Producent

Le Vieux Donjon

Aktuelt udvalg

Vinene fra Le Vieux Donjon

Ingen vine er tilgængelige online lige nu. Søger du vin fra Le Vieux Donjon, så kontakt mig gerne.

    Bag flaskerne

    Om Le Vieux Donjon

    Fra to familier til ét domæne

    Le Vieux Donjon fik sin nuværende form i 1979, da Lucien og Marie-José Michel samlede vinmarker og erfaring fra deres to familier. Vinstokke og vinbrug havde længe været en del af begge familier, men det fælles domæne tog fart efter deres ægteskab. I begyndelsen af 1980'erne blev hele produktionen aftappet på ejendommen. I dag drives Le Vieux Donjon af deres børn, Claire Fabre-Michel og François Michel, som har overtaget efter forældrene.

    Kun to cuvéer

    Domænet producerer udelukkende Châteauneuf-du-Pape og holder hvert år sortimentet til én rød og én hvid cuvée. For rødvinen betyder det, at materialet samles i én vin i stedet for at blive delt mellem flere særskilte aftapninger. Blandingen er derfor ikke blot sidste trin i arbejdet, men selve måden Le Vieux Donjon udtrykker sine marker på. Den hvide cuvée laves af lige dele Clairette og Roussanne.

    Marker på tværs

    Vinmarkerne ligger fordelt over flere dele af appellationen, blandt andet i Pied Long, Cabrières, Bois de Boursan og Le Mourre de Gaud. Vinstokkenes gennemsnitsalder er opgjort til omkring 60 år, og høsten foregår manuelt. Domænet køber ikke druer, så de to cuvéer bygger på familiens egne marker. Frugten kommer altså ikke fra én sammenhængende mark; den røde cuvée bygges af parceller med forskellige placeringer, som først samles til ét udtryk i kælderen.

    Beton og foudres

    Til den røde vin afstilkes druerne kun delvist. Vinifikationen foregår i beton, og lagringen sker i store foudres. Det er en traditionel arbejdsgang, hvor beton bruges til gæringen og store træbeholdere til modningen, frem for at bygge stilen op omkring små fade. Metoden passer til domænets koncentrerede sortiment: flere parceller samles i én rød vin, og kælderarbejdet holder sig til få, gennemgående greb.
    Om vinområdet Rhône Læs mere Vis mindre

    Langs floden

    Rhône er en lang vinregion, ikke én ensartet appellation. Vingårdene følger floden mellem Vienne og Avignon, med Massif Central mod vest og Alperne mod øst. Den smalle nordlige del og den åbne sydlige del ligger i samme dal, men giver vinbønderne meget forskellige vilkår. Det er grunden til, at en vin fra Côte-Rôtie kan have meget lidt til fælles med en vin fra Châteauneuf-du-Pape, selv om begge hører hjemme i Rhône.

    Det stejle nord

    I nord presses vinmarkerne ind mellem floden og stejle skråninger. Mange parceller ligger på terrasser, hvor hældning og eksponering er afgørende for modningen. Nord er køligere og mindre entydigt middelhavspræget end syd. Syrah er den bærende blå drue i de klassiske nordlige appellationer, mens Viognier, Marsanne og Roussanne står bag de hvide vine. Her kan forskelle mellem skråninger, højder og undergrund flytte vinens udtryk mærkbart over korte afstande.

    Det brede syd

    Mod syd åbner landskabet sig, klimaet bliver tydeligt middelhavspræget, og Mistralen er en fast faktor. Grenache får en hovedrolle i de røde vine og roséerne, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvide vine kan blandt andet bygge på Grenache blanc, Clairette, Roussanne, Marsanne og Viognier. Blandinger er en grundlæggende del af traditionen. De gør det muligt at balancere modenhed, struktur og friskhed efter sted og årgang.

    Jorden skifter

    Den nordlige del forbindes især med granit, skifer og gnejs på skråningerne, men undergrunden ændrer sig fra mark til mark. I syd møder man blandt andet ler, kalk, sand og stenede aflejringer. Jordtypen påvirker vandforsyning, varme og dræning, så markens placering kan sætte et lige så tydeligt præg som druesorten. De kendte rullesten omkring Châteauneuf-du-Pape er kun én del af billedet; sandede og kalkrige parceller kan give et ganske andet udtryk få kilometer væk.

    Navnet på etiketten

    Etiketten fortæller, hvor præcist vinen er placeret. Côtes du Rhône er den brede appellation, mens Côtes du Rhône Villages er mere geografisk afgrænset. Nogle godkendte landsbyer må føje deres navn til betegnelsen. De selvstændige crus bruger deres eget appellationsnavn, som Côte-Rôtie, Condrieu, Hermitage, Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape. Et mere præcist stednavn betyder som regel en snævrere oprindelse, men producent, mark og årgang er stadig afgørende for vinens karakter.

    En gammel handelsvej

    Floden har i århundreder været en forbindelse mellem Middelhavet og Nordeuropa, og vinen fulgte samme vej. Vinavl i området går tilbage til antikken, mens kirken og Avignon-paverne satte tydelige spor i middelalderen. I 1930'erne fik Rhône også en central rolle i udviklingen af det franske AOC-system gennem Baron Le Roys arbejde i Châteauneuf-du-Pape. Den historie er en vigtig forklaring på, hvorfor oprindelse, afgrænsning og lokale regler fylder så meget i Rhône.