Producent

Yves Cuilleron à Chavanay

Aktuelt udvalg

Vinene fra Yves Cuilleron à Chavanay

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra Yves Cuilleron à Chavanay, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om Yves Cuilleron à Chavanay

Fra Claude til Yves

Yves Cuilleron à Chavanay har sin kælder i Verlieu, en del af Chavanay. Yves’ bedstefar Claude Cuilleron grundlagde domænet i 1920 og begyndte at sælge vin på flaske i 1947. Yves’ onkel Antoine overtog driften i 1960, og i 1987 gik ansvaret videre til Yves. På det tidspunkt omfattede ejendommen 3,5 hektar i Condrieu og Saint-Joseph. Yves byggede en ny kælder i Verlieu i 1992 og udvidede siden faciliteterne til vinifikation, lagring og opbevaring.

Mere end Chavanay

Basen i Chavanay er kun ét punkt på kortet. Domænet producerer i seks appellationer i det nordlige Rhône: Côte-Rôtie, Condrieu, Saint-Joseph, Cornas, Saint-Péray og Crozes-Hermitage. Dertil kommer IGP- og Vin de France-vine. Egne marker ligger blandt andet i Ampuis mod nord, omkring Chavanay, i Cornas og Saint-Péray mod syd samt i Crozes-Hermitage på Rhônens venstre bred. Producentens arbejdsfelt følger flere adskilte terroirer og kan ikke reduceres til én appellation.

Arbejdet i marken

Mange af markerne ligger på stejle terrasser, hvor mekanisering er vanskelig, og en stor del af arbejdet udføres derfor i hånden. Cuilleron lægger vægt på at styre vinstokkenes vækst og holde udbytterne nede, så druerne kan høstes sunde og modne. I praksis bruges afknopning, løvtynding og grøn høst, når parcellen kræver det. Indgrebene vælges efter markens tilstand frem for efter en fast opskrift.

Kælderen

I kælderen fortsætter den præcise opdeling. Druerne høstes manuelt og sorteres omhyggeligt, og den alkoholiske gæring forløber med naturligt forekommende gær. De hvide vine gæres og gennemgår malolaktisk gæring i fade. De røde vine afstilkes delvist og gærer i åbne kar med pigeage og remontage. For AOP-vinene angiver producenten ni måneders lagring for de hvide og atten for de røde, i fade der tidligere har været brugt til vin.

Parcel for parcel

Cuilleron vinificerer parceller hver for sig og skelner også mellem yngre og ældre vinstokke samt forskellige lieux-dits. Efter vinifikationen vurderes det, om partierne skal samles. Han arbejder ikke med en fast rangorden, hvor samme metode gentages fra vin til vin. En frugtdrevet cuvée får én behandling, mens en vin til lagring får en anden. Det er beslutningen fra parcel til parcel, der binder det geografisk brede sortiment sammen.
Om vinområdet Rhône Læs mere Vis mindre

Langs floden

Rhône er en lang vinregion, ikke én ensartet appellation. Vingårdene følger floden mellem Vienne og Avignon, med Massif Central mod vest og Alperne mod øst. Den smalle nordlige del og den åbne sydlige del ligger i samme dal, men giver vinbønderne meget forskellige vilkår. Det er grunden til, at en vin fra Côte-Rôtie kan have meget lidt til fælles med en vin fra Châteauneuf-du-Pape, selv om begge hører hjemme i Rhône.

Det stejle nord

I nord presses vinmarkerne ind mellem floden og stejle skråninger. Mange parceller ligger på terrasser, hvor hældning og eksponering er afgørende for modningen. Nord er køligere og mindre entydigt middelhavspræget end syd. Syrah er den bærende blå drue i de klassiske nordlige appellationer, mens Viognier, Marsanne og Roussanne står bag de hvide vine. Her kan forskelle mellem skråninger, højder og undergrund flytte vinens udtryk mærkbart over korte afstande.

Det brede syd

Mod syd åbner landskabet sig, klimaet bliver tydeligt middelhavspræget, og Mistralen er en fast faktor. Grenache får en hovedrolle i de røde vine og roséerne, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvide vine kan blandt andet bygge på Grenache blanc, Clairette, Roussanne, Marsanne og Viognier. Blandinger er en grundlæggende del af traditionen. De gør det muligt at balancere modenhed, struktur og friskhed efter sted og årgang.

Jorden skifter

Den nordlige del forbindes især med granit, skifer og gnejs på skråningerne, men undergrunden ændrer sig fra mark til mark. I syd møder man blandt andet ler, kalk, sand og stenede aflejringer. Jordtypen påvirker vandforsyning, varme og dræning, så markens placering kan sætte et lige så tydeligt præg som druesorten. De kendte rullesten omkring Châteauneuf-du-Pape er kun én del af billedet; sandede og kalkrige parceller kan give et ganske andet udtryk få kilometer væk.

Navnet på etiketten

Etiketten fortæller, hvor præcist vinen er placeret. Côtes du Rhône er den brede appellation, mens Côtes du Rhône Villages er mere geografisk afgrænset. Nogle godkendte landsbyer må føje deres navn til betegnelsen. De selvstændige crus bruger deres eget appellationsnavn, som Côte-Rôtie, Condrieu, Hermitage, Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape. Et mere præcist stednavn betyder som regel en snævrere oprindelse, men producent, mark og årgang er stadig afgørende for vinens karakter.

En gammel handelsvej

Floden har i århundreder været en forbindelse mellem Middelhavet og Nordeuropa, og vinen fulgte samme vej. Vinavl i området går tilbage til antikken, mens kirken og Avignon-paverne satte tydelige spor i middelalderen. I 1930'erne fik Rhône også en central rolle i udviklingen af det franske AOC-system gennem Baron Le Roys arbejde i Châteauneuf-du-Pape. Den historie er en vigtig forklaring på, hvorfor oprindelse, afgrænsning og lokale regler fylder så meget i Rhône.