Henri Bonneau

Producent

Henri Bonneau

“Many wines today are bottled much younger than was the tradition when I was learning, with a lot more reduction than before.” – Henri Bonneau, vinmager

Aktuelt udvalg

Vinene fra Henri Bonneau

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra Henri Bonneau, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om Henri Bonneau

Tolv generationer

Bonneau-familien har været vinbønder i området siden 1667. Henri Bonneau, født i 1938, var tolvte generation og blev en central skikkelse i den traditionelle del af Châteauneuf-du-Pape. Han døde i 2016. Sønnen Marcel overtog og fortsætter med at lave vin under Domaine Henri Bonneau.

Grenache i centrum

Ejendommen har omkring seks hektar i Châteauneuf-du-Pape. Grenache fylder langt mest, suppleret af mindre andele Mourvèdre, Counoise og Vaccarèse. Lave udbytter og sen høst var centrale i Henri Bonneaus arbejde. Det gav fuldt modent og koncentreret råmateriale. Macerationen blev ikke drevet hårdt.

Tid i kælderen

Arbejdsformen, som har defineret huset, er enkel, men kræver tålmodighed. Druerne afstilkes sjældent, og gæringen foregår i cementtanke, ofte med hele klaser. Derefter flyttes vinen til gamle foudres, demi-muids og mindre fade, hvor den kan blive i flere år. Vinen omstikkes sparsomt, og aftapningen sker først, når den vurderes færdig. Det er tiden, ikke nyt træ eller en fast kalender, der former vinene.

Navnet kommer sent

Cuvéerne bliver ikke låst ved høsten eller bundet til én bestemt parcel. De enkelte fade følges gennem den lange modning, og først tæt på aftapning afgøres det, hvilke partier der skal indgå i husets Châteauneuf-du-Pape, Cuvée Marie Beurrier eller Réserve des Célestins. En cuvée kan derfor udeblive i en årgang. Réserve des Célestins forbindes især med materiale fra La Crau, men den endelige udvælgelse afhænger af vinens udvikling i kælderen.

Les Rouliers

Sortimentet rækker også uden for Châteauneuf-du-Pape. Les Rouliers kommer fra en mark i Gard på den anden side af Rhône, som Marcel Bonneau arbejder med. Vinen aftappes som Vin de France og består ofte af mere end én årgang. Den viser, at husets langsomme og traditionelle arbejdsform også bruges på råmateriale uden for appellationen.

Kraft og friskhed

Henri Bonneaus Châteauneuf-du-Pape er kendt for dybde og kraft, men friskhed og balance er lige så vigtige. Den lange modning afrunder teksturen uden at lægge smagen af nyt træ ovenpå. Udtrykket varierer tydeligt med årgangen, fordi vinene ikke presses ind i en fast tidsplan eller en på forhånd låst cuvée.

image
image
Om vinområdet Rhône Læs mere Vis mindre

Langs floden

Rhône er en lang vinregion, ikke én ensartet appellation. Vingårdene følger floden mellem Vienne og Avignon, med Massif Central mod vest og Alperne mod øst. Den smalle nordlige del og den åbne sydlige del ligger i samme dal, men giver vinbønderne meget forskellige vilkår. Det er grunden til, at en vin fra Côte-Rôtie kan have meget lidt til fælles med en vin fra Châteauneuf-du-Pape, selv om begge hører hjemme i Rhône.

Det stejle nord

I nord presses vinmarkerne ind mellem floden og stejle skråninger. Mange parceller ligger på terrasser, hvor hældning og eksponering er afgørende for modningen. Nord er køligere og mindre entydigt middelhavspræget end syd. Syrah er den bærende blå drue i de klassiske nordlige appellationer, mens Viognier, Marsanne og Roussanne står bag de hvide vine. Her kan forskelle mellem skråninger, højder og undergrund flytte vinens udtryk mærkbart over korte afstande.

Det brede syd

Mod syd åbner landskabet sig, klimaet bliver tydeligt middelhavspræget, og Mistralen er en fast faktor. Grenache får en hovedrolle i de røde vine og roséerne, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvide vine kan blandt andet bygge på Grenache blanc, Clairette, Roussanne, Marsanne og Viognier. Blandinger er en grundlæggende del af traditionen. De gør det muligt at balancere modenhed, struktur og friskhed efter sted og årgang.

Jorden skifter

Den nordlige del forbindes især med granit, skifer og gnejs på skråningerne, men undergrunden ændrer sig fra mark til mark. I syd møder man blandt andet ler, kalk, sand og stenede aflejringer. Jordtypen påvirker vandforsyning, varme og dræning, så markens placering kan sætte et lige så tydeligt præg som druesorten. De kendte rullesten omkring Châteauneuf-du-Pape er kun én del af billedet; sandede og kalkrige parceller kan give et ganske andet udtryk få kilometer væk.

Navnet på etiketten

Etiketten fortæller, hvor præcist vinen er placeret. Côtes du Rhône er den brede appellation, mens Côtes du Rhône Villages er mere geografisk afgrænset. Nogle godkendte landsbyer må føje deres navn til betegnelsen. De selvstændige crus bruger deres eget appellationsnavn, som Côte-Rôtie, Condrieu, Hermitage, Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape. Et mere præcist stednavn betyder som regel en snævrere oprindelse, men producent, mark og årgang er stadig afgørende for vinens karakter.

En gammel handelsvej

Floden har i århundreder været en forbindelse mellem Middelhavet og Nordeuropa, og vinen fulgte samme vej. Vinavl i området går tilbage til antikken, mens kirken og Avignon-paverne satte tydelige spor i middelalderen. I 1930'erne fik Rhône også en central rolle i udviklingen af det franske AOC-system gennem Baron Le Roys arbejde i Châteauneuf-du-Pape. Den historie er en vigtig forklaring på, hvorfor oprindelse, afgrænsning og lokale regler fylder så meget i Rhône.