Ved foden af Andes
Mendoza ligger i det vestlige Argentina på den tørre østside af Andes. Det er ikke én samlet dal, men en stor vinprovins med marker i kunstvandede oaser mellem bjergfod, højslette og ørkenpræget land. Bjergkæden skærmer for fugtig luft fra Stillehavet, så klimaet er kontinentalt med meget sol og lidt regn. Druerne kan modne stabilt, men uden vand fra bjergene ville vinavlen ikke kunne have det omfang, den har i dag.
Vandet er afgørende
Smeltevand fra Andes løber gennem floder og føres videre i kanaler og moderne vandingssystemer. Det historiske net af kunstvanding har skabt de grønne oaser, hvor byen Mendoza, frugtplantager og vinmarker ligger. Regnen alene rækker ikke. Mængden og tidspunktet for vanding påvirker vinstokkenes vækst, udbyttet og druernes koncentration. Kunstvanding er derfor en del af områdets grundvilkår, ikke blot en praktisk løsning i marken.
Højden styrer temperaturen
Terrænet falder fra Andes mod øst. Jo højere en mark ligger, desto køligere er den som regel, især om natten. Det kan forlænge modningen og hjælpe druerne med at bevare syre. De lavere zoner mod øst får mere varme og kan give en anden balance mellem modenhed, fylde og friskhed. Solen er stærk i hele området, mens højtliggende marker ofte har varme dage og markant køligere nætter. Det er en hovedgrund til, at to vine mærket Mendoza kan virke meget forskellige.
Jord fra bjergene
Mange vinmarker ligger på jord, som floder og bjergstrømme har ført ned fra Andes. Det er alluviale aflejringer, men ordet dækker over stor variation. Nogle parceller har mere sand og fint materiale, andre er fulde af grus og store, afrundede sten. Kalkholdige aflejringer findes også på bestemte steder. De grove jorder dræner hurtigt og kan dæmpe vinstokkenes vækst; finere jord holder bedre på vandet. Skiftene kan være markante over korte afstande, så en præcis underzone eller markangivelse siger langt mere end Mendoza alene.
Områdets hovedzoner
Maipú og Luján de Cuyo, syd og sydøst for byen Mendoza, regnes som den historiske kerne. Klimaet er relativt varmt og tørt, og her findes mange ældre vinmarker. Valle de Uco ligger længere mod sydvest og tættere på Andes. Det omfatter Tupungato, Tunuyán og San Carlos og rummer mange højtliggende, køligere placeringer. Mod øst ligger lavere og varmere vinområder med stor betydning for provinsens samlede produktion. Længere mod syd ligger San Rafael og General Alvear, som hører til Mendozas sydlige zone. Navnet Mendoza dækker en stor geografisk ramme, ikke ét ensartet terroir.
Malbec er begyndelsen
Malbec har givet Mendoza sin internationale identitet, men druen smager ikke ens i hele provinsen. I varme områder bliver den ofte mørk, fyldig og rund. Højere og køligere marker kan give fastere syre, mere spændstighed og tydeligere tannin. Bonarda, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Syrah har også en solid plads. Chardonnay og Pinot Noir finder især gode betingelser i de køligere højder, og der arbejdes også med Sauvignon Blanc, Sémillon og flere andre sorter. Når man læser en Mendoza-etiket, er den præcise placering derfor mindst lige så interessant som druen.
