Alois Lageder

Producent

Alois Lageder

“Vi ser vin som et levende produkt, der skal afspejle naturen og det sted, hvor den kommer fra.” – Alois Clemens Lageder

Aktuelt udvalg

Vinene fra Alois Lageder

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra Alois Lageder, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om Alois Lageder

Fra vinhandel til vinhus

Alois Lageder begyndte i 1823, da Johann Lageder handlede med vin ved siden af sit arbejde som vognmager. De næste generationer købte egne vinmarker og gik selv ind i produktionen. Et afgørende skridt kom i 1934 med købet af Löwengang-ejendommen i Magrè, hvor vinhuset stadig har sit hjem. I dag ligger ansvaret hos sjette generation, som fører familiehistorien videre uden at behandle traditionen som noget urørligt.

Et netværk på tværs af Alto Adige

Vinhuset arbejder med 55 hektar familieejede vinmarker og omkring 60 faste partneravlere, der tilsammen dyrker yderligere cirka 85 hektar. Det er en vigtig del af producentens identitet. Druerne kommer fra forskellige dele af Alto Adige, hvor højder, jordbund og mikroklima kan ændre sig markant over korte afstande. Samarbejdet giver Alois Lageder adgang til denne variation og gør det muligt at arbejde præcist med både oprindelse og den enkelte marks forudsætninger.

Biodynamik i praksis

Familiens egne marker begyndte omlægningen til biodynamisk dyrkning i 2004, og de første biodynamisk certificerede vine kom på markedet i 2008. Siden 2024 dyrkes alle vinmarker, som leverer druer til huset, økologisk eller biodynamisk, også partneravlernes. Hos Alois Lageder handler det ikke kun om at undgå bestemte midler. Dækafgrøder, kompost, træer, buske og dyr skal øge biodiversiteten, holde jorden levende og gøre vinmarkerne mere robuste over for varme, tørke og sygdom.

Skånsomt arbejde i kælderen

Kælderen er moderne, men teknikken skal først og fremmest beskytte det arbejde, der er gjort i marken. Druer og vin flyttes så skånsomt som muligt, blandt andet ved hjælp af tyngdekraft, og gæringen foregår i vid udstrækning med den naturlige gærflora. Rustfrit stål, cement og træ i flere størrelser bruges efter vinens behov. Tilsætninger og klaringsmidler holdes på et begrænset niveau. Der er altså ikke én fast opskrift for hele sortimentet. Den fælles retning er præcision og friskhed, uden at kælderen overdøver råmaterialet.

Tradition med forsøgslyst

Klimaændringer har været et konkret arbejdsfelt hos Alois Lageder siden 1980'erne. Huset undersøger blandt andet højere beliggende marker, opbindingsformer, plantemateriale og nye måder at forstå modenhed på. I kælderen får enkelte projekter plads til at afprøve andre høsttidspunkter og vinifikationsmetoder. Nogle forsøg er kortvarige, mens andre fortsætter gennem flere år. Den nysgerrighed er central: erfaring skal ikke kun bevares, men løbende prøves af mod de forhold, vinplanterne faktisk møder.

Alois Lageder · Bannerbillede
Alois Lageder · Stemningsbillede 1
Alois Lageder · Stemningsbillede 2
Om vinområdet Alto Adige Læs mere Vis mindre

Helt mod nord

Alto Adige ligger helt mod nord i Italien, hvor vinmarkerne følger dalene mellem Alpernes bjergsider. De står ikke i ét sammenhængende bælte, men ligger som mindre felter omkring dalbundene og op ad skråningerne. Højden går fra omkring 200 meter til cirka 1.000 meter over havet. Det gør få kilometers afstand mærkbar i glasset: en lun mark tæt på dalbunden og en vindudsat terrasse højt oppe modner ikke druerne på samme måde.

Klimaet skifter med højden

Alperne skærmer området mod meget af kulden fra nord, mens varmere luft kan bevæge sig op gennem dalene fra syd. Det giver mange soltimer, men bjergene skaber samtidig store lokale forskelle. På højere marker sænker kølige nætter modningen og hjælper druerne med at bevare syre og friskhed. De lavere og varmere placeringer i områdets sydlige del kan i højere grad modne røde druer med behov for mere varme. Alto Adige kan ikke beskrives præcist med ét gennemsnitsklima.

Jordbund i små felter

Geologien skifter usædvanligt hurtigt. I dele af området findes vulkansk porfyr, mens marker mod nord og vest blandt andet ligger på forvitret bjerggrund med kvarts, skifer og glimmer. Mod syd fylder kalk og dolomit mere. Nede i dalene findes aflejringer fra floder og gletsjere samt materiale ført ned fra bjergsiderne. Jordbunden kan ændre sig inden for få hundrede meter, så det giver ikke mening at knytte én bestemt jordtype til alle vine fra Alto Adige. Det afgørende er, hvordan producenten matcher druen med den enkelte placering.

Hvidvin fylder mest

Hvidvin fylder i dag mest i Alto Adige. Pinot Grigio er den mest plantede hvide drue, og Pinot Bianco, Gewürztraminer, Chardonnay og Sauvignon har også en tydelig plads. I de køligere dale og på højere marker arbejder producenterne desuden med blandt andet Kerner, Sylvaner, Müller-Thurgau og Riesling. Rødvin er stadig en vigtig del af områdets identitet. Schiava og Lagrein er de lokale klassikere, mens Pinot Noir især forbindes med køligere skråninger i mellemhøjde. De varmeste placeringer kan også modne senere druer som Cabernet.

DOC og mere præcis oprindelse

Alto Adige DOC blev indført i 1975, og langt størstedelen af områdets vinmarker ligger i dag under DOC-regler. Reglerne fastlægger blandt andet tilladte druer og maksimale udbytter, og druens navn står ofte tydeligt på etiketten. Fra årgang 2024 kan DOC-vine, der opfylder skærpede krav, desuden bruge navnet på en af 86 officielle geografiske enheder, kaldet UGA. Hver enhed er afgrænset og knyttet til højst fem druer, som vurderes at passe til stedet. Ordningen gør den lokale geografi mere synlig, men den gælder ikke automatisk for alle vine fra Alto Adige.

Ikke én fælles stil

Alto Adige forbindes ofte med tørre, præcise hvidvine, men området rummer også lette og saftige rødvine, mørkere og mere strukturerede røde samt mousserende vine. Det, der binder området sammen, er ikke én bestemt smag. Højde, eksponering, vind og valg af drue påvirker vinen markant, selv når markerne ligger tæt på hinanden. En etiket med Alto Adige peger først og fremmest på et bjergområde, hvor den konkrete placering betyder usædvanligt meget.