2019 Amorro Blanco Espumoso
2019 Amorro Blanco Espumoso
Vinen
Dette er tørre bobler lavet på Palomino. En drue der hører hjemme i Sherryproduktionen.
Druerne stammer fra en enkelt mark, Pago de Marquesado i Chiclana, der har en jordbund med blandet sand- og kalkjord.
Boblerne er lavet med spontangæring, altså uden tilsat gær. Og det er ancestralemetoden der skaber boblerne, hvor vinen flaskes inden gæringen er færdig, hvorfor den fortsætter og kuldioxiden indespærres.
Duften er domineret af det meget mineralske, især med noter af vådt grus. Herefter følger cigaretrøg, kvæde, gule æbler, grapefrugt og lidt salt.
Første tår starter ud med markant syre og let agressive bobler, dette forsvinder hurtigt, og efterlader en afrundet vin med masser af smag, der stemmer rigtig godt overens med duften.
Producenten
Brødrene Miguel og Jose var nogle af de første til at lave naturvin i området.
De elsker deres land, og det sted de er opvokset, derfor bruger de kun lokale druer, spontangærer med den gær, der sidder på druerne og svovler absolut minimalt, hvis overhovedet.
Området
Området Cádiz ligger i Jerez i Andalucien. Området havde sin storhedstid da Sherry blev betegnet som værende blandt de fineste vine. Der opleves igen en øget efterspørgsel og en stigende eksport, ikke blot på Sherry, men også på vin fra huse som Bodega Vinificate.
Klimaet er tørt med cirka 300 dages sol om året og jordbunden er domineret af kalk og sand.