage. Arkæologiske udgravninger har fundet forkullede vindruekerner dateret til omkring 1300 f.Kr. Senere fund og skriftlige kilder viser, at vin blev produceret og handlet gennem romersk og middelalderlig tid. Den lange historie danner baggrund for de mange lokalt forankrede druer og for, at flere egne stadig forbindes med deres egne vintyper.

Druer med lokal betydning

I dag er Vermentino og Cannonau de bedst kendte druenavne uden for Sardinien, men de fortæller ikke hele historien. Monica har sin egen DOC for hele øen, mens Carignano er tæt knyttet til Sulcis, og Bovale Sardo spiller en central rolle i Mandrolisai. Nuragus og Semidano er andre vigtige hvide druer. Nasco og Vernaccia forbindes især med bestemte områder og vintyper. Flere af sorterne har slægtninge eller synonymer andre steder i Middelhavet, men deres lange lokale dyrkning har givet dem en tydelig plads i Sardiniens vinkultur.

DOCG, DOC og IGT

Sardiniens eneste DOCG er Vermentino di Gallura i nordøst. Her er Vermentino hoveddruen, og området er langt snævrere afgrænset end Vermentino di Sardegna DOC, som kan produceres på hele øen. Monica di Sardegna og Cannonau di Sardegna dækker også hele Sardinien. Andre DOC'er er knyttet til mindre områder, eksempelvis Carignano del Sulcis, Malvasia di Bosa og Vernaccia di Oristano. Isola dei Nuraghi IGT omfatter hele øen og giver producenterne en bredere ramme for druer og vintyper.

Stilen afgøres lokalt

Sol og tørke kan give fuld modenhed, fylde og højere alkohol. Højere beliggenhed, vind og køligere placeringer kan bevare mere syre og give en strammere balance. Det er en vigtig grund til, at Vermentino ikke smager ens over hele øen, og at rødvine på Monica, Cannonau eller Carignano kan have meget forskellig vægt og tannin. Druen, appellationen og den præcise del af øen siger derfor mere om vinen end navnet Sardinien alene.