Langs Ebro
Rioja ligger i det nordlige Spanien, hvor den beskyttede vinzone følger Ebro og dalene omkring flodens bifloder. Den strækker sig næsten 100 kilometer fra vest mod øst og ligger på begge sider af floden. Det meste af området ligger i den autonome region La Rioja, men den beskyttede zone omfatter også vinmarker i Álava i Baskerlandet og i Navarra. Dertil kommer El Ternero, en lille enklave i Burgos-provinsen, som regnes til Rioja Alta. Rioja som vinområde er altså ikke det samme som den administrative region La Rioja. Det lange, forholdsvis smalle område rummer store forskelle i højde, eksponering og afstand til bjergene, selv når to vinmarker ikke ligger særligt langt fra hinanden.
Tre zoner
Riojas officielle inddeling består af Rioja Alta, Rioja Alavesa og Rioja Oriental. Rioja Alta ligger mod vest og har tydelig atlantisk påvirkning, mange højtliggende marker og en blandet jordbund. Rioja Alavesa ligger hovedsageligt nord for Ebro, under Sierra de Cantabria, og er kendt for små parceller, skråninger og en stor andel kalkholdig lerjord. Rioja Oriental ligger længere mod øst, hvor klimaet generelt er varmere og mere middelhavspræget. Zonerne er nyttige pejlemærker, men de er ikke tre faste smagsopskrifter. Højde, orientering, jordens dybde, druesort og arbejdet i kælderen kan ændre vinens udtryk markant inden for samme zone.
Klimaet
Rioja ligger i mødet mellem atlantisk og middelhavsklima. Den vestlige og nordlige del mærker normalt mere kølighed og fugt fra Atlanterhavet, mens den østlige del har varmere og tørrere forhold. Sierra de Cantabria skærmer mange vinmarker mod kold og fugtig luft fra nord. Samtidig leder Ebro og sidedalene luft gennem landskabet og skaber lokale forskelle. Vinmarkerne ligger fra omkring 300 meter til nær 900 meters højde. Højden giver generelt lavere temperaturer og kan forsinke modningen. Den kan dermed være med til at bevare friskhed gennem varme somre, og den er en del af forklaringen på, at høsten ikke begynder samtidig i hele området.
Jorden skifter hurtigt
Tre jordtyper går igen i Rioja: kalkholdig lerjord, jernholdig lerjord og aflejringer fra floderne. Den kalkholdige lerjord er ofte fattig på organisk materiale og rig på calcium. Den findes især på skråninger og kan være vanskelig at bearbejde og dræne. Den jernholdige lerjord har en rødbrun farve, er ofte dyb og kan være tæt på grund af sit høje lerindhold. De alluviale jorder ligger især på terrasser langs Ebro og bifloderne. Her er der typisk mere sand, grus og sten, som giver god dræning og opsamler varme. Ingen af jordtyperne tilhører kun én zone. Det afgørende er kombinationen af jordens dybde, stenindhold, vandholdning, hældning og markens placering.
Druerne
I Rioja er fem blå og ni grønne druesorter tilladt. Tempranillo fylder klart mest blandt de blå og er rygraden i en stor del af områdets rødvine. Den kan give både lette, tidligt drikkeklare vine og mere strukturerede vine med lang udvikling på fad og flaske. Garnacha bruges for sin friskhed og fleksibilitet. Graciano er værdsat for aroma, farve og syre, mens Mazuelo især bidrager med tannin, høj syre og stabil farve. Maturana Tinta er den femte tilladte blå sort. Viura er den vigtigste grønne drue. De øvrige er Garnacha Blanca, Malvasía, Tempranillo Blanco, Maturana Blanca, Turruntés, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Verdejo. I praksis kan hvid Rioja være enkel og ungdommelig eller fadgæret og bygget til lagring.
Mere end fadlagret rødvin
Riojas internationale ry er i høj grad bygget på rødvine, der modnes i 225-liters egetræsfade og derefter videre på flaske. Amerikansk eg har historisk haft en markant rolle, men fransk eg og eg fra andre områder bruges også. Nogle producenter arbejder med lange lagringer og blandinger af flere druer eller parceller. Andre lægger større vægt på en bestemt landsby, mark eller druesort og bruger fadet mere tilbageholdende. Unge rødvine kan blandt andet laves med kulsyregæring af hele druer, som er en traditionel metode i området. Rioja laver også hvidvin, rosé og mousserende vin efter den traditionelle metode. Hvidvinene kan være ståltanksgærede og tidligt tappede, men de kan også gæres eller lagres på fad og være bygget til mange års udvikling.
Tid på fad og flaske
Riojas kendte betegnelser Crianza, Reserva og Gran Reserva handler om minimumstid under lagring. For rød Crianza kræves mindst to års samlet lagring, heraf mindst ét år i 225-liters egetræsfad. Rød Reserva skal lagres mindst tre år i alt, med mindst ét år på fad og mindst seks måneder på flaske. Rød Gran Reserva kræver mindst fem år, heraf mindst to år på fad og to år på flaske. Hvide og rosé vine kan bruge de samme betegnelser, men reglerne kræver kortere tid på fad og, for Reserva og Gran Reserva, kortere samlet lagring. Kategorien Genérico bruges ofte til unge vine, men den kan også rumme vine, som har været lagret uden at følge et af de fastlagte forløb. Lagringskategorien fortæller altså ikke alene, hvordan vinen smager, eller hvor præcist den kommer fra.
Oprindelsen på etiketten
Rioja klassificerer også efter oprindelse. Vino de Zona knytter vinen til Rioja Alta, Rioja Alavesa eller Rioja Oriental og kræver som hovedregel, at druer, vinifikation, lagring og aftapning hører til den angivne zone. Vino de Pueblo peger på en bestemt kommune og skærper oprindelsen yderligere. Den mest afgrænsede kategori er Vino de Viñedo Singular, som blev indført i 2017. Her skal vinen komme fra en præcist afgrænset mark eller gruppe af parceller. Vinstokkene skal være mindst 35 år, høsten skal foregå i hånden, udbyttet er lavere end områdets almindelige maksimum, og vinen skal bestå en ekstra kvalitetsbedømmelse. En vin kan altså være Vino de Pueblo og Crianza på samme tid: Det ene siger noget om stedet, det andet om lagringen.
Beskyttet siden 1925
Rioja fik sin Denominación de Origen i 1925, og kontrolrådet begyndte sit arbejde året efter. I 1991 blev Rioja Spaniens første Denominación de Origen Calificada, forkortet DOCa. Reglerne og kontrollen omfatter blandt andet afgrænsede og registrerede vinmarker, tilladte druer, udbytter, vinifikation, lagring og aftapning. Færdige vine bliver også vurderet analytisk og ved smagning, før de kan sælges som Rioja. Garantimærket på flasken gør det muligt at kontrollere oprindelse, årgang og lagringskategori. Kontrollen skal ikke få alle vine til at smage ens. Den skal sikre, at det, der står på etiketten, kan dokumenteres.
