Rhinen skifter retning
Rheingau ligger i Hessen i Tyskland. Det østlige Rheingau omfatter Flörsheim-Wicker og Hochheim ved Main; derfra fortsætter området gennem Wiesbaden og langs Rhinens højre bred til Lorch. Det samlede forløb er omkring 50 kilometer. Det klassiske midterstykke ligger nord for Rhinen, hvor floden ved Wiesbaden drejer mod vest i omtrent 30 kilometer. Det giver mange marker en sydlig eller sydvestlig hældning. Ved Rüdesheim bøjer Rhinen mod nord igen. Her bliver dalen smallere, og markerne mod Assmannshausen og Lorch ligger ofte markant stejlere. Rheingau er altså ikke én ubrudt række ens sydvendte skråninger. Hochheim ligger ved Main, den brede centrale del har mange rolige hældninger, og den vestlige ende får et mere dramatisk flodlandskab. Den forskel er vigtig, fordi højde, eksponering og nærheden til vandet ændrer betingelserne fra landsby til landsby.
Sol, flod og faldvinde
Taunus rejser sig nord for vinmarkerne og skærmer en stor del af Rheingau. Rhinen virker samtidig som varmelager, og vandoverfladen kan sende ekstra lys mod skråningerne, især i den smallere vestlige del. Det hjælper druerne gennem en lang vækstsæson. Kølige faldvinde fra Taunus dæmper samtidig temperaturen. Netop den balance passer de sent modnende sorter Riesling og Spätburgunder. Druerne kan nå god modenhed uden nødvendigvis at miste deres syre. Årgang, højde og eksponering betyder dog meget. En lun, beskyttet parcel modner anderledes end en højere eller mere vindudsat mark. At kalde Rheingau varmt eller køligt er derfor for enkelt. Områdets styrke ligger i samspillet mellem sol, vind, flod og terræn.
Jordbunden skifter
Rheingau kan ikke forklares med én bestemt stenart. I den stejlere vestlige del spiller kvartsit og lerskifer en stor rolle. I den centrale og østlige del møder man oftere løss, ler, sand, grus og mergel. Områdets officielle jordoversigt rummer desuden phyllit, sandsten, sericitgnejs og forskellige flodaflejringer. Flere marker har blandede jordtyper eller skifter sammensætning over ganske korte afstande. Det påvirker dræning, evnen til at holde på vand, opvarmning og den dybde, rødderne kan arbejde i. En tynd, stenet jord reagerer hurtigt på varme og tørre perioder. Løss og lerholdige jorde kan som regel holde bedre på vandet. Jordbunden kan påvirke vinens struktur og modningsforløb, men den kan ikke alene forklare smagen. Ordet mineralsk bør derfor læses som en smagsbeskrivelse, ikke som en enkel påstand om, at bestemte mineraler går direkte fra jorden over i vinen.
Riesling som grundtone
Riesling optager omkring tre fjerdedele af Rheingaus vinmarker. Ingen af Tysklands andre officielle vinområder har en højere andel. Sorten modner sent og kan bevare en fast syre gennem den lange sæson. Tørre Rheingau-vine kan have tydelig substans, spændstighed og en fast afslutning, mens vine med restsødme bruger syren som modvægt. De letteste og mest fintbyggede udgaver findes også, især fra køligere beliggenheder eller ved tidlig høst. Det er mere præcist at se syre og struktur som en rød tråd end at lede efter én bestemt smag. Sammenlignet med de mest spinkle Riesling-vine fra Mosel har mange Rheingau-vine mere krop, men producentens arbejde og den konkrete mark kan let være vigtigere end den tommelfingerregel. Høsttidspunkt, udbytte, gæring, valg af beholder og tid på gærresterne flytter stilen mærkbart.
Spätburgunder i vest
Spätburgunder fylder omkring en ottendedel af arealet og er Rheingaus klare nummer to. Assmannshausen er sortens historiske centrum. Her ligger mange marker stejlt over Rhinen på jord med blandt andet kvartsit og skifer. Den sene modning passer til områdets blanding af sol og kølighed, men resultatet afhænger stærkt af parcel og producent. Nogle vine er lyse, slanke og præget af friskhed. Andre får større koncentration og mere struktur, ofte med en tydeligere rolle til træfad. Spätburgunder dyrkes også uden for Assmannshausen, så navnet Rheingau bør ikke automatisk læses som hvidvin. De røde vine udgør en mindre del af produktionen, men de er en fast del af områdets identitet.
Tørre og søde traditioner
Rheingau har en stærk tradition for tør Riesling, men det tørre udtryk står ikke alene. Der laves også vine med restsødme. Kabinett og Spätlese kan optræde i flere stilarter, mens Beerenauslese hører til den koncentrerede søde ende. Syren er central, fordi den kan give retning til både en knastør og en sød vin. Et Prädikat som Kabinett eller Spätlese fortæller først og fremmest om druernes modenhed ved høsten, ikke alene om vinens restsødme. Står der trocken på etiketten, er vinen tør; uden den angivelse må man se på producentens stil og den øvrige mærkning. De bedste søde udgaver kan lagre meget længe, men det samme gælder seriøse tørre markvine. Rheingau-navnet fortæller altså noget om oprindelsen, ikke i sig selv om sukkerindholdet i glasset.
Marknavne og GG
Rheingau har længe lagt stor vægt på den præcise mark. I 1999 blev Erstes Gewächs indført i Rheingau og skrevet ind i Hessens regler som et kvalitetsmærke for vine fra klassificerede marker. Det blev et vigtigt skridt mod tørre vine med tydelig markoprindelse. Siden er mærkningen blevet mere kompleks. Etiketter kan blandt andet vise Erstes Gewächs, VDP.GROSSES GEWÄCHS eller Rhg Grosses Gewächs, og betegnelserne følger ikke nødvendigvis de samme regelsæt. Fælles er ønsket om at knytte ambitiøse tørre vine tættere til sted og mark. Ikke alle producenter bruger de samme ordninger, og ikke alle seriøse enkeltmarksvine bærer en GG-betegnelse. Derfor bør producent, stednavn, drue og den præcise kvalitetsbetegnelse læses samlet.
Klostre og Spätlese
Rheingaus ry bygger ikke kun på gamle fortællinger. Kloster Eberbach blev grundlagt i 1136, og cistercienserne gjorde vin til en central del af klostrets økonomi. På Schloss Johannisberg blev hele det sammenhængende vinmarksareal plantet med Riesling i 1720. Året 1775 regnes som fødslen af Spätlese på Johannisberg og blev et varigt referencepunkt for sent høstede Riesling-vine. Geisenheim har i generationer været et vigtigt center for forskning og uddannelse i vinbrug. Historien kan stadig læses på etiketterne og i landskabet. Klostre, slotte, gamle enkeltmarker og vinauktioner er ikke kulisser omkring Rheingau; de har været med til at forme områdets syn på oprindelse, modenhed og lagring.
