Kollektion: Altesse

Altesse og Roussette

Altesse er en grøn druesort med hjemsted i Savoie i det østlige Frankrig. Den dyrkes også i nabodepartementerne Ain og Isère og hører til blandt de lokale druer, som giver vinene ved de franske Alper deres særpræg. Dens vigtigste udtryk er hvidvin, men den bruges også til mousserende og søde vine.

I Savoie og Bugey kaldes Altesse også Roussette. Navnet knytter sig til den rødbrune tone, bærrene får, når de modner. Altesse er druenavnet, mens Roussette de Savoie og Roussette du Bugey er beskyttede oprindelsesbetegnelser for vine på druen. Begge navne på en etiket fortæller altså noget om både druesort og voksested. Seyssel er et tredje vigtigt navn at kende, fordi Altesse her bruges til både stille vin og mousserende blandinger.

Duft, smag og struktur

Altesse kombinerer ofte en tydelig friskhed med mere fylde, end man umiddelbart forbinder med en let alpehvidvin. Citrus og blomster kan stå forrest, men aromaerne kan også minde om moden fersken, ananas og kvæde. Mandel er et andet tilbagevendende kendetegn. Nogle vine har en fin blomsterduft, mens andre virker mere modne, nøddeagtige og koncentrerede.

Duften kan rumme hvide blomster, akacie og undertiden viol. Citruspræget kan minde om citron, bergamot eller grapefrugt, afhængigt af vinen. I mere udviklede udgaver bliver honning, bivoks, nødder og undertiden hvid trøffel en del af billedet.

I munden er samspillet mellem syre og volumen centralt. Volumen beskriver her, hvor meget vinen fylder i munden; en fyldig Altesse kan samtidig have en frisk og vedholdende afslutning. Nogle udgaver får også en let bitterhed, der minder om citrusskal. Farven kan være bleg gul i ungdommen og blive mere gylden med udvikling.

Honningduft og en rund mundfornemmelse skal holdes adskilt fra sødme. En tør Altesse kan godt dufte tydeligt af honning. Søde udgaver findes også, men sukkerindholdet afhænger af vintypen og fremstillingen. Druenavnet alene fortæller derfor mindre om sødmen end den konkrete vins stil.

Historie og udbredelse

Altesse har sin historiske forankring i Savoie, men dens vinmæssige betydning omfatter også områderne omkring Rhône og i Bugey. Seyssel fik sin oprindelsesbetegnelse i 1942, og Roussette de Savoie blev anerkendt som appellation i 1973. Dermed fik vine på Altesse en tydelig geografisk identitet, som stadig møder vinelskeren på etiketten.

Det franske areal med Altesse voksede fra 129 hektar i 1979 til 294 hektar i 1998 og 408 hektar i 2018. Tallene viser en betydelig fremgang gennem perioden, men også en drue med et begrænset samlet areal. Dens betydning ligger især i de lokale vine fra Savoie, Seyssel og Bugey, frem for i en stor, international produktion.

Druen i marken

Altesse har små, runde bær og små til mellemstore klaser. I sammenlignende dyrkning bryder knopperne omtrent samtidig med Chasselas, mens druerne modner cirka tre uger senere. Det beskriver forskellen mellem sorterne under samme forhold; tidspunktet flytter sig med voksested og årgang.

Druen er følsom over for vinskimmel, meldug, gråskimmel, excoriose og angreb af mider. Det stiller krav til arbejdet med at holde vinstokke og druer sunde. Modenhed og druernes sundhed skal følges ad, også når målet er en mere koncentreret vin.

I Frankrig er Altesse-klonerne 265, 403 og 404 godkendt. En klon er plantemateriale formeret fra én udvalgt vinstok inden for samme druesort. I Savoie blev der i 2014 plantet en bevaringssamling med omkring ti Altesse-kloner.

Sol, skråninger og jord

Altesse har brug for gode lysforhold, hvis druerne skal nå ordentlig modenhed. I Savoie hjælper skråninger med en gunstig retning vinstokkene med at udnytte solens varme. Markens eksponering, altså den retning den vender, kan derfor gøre en mærkbar forskel selv inden for et lille område.

En placering oppe ad en skråning har også andre fordele. Lave dalbunde kan være udsat for forårsfrost og tåge, mens højere placerede marker undgår nogle af de forhold. Vinmarkerne ligger derfor ofte på udvalgte skråninger frem for på det flade land nedenfor.

Jordens evne til at aflede overskydende vand er vigtig. Stenede skråningsaflejringer giver andre vækstbetingelser end fugtige, dybe jorder ved foden af en bakke. God dræning og et egnet mikroklima hjælper med at skabe forhold, hvor Altesse kan modne, samtidig med at vinbonden skal tage hensyn til druens følsomhed over for sygdomme.

Der findes både kalkholdige skråningsaflejringer og morænejord, altså materiale efterladt af gletsjere. Frangy har blandt andet stenede moræneaflejringer, mens Monthoux rummer mergel, sten og glaciale aflejringer. Jordbunden skal forstås sammen med soleksponering og vandforhold, frem for som en direkte opskrift på bestemte aromaer.

Presning, gæring og modning

Ved almindelig hvidvinsfremstilling presses Altesse, så mosten adskilles fra skallerne. I Bugey er direkte presning og efterfølgende klaring af mosten en del af den traditionelle arbejdsgang. Klaringen fjerner en del af de faste partikler, inden den alkoholiske gæring omsætter druernes sukker til alkohol.

Et vigtigt valg er den malolaktiske omdannelse. Her omdanner bakterier æblesyre til den mildere mælkesyre. Det sænker syren og kan gøre mundfornemmelsen rundere. Processen kan også give mere mælkeagtige eller smøragtige nuancer. For en hvidvin som Altesse er det et stilvalg: en vin med et skarpt syreudtryk har et andet udgangspunkt end en allerede rund og moden vin.

Altesse fremstilles både med modning i tank og med brug af egetræsfade. Fadlagrede udgaver kan få præg af vanilje og ristning, som kommer oven i druens frugt og blomster. Druen kan dog også give fylde uden tydelig smag af træ, og et strejf af smør kan hænge sammen med syreomdannelsen frem for selve fadet. Derfor er fylde, smørduft og træpræg tre forskellige ting at lægge mærke til.

Roussette de Savoie

Roussette de Savoie er en oprindelsesbetegnelse for stille hvidvin lavet udelukkende på Altesse. Den er et af de klareste steder at møde druen uden andre sorter i blandingen. Navnet adskiller sig fra den bredere betegnelse Vin de Savoie, som omfatter flere druer og vintyper.

Inden for Roussette de Savoie findes fire geografiske tillægsbetegnelser, ofte omtalt som crus: Frangy, Marestel, Monterminod og Monthoux. De afgrænser bestemte voksesteder; druesorten er stadig Altesse. Et cru-navn fortæller derfor, hvor vinen kommer fra, snarere end at den er lavet på en anden type drue.

Vinene kan kombinere et tørt, friskt udtryk med blomster, citrus, moden frugt og en rundere midte i munden. Både de lokale forhold og vinbondens fremstilling påvirker, hvor let eller fyldig den enkelte udgave bliver.

De fire savoyardiske crus

Marestel ligger ved Jongieux og Lucey og er knyttet til stejle, sydvestvendte skråninger. Her kan Altesse få stor fylde uden at miste friskheden. Unge vine kan vise fersken, ananas og bivoks, mens lagring kan føre duften mod honning, ristede nuancer og kvædepasta. Det er et vigtigt voksested for de mere lagringsegnede udtryk af druen.

Frangy ligger i Haute-Savoie og omfatter Chaumont, Desingy og Frangy. Vinstokkene vokser i det bakkede landskab omkring Usses-dalen, hvor der blandt andet findes stenede moræneaflejringer. Vinene kan have et tydeligt blomster- og citruspræg med nuancer af viol, bergamot, mandel og hasselnød. Den aromatiske friskhed er et godt modspil til druens rundere sider.

Monterminod ligger ved Saint-Alban-Leysse nær Chambéry. De små marker vender mod syd på de første skråninger af Nivolet. Her kan Altesse give både fylde og livlighed med hvid frugt, ananas og grapefrugt. En fin bitterhed som appelsinskal kan præge afslutningen og give et andet indtryk end en helt blød, afrundet vin.

Monthoux ligger ved Saint-Jean-de-Chevelu på skråningerne af Mont Charvaz. Markerne ligger omkring 300–500 meter over havet og vender mod syd eller sydvest, så de får gode betingelser for at modne druerne. Vinene kan være koncentrerede og bløde i teksturen, med bivoks og kandiseret citron i duften.

Roussette du Bugey

Bugey ligger i det sydøstlige Ain, mellem Jura mod nord og Savoie mod øst. Her har Altesse sin egen oprindelsesbetegnelse, Roussette du Bugey, som er forbeholdt stille hvidvin på druen. Den kan suppleres med navnene Montagnieu eller Virieu-le-Grand.

Altesse kan i Bugey vise en bred aromatik med kvæde, tørret frugt og hvid trøffel. Den konkrete balance mellem frisk frugt og mere udviklede toner afhænger af vinens fremstilling og alder.

Montagnieu ligger på stejle skråninger over Rhône og omfatter kommunerne Briord, Montagnieu og Seillonnaz. Her kræver etiketten lidt opmærksomhed: Roussette du Bugey Montagnieu er den stille Altesse-vin, mens Bugey Montagnieu også bruges om mousserende vin og om rødvin på Mondeuse. Det fælles stednavn dækker altså flere forskellige vine.

Altesse i Seyssel

Seyssel ligger omkring Rhône og omfatter Corbonod samt de to kommuner, der begge hedder Seyssel, på hver sin side af floden. Vinstokkene står blandt andet på skråninger over Rhône.

Den stille hvidvin under navnet Seyssel laves på Altesse, medmindre den bærer den særlige angivelse Molette. Molette er en anden druesort og har sit eget udtryk. Det er derfor relevant at læse hele etiketten, når målet er at smage Altesse fra området.

Seyssels stille Altesse-vine kan have en tydelig blomsterduft med hvide blomster, viol og akacie samt nuancer af honning. I områdets mousserende vine optræder Altesse sammen med Molette og eventuelt Chasselas, så duften her formes af både blandingen og fremstillingen.

Mousserende vine og blandinger

Altesse indgår i flere af områdets mousserende vine. I Seyssel blandes den med Molette og undertiden Chasselas. I Savoie bruges den blandt andet i Crémant de Savoie, hvor Jacquère er en anden vigtig lokal drue, og Chardonnay også kan indgå. Altesse kan bidrage med aromatisk dybde og fylde, mens de øvrige druer er med til at forme den færdige vin.

Ved traditionel fremstilling af mousserende vin skabes boblerne gennem en ny gæring i flasken. Vinen ligger derefter med gærresterne, kaldet bærmen. Denne metode bruges blandt andet til mousserende vin i Bugey og adskiller sig fra fremstillingen af den stille Roussette du Bugey.

Altesse kan desuden blandes med Chardonnay eller Mondeuse Blanche i andre lokale vine. Her bidrager den med sin kombination af aromatik og et generøst udtryk. Roussette de Savoie og Roussette du Bugey viser derimod druen alene.

Lagring og udvikling

Altesse kan udvikle sig på flaske, især når vinen har både koncentration og friskhed. I ungdommen kan citrus, blomster og frisk frugt fylde mest. Med tiden kan duften bevæge sig mod honning, nødder, bivoks, kvædepasta og ristede nuancer. Nogle modne vine får også et jordagtigt præg med hvid trøffel. De ristede aromaer kan komme med flaskeudvikling og behøver ikke at skyldes et tydeligt fadpræg.

En lettere, frugtbetonet udgave kan være mest tiltalende i ungdommen. En mere koncentreret vin kan få flere lag gennem en årrække. Marestel er kendt for udgaver med lang holdbarhed, og nogle af dem kan udvikle sig i mere end ti år. Vinens årgang, koncentration og producentens tilsigtede stil er mere brugbare for et konkret drikkevindue end druesorten alene.

Servering

Omkring 10–12 °C er et godt udgangspunkt for stille Altesse. De friskere, lettere udgaver kan begynde i den køligere ende, mens en fyldigere eller mere udviklet vin kan serveres nærmere 12 °C. En ung, citruspræget Roussette og en moden, koncentreret Marestel har forskellige kvaliteter at vise. Ved de fyldigere udgaver er der god grund til at give plads til både duften og den rundere mundfornemmelse i stedet for at servere dem iskoldt.

Mad til Altesse

Fisk fra søer og floder er et klassisk udgangspunkt til Altesse. De friskere vine passer godt, når retten har et let citruspræg, mens mere fyldige udgaver kan følge fisk med sauce. Fjeldørred med citrus og kammuslinger med bløde porrer er eksempler på retter, hvor både vinens friskhed og modne frugt får noget at arbejde sammen med.

Til fjerkræ i sauce er vinens fylde nyttig: retten kræver mere vægt end en helt let hvidvin, mens syren holder kombinationen frisk. Det samme princip gør en rundere Altesse relevant til fyldige fiskeretter. Her er tilberedningen og saucen mindst lige så vigtige som valget mellem fisk og lyst kød.

Ost er en anden naturlig forbindelse, blandt andet Abondance og andre faste, aromatiske oste fra området. Vinens mandel- og nøddepræg kan møde ostens egne aromaer, mens friskheden giver modspil til den fede mundfornemmelse. En omelet med kantareller er også et godt match, især til en Altesse, der har udviklet mere nøddepræg og dybde. Til en sart fiskeret er den yngre, mere blomsterprægede udgave ofte et bedre valg end den mest udviklede flaske.

Altesse sammenlignet med andre druer

Jacquère er en oplagt sammenligning, fordi de to druer mødes i samme savoyardiske vinlandskab. Jacquère giver ofte lette, livlige og alkohollette vine, der er beregnet til at blive drukket unge. Altesse har større mulighed for fylde, nøddepræg og udvikling på flaske. I en sammenligning er forskellen i mundfylde og modenhed ofte mere nyttig end at lede efter én bestemt citrusaroma.

Roussanne, som i Savoie kaldes Bergeron, ligger tættere på den fyldige og aromatiske side. Dens vine kan vise abrikos, kvæde, honning og bivoks, så der er et reelt overlap med Altesse. Roussette er navnet knyttet til Altesse, mens Roussanne er en anden druesort. Navnenes lighed er en kilde til forveksling, ikke et tegn på, at vinene er de samme.

Frisk mandel, bergamot, moden frugt og en kombination af fylde og syre kan pege mod Altesse i glasset. Men voksested, vinifikation og alder ændrer indtrykket, og de enkelte aromaer deles med andre hvide druer. De fungerer bedst som pejlemærker sammen med vinens samlede struktur.