Gå til produktoplysninger
1 af 1

2025 Moscato d'Asti

2025 Moscato d'Asti

Normalpris 150 DKK
Normalpris 150 DKK Udsalgspris 150 DKK
Udsalg Udsolgt
Antal

Levering: Afgiv din bestilling nu – vi sender i morgen.

Afhentning: Torsdag d. 17/9 kl. 13:00–18:00

Peder Væversvej 11, 4340 Tølløse

Hurtig afhentning kan ofte aftales. Se alle afhentningstider
Se komplette oplysninger

Om vinen

Druerne til Ca’ del Baios Moscato d’Asti kommer fra familiens matrikelparcel nummer 101, hvor Moscato Bianco-stokke fra forskellige plantningsår vokser i kalk- og sandholdig mergel. Høsten ligger ved begyndelsen af september, og vinen tappes med omkring fem procent alkohol, naturlig sødme og en blid perlning. Den lave alkohol og gode syre holder den aromatiske intensitet let på fødderne. Resultatet er en sød, frisk og fint mousserende 2025-aftapning med ren druekarakter.
OprindelseItalien Piemonte · Moscato d’Asti
TypeDessert- og hedvin
Årgang2025
Druer100% Muscat Blanc à Petits Grains
Madforslag Panna cotta med citron og vanilje
Temperatur 5°C
Drikkevindue inden 2030
Glas Universalglas

Smagsprofil

Sød · Saftig · Aromatisk · Intens · Frugtig

Fylde 6/10
Let Fyldig
Syre 3/10
Blød Frisk
Sødme 9/10
Tør Sød
Frugt 8/10
Diskret Frugtig
Alkohol 5%
Lav Høj

Smagsnoter

  • Hyldeblomst
  • Fersken
  • Pære
  • Muskatdrue
  • Akacie
  • Citronskal

Flere detaljer

Producent og oprindelse
Producent
Ca' del Baio
Appellation
Moscato d’Asti
Produktion og teknik
Dyrkning
Klassisk
Alkohol
5%
Flaskestørrelse
Helflaske, 0,75 liter
Allergener
Sulfitter
Ingredienser og næringsindhold
Se e-label
Produktark
Download PDF

Ca' del Baio

Læs hele historien om Ca' del Baio Vis mindre om Ca' del Baio

Fire generationer i Treiso

Ca' del Baio ligger i Treiso, tæt på Barbaresco, og er stadig drevet af Grasso-familien. Historien på stedet går tilbage til 1870, da Giuseppe Grasso flyttede fra Calosso til Treiso og købte Cascina Vallegranda med hus og jord. I 1921 plantede hans søn Luigi de første podede vinstokke. I dag står Giulio og Luciana Grasso for vingården sammen med døtrene Paola, Valentina og Federica. Familien fordeler arbejdet mellem marker, kælder, gæster og salg, så beslutningerne fortsat bliver taget tæt på både jorden og vinene.

Egne marker og egne druer

Ejendommen råder over 31 hektar egne vinmarker fordelt mellem Barbaresco, Treiso og Trezzo Tinella. Barbaresco og Treiso ligger i Barbaresco-zonen, mens Trezzo Tinella hører til Alta Langa-området. Alle vinene fremstilles af egne druer. Nebbiolo, Barbera og Dolcetto tegner den røde del af sortimentet; Moscato, Chardonnay og Riesling Renano bruges til de hvide og søde vine. Sortimentet følger med andre ord de forskellige beliggenheder, familien arbejder med, frem for én fast skabelon.

Barbaresco som rygrad

Barbaresco er husets historiske tyngdepunkt. Ca' del Baio har marker i Asili og Pora i kommunen Barbaresco samt Vallegrande og Marcarini i Treiso. Familien vinificerede første gang druerne fra Vallegrande separat i 1965. Druerne fra Asili blev vinificeret på ejendommen fra 1988, og Pora fik sin egen vin i 2004. De årstal siger noget vigtigt om producentens blik på området: forskellene mellem markerne er blevet behandlet som noget konkret gennem årtier, ikke som en fortælling lagt oven på vinen bagefter.

Markarbejde med faste rammer

I vinmarkerne har familien for længst fjernet syntetiske herbicider og kemisk gødning. Mellem rækkerne bruges grøngødning, og beskæringen tilpasses den enkelte drues vækst. Ca' del Baio arbejder desuden efter The Green Experience, et piemontesisk regelsæt med fokus på jord, biodiversitet, landskab og dokumenteret kontrol. Det giver en mere præcis ramme om arbejdet end brede ord om bæredygtighed alene.

Tilbageholdenhed i kælderen

I kælderen foretrækker familien lokale gærstammer og begrænser svovldioxid til det niveau, der vurderes nødvendigt for vinenes holdbarhed. Vinifikationen tilpasses den enkelte vin; en Moscato og en Barbaresco kræver ikke de samme greb. Det fælles ligger i, at druen, marken og årgangen ikke skal overdøves af kælderarbejdet. Familien ønsker netop, at forskellene mellem årgangene skal kunne mærkes.

Piemonte

Læs om Piemonte Vis mindre om Piemonte

Ved foden af bjergene

Piemonte ligger i det nordvestlige Italien med Alperne mod vest og nord og de liguriske Appenniner mod syd. Vinmarkerne ligger først og fremmest på bakkerne, ikke på den brede Po-slette. Syd for Torino samler en stor del af vinproduktionen sig i Langhe, Roero og Monferrato omkring Alba, Asti og Alessandria. Længere mod nord ligger Alto Piemonte ved de alpine forbakker omkring floden Sesia, mens Gavi ligger helt mod sydøst tæt på Liguria. Afstandene er ikke enorme, men landskabet skifter nok til, at Piemonte må forstås som flere vinområder med hver deres druer, jordbund og traditioner.

Klimaet afgøres lokalt

Grundpræget er kontinentalt med kolde vintre, varme somre og tydelige årstider. Bjergene skærmer, men de styrer også vind, nedbør og temperatur. I Langhe mødes den alpine beskyttelse med mildere og mere fugtige luftstrømme fra den liguriske side. Roero er generelt tørrere, mens nærheden til Alperne bliver mere direkte i Alto Piemonte. Højde, hældning, eksponering og de mange små dale skaber store forskelle over korte afstande. Det har særlig betydning for sent modnende sorter som Nebbiolo, hvor en varm og velbelyst placering kan være vigtig for, at druerne når modenhed, før efterårsvejret sætter ind.

Ingen fælles jordbund

Det er misvisende at give Piemonte én jordbundstype. Langhes bakker har overvejende sedimentær og marin oprindelse, men indholdet af kalkholdig mergel, sandsten, silt, ler og sand skifter fra sted til sted. I Roero er der ofte mere sand og sandsten, så jorden bliver løsere og mere gennemtrængelig, men også her findes mere ler- og kalkholdige partier. Monferrato er så stort, at jordbunden skifter tydeligt mellem de enkelte dele. I Gavi mødes røde, alluviale jorde med lag af mergel, sandsten og hvid lermergel. Geologien i Alto Piemonte ændrer sig igen markant mellem appellationerne. Forskellene påvirker blandt andet vandholdning, varme og druernes modningsforløb; de kan ikke reduceres til én enkel smagsregel.

Nebbiolo sætter tempoet

Nebbiolo er Piemontes mest berømte drue og samtidig en af de mest krævende. Den modner sent, ofte først i første halvdel af oktober, og reagerer tydeligt på temperatur, vind, fugtighed, vandtilgang og jordens sammensætning. Det forklarer, hvorfor placeringen på bakken betyder så meget, og hvorfor vine fra nærliggende marker kan udvikle sig forskelligt. Barolo og Barbaresco er regionens mest kendte Nebbiolo-vine. De har typisk høj syre, markante tanniner og et langt udviklingsforløb, og appellationernes regler kræver længere modning før frigivelse. I Roero og Alto Piemonte møder druen andre jordbunds- og klimaforhold; i nord kan den efter appellationens regler indgå sammen med lokale sorter som Vespolina og Uva Rara. Langhe Nebbiolo giver producenterne en bredere ramme og frigives ofte tidligere. Lagringspotentiale følger dog ikke automatisk navnet: årgang, voksested, udbytte, udtræk under gæringen og modning i kælderen har stadig stor betydning.

Barbera og Dolcetto

Barbera er vidt udbredt, især i Monferrato og omkring Alba. Druen giver som regel mørk farve, tydelig syre og mindre tannin end Nebbiolo. Den kan vinificeres saftigt og direkte, men lave udbytter, moden frugt og længere lagring kan give mere dybde og holdbarhed. Nizza, Barbera d’Asti og Barbera d’Alba viser, hvor forskellig druen kan blive under lokale regler og forhold. Dolcetto modner tidligere og har normalt mindre syre end Barbera. Navnet henviser til druens søde frugtkød, ikke til vinen, som er tør. Mange Dolcetto-vine er lavet til at blive drukket forholdsvis unge, mens mere koncentrerede udgaver og vine fra Dogliani kan have større struktur og udviklingsevne.

Hvide vine og bobler

Piemonte er ikke kun et rødvinsområde. Moscato Bianco ligger bag Asti og Moscato d’Asti. Her bruges druen til aromatiske, perlende eller mousserende vine, ofte med sødme, men Asti findes også i tørre versioner. Brachetto d’Acqui er rød og aromatisk og findes som rosso, spumante og passito. Cortese danner grundlag for Gavi, der kan være stille, frizzante, spumante eller lagret som Riserva. Arneis forbindes især med Roero, mens Erbaluce præger området omkring Caluso nord for Torino. Alta Langa følger en helt anden retning: mousserende vin efter den traditionelle metode, hovedsageligt på Pinot Nero og Chardonnay fra højereliggende bakker. Forskellen mellem disse vine gør druen og appellationen langt mere oplysende end regionsnavnet alene.

Appellationerne er kortet

Piemonte har et tæt net af DOC- og DOCG-appellationer. Reglerne fastlægger blandt andet produktionsområde, tilladte druer, udbytte og krav til modning. Brede betegnelser som Piemonte DOC og Langhe DOC giver plads til flere druer og vintyper, mens Barolo, Barbaresco, Gavi og andre mindre områder arbejder med langt snævrere rammer. Betegnelserne klassificerer oprindelse og regelsæt; de rangerer ikke producenter eller enkelte flasker. I Barolo og Barbaresco kan officielle ekstra geografiske betegnelser, ofte kaldet MGA, angive et afgrænset område. De udgør ikke en rangorden som Grand Cru og Premier Cru. Producentens arbejde og det konkrete voksested er stadig afgørende.

Et dyrket kulturlandskab

Vinlandskaberne i Langhe-Roero og Monferrato blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste den 22. juni 2014. Udpegningen omfatter seks afgrænsede områder, ikke hele Piemonte. Den handler om det lange samspil mellem vinmarker, landsbyer, gårde, kældre og den viden, som har tilpasset druerne til jord og klima gennem generationer. UNESCO-navnet er altså ikke et kvalitetsstempel på den enkelte vin, men det forklarer, hvorfor stednavne har så stor vægt i regionens vinkultur. På en etiket fra Piemonte er appellationen vigtigere end regionsnavnet alene. Derefter giver druen og eventuelle marknavne resten af retningen. Piemonte alene fortæller, hvor vinen hører hjemme; det fortæller ikke, hvilken stil der er i flasken.