2023 Pierre
2023 Pierre
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Vinen
Vinen er lavet på 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc.
Noterne er domineret af grafit, kaffe, solbær, oliven og kakao. Vinen er som sådan ikke kompleks, men yderst velsmagende.
Tanninerne er prikkende, men ikke synderligt udtørrende.
Maison Ventenac
Huset ligger i Cabardès tæt på Carcassonne i den sydvestlige del af Frankrig. Det der er unikt ved lige deres område er, at der er masser af limsten i undergrunden (ligesom Bourgogne), og det gør vinene dejlig mineralske og seriøse. De vil gerne værne om naturen og mennesket omkring, og er med i gruppen ‘Terra Vitis’ som har fokus på bæredygtighed og ikke blot økologi.
De unge fyre bag Maison Ventenac vil frem i verden og har sat sig for at lave god vin i Languedoc.
Languedoc-Roussillon
Languedoc-Roussillon er Frankrigs vinlegeplads, og et område man derfor skal holde øje med. Tidligere har området stået for en masse bulkvin, og gør det som sådan stadig, men tiderne skifter også. Klimaet er stabilt og markerne billige, så mange yngre vinmagere finder sig efterhånden til rette her, hvorfor priserne også er stigende.
Området dækker mange forskellige druer og druesammensætninger og det er svært at sige noget generelt om vinene derfra. Jordbundene og visionerne varierer kraftigt fra vinbonde til vinbonde, hvorfor kendskab til den enkelte producent bliver vigtigere end kendskab til selve områderne.
Produktinformation
Vintype: Rødvin
Udtryk: Klassisk
Land: Frankrig
Område: Languedoc
Druer: Cabernet Sauvignon
Årgang: 2023
Flaskestørrelse: Helflaske, 0,75 liter
Serveres ved ca.: 15°c
