Gå til produktoplysninger
1 af 1

2023 Côtes du Rhône "Grand Veneur"

2023 Côtes du Rhône "Grand Veneur"

Normalpris 180 DKK
Normalpris 180 DKK Udsalgspris 180 DKK
Udsalg Udsolgt
Antal

Levering: Afgiv din bestilling nu – vi sender i morgen.

Afhentning: Torsdag d. 17/9 kl. 13:00–18:00

Peder Væversvej 11, 4340 Tølløse

Hurtig afhentning kan ofte aftales. Se alle afhentningstider
Se komplette oplysninger

Om vinen

Grand Veneur samler tre af Sydrhônes klassiske sorter: Grenache, Syrah og Mourvèdre. Grenache giver den varme, runde kerne, Syrah bygger farve og retning, og Mourvèdre tilfører fasthed til afslutningen. Alain Jaume arbejder fra familiens base ved Châteauneuf-du-Pape, men denne Côtes du Rhône er tænkt som en mere umiddelbar regional vin, der kan åbnes uden mange års ventetid. Årgang 2023 er fyldig og moden, men syren og den moderate tannin holder den fra at blive tung. Vinen får gavn af en halv times luft og kan serveres en anelse køligere end stuetemperatur. Braiseret lam med timian og hvidløg passer til blandingens varme og struktur, ligesom grill og rustikke grøntsagsretter gør. Et klassisk sydrhônsk blend, hvor de tre druer udfylder hver sin rolle og skaber større balance end én sort alene.
OprindelseFrankrig Rhône · Rhône méridional · Côtes du Rhône
TypeRødvin
Årgang2023
DruerGrenache · Syrah · Mourvèdre
Madforslag Prøv til braiseret lam med timian og hvidløg
Temperatur 16°C
Drikkevindue inden 2030
Glas Bordeauxglas

Smagsprofil

Fyldig · Intens · Frugtig

Fylde 6/10
Let Fyldig
Syre 6/10
Blød Frisk
Sødme 2/10
Tør Sød
Frugt 7/10
Diskret Frugtig
Tannin 6/10
Blød Markant
Alkohol 14,5%
Lav Høj

Smagsnoter

  • Kirsebær
  • Brombær
  • Blomme
  • Peber
  • Lakrids
  • Krydderurter
  • Læder

Flere detaljer

Producent og oprindelse
Producent
Alain Jaume
Underområde / by
Rhône méridional
Appellation
Côtes du Rhône
Produktion og teknik
Dyrkning
Klassisk
Alkohol
14,5%
Flaskestørrelse
Helflaske, 0,75 liter
Allergener
Sulfitter
Produktark
Download PDF

Alain Jaume

Læs hele historien om Alain Jaume Vis mindre om Alain Jaume

Rødder ved Châteauneuf-du-Pape

Historien begynder i 1826, da Mathieu Jaume dyrkede vin i den nordlige del af Châteauneuf-du-Pape. Flere generationer fortsatte arbejdet, men det moderne vendepunkt kom i 1979. Her grundlagde Odile og Alain Jaume Domaine Grand Veneur uden for Orange på vejen mod Châteauneuf-du-Pape. Udgangspunktet var ni hektar. I dag er navnet Alain Jaume knyttet til en langt bredere familievirksomhed, hvor Hélène, Sébastien og Christophe repræsenterer sjette generation.

Flere egne domæner

Domaine Grand Veneur er fortsat kernen og omfatter vine fra Châteauneuf-du-Pape og Côtes du Rhône. Familien overtog Clos de Sixte i Lirac i 2003, Château Mazane i Vacqueyras i 2013 og Domaine de la Grangette Saint Joseph i Côtes du Rhône i 2015. De forskellige ejendomme giver familien adgang til flere tydeligt adskilte voksesteder i den sydlige del af Rhône. Det er vigtigt for forståelsen af huset: Alain Jaume er ikke én mark eller én fast opskrift, men en familie, der arbejder med hvert områdes egne vilkår.

To dele af huset

Alain Jaume dækker både familiens egne domæner og en handelsdel, ofte kaldet négociant. Vinene fra de egne ejendomme kan bære navne som Domaine Grand Veneur, Clos de Sixte eller Château Mazane. Under navnet Alain Jaume laver familien også vine fra andre dele af Rhône gennem denne négociantaktivitet, både mod nord og mod syd. To flasker med familienavnet behøver altså ikke at have samme form for markejerskab eller præcis samme vej gennem kælderen. Målet er dog fortsat, at den enkelte appellation skal kunne mærkes i vinen.

Arbejdet i marken

De familieejede vinmarker dyrkes økologisk. På de egne domæner arbejder man med overfladisk jordbearbejdning og plantebaseret kompost, mens udbytterne holdes nede eller styres efter behov. Familien beskriver også manuel bladfjernelse omkring klaserne på siden mod den opgående sol for at øge luftcirkulationen. Høsten sker i hånden, og klaserne sorteres. Tanken er ligetil: kælderen kan ikke rette op på druer, der mangler sundhed eller balance.

Præcision i kælderen

På Domaine Grand Veneur sorteres høsten efter parcel, og druesorterne vinificeres som udgangspunkt hver for sig, fordi modenheden ikke udvikler sig ens overalt. Grenache lagres især i beton for at bevare druens frugt og finesse, mens Syrah og Mourvèdre kan få tid på fransk eg for at blødgøre tanninerne. Sammenstikningen afgøres ved smagning, og træet skal støtte vinen uden at dominere den. Familien søger modne og koncentrerede vine, men lægger samtidig vægt på balance, tydeligt præg af voksestedet og evnen til at udvikle sig på flaske.

Rhône

Læs om Rhône Vis mindre om Rhône

Langs floden

Rhône er en lang vinregion, ikke én ensartet appellation. Vingårdene følger floden mellem Vienne og Avignon, med Massif Central mod vest og Alperne mod øst. Den smalle nordlige del og den åbne sydlige del ligger i samme dal, men giver vinbønderne meget forskellige vilkår. Det er grunden til, at en vin fra Côte-Rôtie kan have meget lidt til fælles med en vin fra Châteauneuf-du-Pape, selv om begge hører hjemme i Rhône.

Det stejle nord

I nord presses vinmarkerne ind mellem floden og stejle skråninger. Mange parceller ligger på terrasser, hvor hældning og eksponering er afgørende for modningen. Nord er køligere og mindre entydigt middelhavspræget end syd. Syrah er den bærende blå drue i de klassiske nordlige appellationer, mens Viognier, Marsanne og Roussanne står bag de hvide vine. Her kan forskelle mellem skråninger, højder og undergrund flytte vinens udtryk mærkbart over korte afstande.

Det brede syd

Mod syd åbner landskabet sig, klimaet bliver tydeligt middelhavspræget, og Mistralen er en fast faktor. Grenache får en hovedrolle i de røde vine og roséerne, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvide vine kan blandt andet bygge på Grenache blanc, Clairette, Roussanne, Marsanne og Viognier. Blandinger er en grundlæggende del af traditionen. De gør det muligt at balancere modenhed, struktur og friskhed efter sted og årgang.

Jorden skifter

Den nordlige del forbindes især med granit, skifer og gnejs på skråningerne, men undergrunden ændrer sig fra mark til mark. I syd møder man blandt andet ler, kalk, sand og stenede aflejringer. Jordtypen påvirker vandforsyning, varme og dræning, så markens placering kan sætte et lige så tydeligt præg som druesorten. De kendte rullesten omkring Châteauneuf-du-Pape er kun én del af billedet; sandede og kalkrige parceller kan give et ganske andet udtryk få kilometer væk.

Navnet på etiketten

Etiketten fortæller, hvor præcist vinen er placeret. Côtes du Rhône er den brede appellation, mens Côtes du Rhône Villages er mere geografisk afgrænset. Nogle godkendte landsbyer må føje deres navn til betegnelsen. De selvstændige crus bruger deres eget appellationsnavn, som Côte-Rôtie, Condrieu, Hermitage, Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape. Et mere præcist stednavn betyder som regel en snævrere oprindelse, men producent, mark og årgang er stadig afgørende for vinens karakter.

En gammel handelsvej

Floden har i århundreder været en forbindelse mellem Middelhavet og Nordeuropa, og vinen fulgte samme vej. Vinavl i området går tilbage til antikken, mens kirken og Avignon-paverne satte tydelige spor i middelalderen. I 1930'erne fik Rhône også en central rolle i udviklingen af det franske AOC-system gennem Baron Le Roys arbejde i Châteauneuf-du-Pape. Den historie er en vigtig forklaring på, hvorfor oprindelse, afgrænsning og lokale regler fylder så meget i Rhône.