Gå til produktoplysninger
1 af 1

2023 Barbera d'Alba

2023 Barbera d'Alba

Normalpris 225 DKK
Normalpris 0 DKK Udsalgspris 225 DKK
Udsalg Udsolgt
Antal

Levering: Afgiv din bestilling nu – vi sender i morgen.

Afhentning: Torsdag d. 17/9 kl. 13:00–18:00

Peder Væversvej 11, 4340 Tølløse

Hurtig afhentning kan ofte aftales. Se alle afhentningstider
Se komplette oplysninger

Om vinen

Hvor Nebbiolo bygger på tannin og tålmodighed, arbejder Barbera med saftighed og syre. Luigi Piras Barbera d'Alba kommer fra Roddino og er klassificeret som Superiore, hvilket peger mod mere koncentration og længere modning end en helt enkel Barbera. Vinen er lavet på 100 procent Barbera og har druens karakteristiske høje syre, men kun moderat tannin. Det giver en fyldig rødvin, som kan bære kraftige retter uden at virke tør eller hård. Årgang 2024 er stadig ung og får gavn af lidt luft, men den er tænkt til tidligere servering end husets Barolo. Tagliatelle med langtidsbraiseret okseragù og parmesan er et naturligt match: syren løfter tomat og fedme, mens vinens fylde følger kødet. En generøs, klassisk piemonteser, hvor energi og anvendelighed er vigtigere end højtidelighed.
OprindelseItalien Piemonte · Roddino · Barbera d'Alba Superiore DOC
TypeRødvin
Årgang2023
DruerBarbera 100 %
Madforslag Tagliatelle med langtidsbraiseret okseragù og parmesan
Temperatur 16°C
Drikkevindue inden 2030
Glas Universalglas

Smagsprofil

Frugtig · Saftig · Fyldig · Syrerig

Fylde 7/10
Let Fyldig
Syre 8/10
Blød Frisk
Sødme 1/10
Tør Sød
Frugt 8/10
Diskret Frugtig
Tannin 3/10
Blød Markant
Alkohol 14%
Lav Høj

Smagsnoter

  • kirsebær
  • skovbær
  • blommer
  • violer
  • lakrids
  • krydderier

Flere detaljer

Producent og oprindelse
Producent
Luigi Pira
Underområde / by
Roddino
Appellation
Barbera d'Alba Superiore DOC
Produktion og teknik
Dyrkning
Klassisk
Alkohol
14%
Flaskestørrelse
Helflaske, 0,75 liter
Allergener
Sulfitter
Produktark
Download PDF

Luigi Pira

Læs hele historien om Luigi Pira Vis mindre om Luigi Pira

Fra landbrug til egne flasker

Luigi Pira har hjemme i Serralunga d'Alba, hvor familien har arbejdet med jorden siden slutningen af 1800-tallet. I 1950'erne gjorde Luigi og hans kone Rosa vinavl til gårdens hovedsag. I mange år blev druer og vin solgt videre til andre vinhuse. Først i begyndelsen af 1990'erne, da sønnerne Gianpaolo, Romolo og Claudio kom ind i arbejdet, begyndte familien at tappe vinene under eget navn.

Familien i mark og kælder

Gianpaolo, Romolo og Claudio driver gården sammen med Gianpaolos kone Tiziana og døtrene Annalisa og Elena. Familien tager sig af arbejdet fra plejen af vinstokkene til vinifikationen og mødet med gæster i kælderen. Erfaringen fra de ældre generationer er stadig vigtig, men arbejdsmetoderne bliver løbende udviklet frem for blot at blive gentaget.

Tre forskellige Barolo-marker

På den vestlige side af Serralunga arbejder familien blandt andet i Margheria, Marenca og Vignarionda. De ligger tæt, men har forskellige jordbunds- og mikroklimatiske forhold. Familien laver en særskilt Barolo fra hver mark for at bevare forskellene. Margheria ligger på en blid, sydvendt skråning med kalk- og lerholdig jord. Marenca ligger i en stejlere, skålformet sænkning og giver en mere kraftfuld og koncentreret Barolo. Vignarionda fremhæves af Gianpaolo for sin finesse og elegance.

Nebbiolo, barbera og dolcetto

Huset koncentrerer sig om rødvin. Nebbiolo bruges både til Barolo og Langhe Nebbiolo, mens barbera og dolcetto får hver deres vin som Barbera d'Alba Superiore og Dolcetto d'Alba. Markarbejdet rækker også ud over Serralunga: barbera dyrkes i Roddino på en sydvestvendt mark omkring 420 meter over havet.

Finesse frem for ren kraft

Gianpaolos syn på Barolo har ændret sig med årene. Som ung søgte han vine, der gjorde indtryk med kraft og kompleksitet; nu lægger han større vægt på elegance og finesse. Familien vil lade markens karakter stå tydeligt og bruger træet med omtanke. Store egetræsfade og mindre fade indgår forskelligt i lagringen, alt efter vinen. I markerne tilpasses arbejdet og høsttidspunktet til varmere og ofte tørrere sæsoner for at bevare balancen mellem friskhed, syre og alkohol.

Piemonte

Læs om Piemonte Vis mindre om Piemonte

Ved foden af bjergene

Piemonte ligger i det nordvestlige Italien med Alperne mod vest og nord og de liguriske Appenniner mod syd. Vinmarkerne ligger først og fremmest på bakkerne, ikke på den brede Po-slette. Syd for Torino samler en stor del af vinproduktionen sig i Langhe, Roero og Monferrato omkring Alba, Asti og Alessandria. Længere mod nord ligger Alto Piemonte ved de alpine forbakker omkring floden Sesia, mens Gavi ligger helt mod sydøst tæt på Liguria. Afstandene er ikke enorme, men landskabet skifter nok til, at Piemonte må forstås som flere vinområder med hver deres druer, jordbund og traditioner.

Klimaet afgøres lokalt

Grundpræget er kontinentalt med kolde vintre, varme somre og tydelige årstider. Bjergene skærmer, men de styrer også vind, nedbør og temperatur. I Langhe mødes den alpine beskyttelse med mildere og mere fugtige luftstrømme fra den liguriske side. Roero er generelt tørrere, mens nærheden til Alperne bliver mere direkte i Alto Piemonte. Højde, hældning, eksponering og de mange små dale skaber store forskelle over korte afstande. Det har særlig betydning for sent modnende sorter som Nebbiolo, hvor en varm og velbelyst placering kan være vigtig for, at druerne når modenhed, før efterårsvejret sætter ind.

Ingen fælles jordbund

Det er misvisende at give Piemonte én jordbundstype. Langhes bakker har overvejende sedimentær og marin oprindelse, men indholdet af kalkholdig mergel, sandsten, silt, ler og sand skifter fra sted til sted. I Roero er der ofte mere sand og sandsten, så jorden bliver løsere og mere gennemtrængelig, men også her findes mere ler- og kalkholdige partier. Monferrato er så stort, at jordbunden skifter tydeligt mellem de enkelte dele. I Gavi mødes røde, alluviale jorde med lag af mergel, sandsten og hvid lermergel. Geologien i Alto Piemonte ændrer sig igen markant mellem appellationerne. Forskellene påvirker blandt andet vandholdning, varme og druernes modningsforløb; de kan ikke reduceres til én enkel smagsregel.

Nebbiolo sætter tempoet

Nebbiolo er Piemontes mest berømte drue og samtidig en af de mest krævende. Den modner sent, ofte først i første halvdel af oktober, og reagerer tydeligt på temperatur, vind, fugtighed, vandtilgang og jordens sammensætning. Det forklarer, hvorfor placeringen på bakken betyder så meget, og hvorfor vine fra nærliggende marker kan udvikle sig forskelligt. Barolo og Barbaresco er regionens mest kendte Nebbiolo-vine. De har typisk høj syre, markante tanniner og et langt udviklingsforløb, og appellationernes regler kræver længere modning før frigivelse. I Roero og Alto Piemonte møder druen andre jordbunds- og klimaforhold; i nord kan den efter appellationens regler indgå sammen med lokale sorter som Vespolina og Uva Rara. Langhe Nebbiolo giver producenterne en bredere ramme og frigives ofte tidligere. Lagringspotentiale følger dog ikke automatisk navnet: årgang, voksested, udbytte, udtræk under gæringen og modning i kælderen har stadig stor betydning.

Barbera og Dolcetto

Barbera er vidt udbredt, især i Monferrato og omkring Alba. Druen giver som regel mørk farve, tydelig syre og mindre tannin end Nebbiolo. Den kan vinificeres saftigt og direkte, men lave udbytter, moden frugt og længere lagring kan give mere dybde og holdbarhed. Nizza, Barbera d’Asti og Barbera d’Alba viser, hvor forskellig druen kan blive under lokale regler og forhold. Dolcetto modner tidligere og har normalt mindre syre end Barbera. Navnet henviser til druens søde frugtkød, ikke til vinen, som er tør. Mange Dolcetto-vine er lavet til at blive drukket forholdsvis unge, mens mere koncentrerede udgaver og vine fra Dogliani kan have større struktur og udviklingsevne.

Hvide vine og bobler

Piemonte er ikke kun et rødvinsområde. Moscato Bianco ligger bag Asti og Moscato d’Asti. Her bruges druen til aromatiske, perlende eller mousserende vine, ofte med sødme, men Asti findes også i tørre versioner. Brachetto d’Acqui er rød og aromatisk og findes som rosso, spumante og passito. Cortese danner grundlag for Gavi, der kan være stille, frizzante, spumante eller lagret som Riserva. Arneis forbindes især med Roero, mens Erbaluce præger området omkring Caluso nord for Torino. Alta Langa følger en helt anden retning: mousserende vin efter den traditionelle metode, hovedsageligt på Pinot Nero og Chardonnay fra højereliggende bakker. Forskellen mellem disse vine gør druen og appellationen langt mere oplysende end regionsnavnet alene.

Appellationerne er kortet

Piemonte har et tæt net af DOC- og DOCG-appellationer. Reglerne fastlægger blandt andet produktionsområde, tilladte druer, udbytte og krav til modning. Brede betegnelser som Piemonte DOC og Langhe DOC giver plads til flere druer og vintyper, mens Barolo, Barbaresco, Gavi og andre mindre områder arbejder med langt snævrere rammer. Betegnelserne klassificerer oprindelse og regelsæt; de rangerer ikke producenter eller enkelte flasker. I Barolo og Barbaresco kan officielle ekstra geografiske betegnelser, ofte kaldet MGA, angive et afgrænset område. De udgør ikke en rangorden som Grand Cru og Premier Cru. Producentens arbejde og det konkrete voksested er stadig afgørende.

Et dyrket kulturlandskab

Vinlandskaberne i Langhe-Roero og Monferrato blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste den 22. juni 2014. Udpegningen omfatter seks afgrænsede områder, ikke hele Piemonte. Den handler om det lange samspil mellem vinmarker, landsbyer, gårde, kældre og den viden, som har tilpasset druerne til jord og klima gennem generationer. UNESCO-navnet er altså ikke et kvalitetsstempel på den enkelte vin, men det forklarer, hvorfor stednavne har så stor vægt i regionens vinkultur. På en etiket fra Piemonte er appellationen vigtigere end regionsnavnet alene. Derefter giver druen og eventuelle marknavne resten af retningen. Piemonte alene fortæller, hvor vinen hører hjemme; det fortæller ikke, hvilken stil der er i flasken.