## Sanlúcar møder Champagne
Bodega Muchada-Léclapart blev grundlagt i 2016 af Alejandro Muchada og David Léclapart. Alejandro Muchada havde lokal forankring i Andalucíen og lærte David Léclaparts biodynamiske vigneron-arbejde at kende under flere høster i Champagne. Sammen overførte de ikke en champagneopskrift, men en arbejdsform: få marker, tæt kontakt med planterne og kontrol over hele forløbet fra drue til flaske. I 2026 overtog García-familien bag Bodegas Mauro Léclaparts halvdel af selskabet, og Alberto og Eduardo García trådte ind som partnere. Alejandro fortsatte som den lokale drivkraft, mens navn, skala og biodynamisk retning blev fastholdt.
## Marken er udgangspunktet
Producenten arbejder i lille skala med parceller, som holdet selv dyrker omkring Sanlúcar de Barrameda. Tyngden ligger på Palomino, især i Pago Miraflores. Markerne dyrkes biodynamisk og er ifølge producenten økologisk certificerede. Jordbearbejdningen holdes overfladisk, og arbejdet udføres med blandt andet kompost, dyretræk og små traktorer. Tanken er enkel: jorden skal forblive levende, og planten skal hente sin næring i et fungerende økosystem. Det kræver mere håndarbejde og giver lavere udbytter end normalt i området, men gør forskellene mellem parcellerne tydeligere.
## Albariza og Atlanterhavet
De centrale marker ligger på den lyse, kalkrige albariza, som er selve fundamentet for projektet. Flere parceller ligger vestligt og tæt på Atlanterhavet. Den kølige havluft dæmper varmen og hjælper druerne frem mod en balanceret modenhed uden unødigt høj alkohol. Det er vigtigt med Palomino, fordi druens karakter ofte ligger i tekstur, spænding og jordbundsudtryk snarere end i kraftig aromatik. Muchada-Léclapart søger derfor ikke maksimal modenhed, men et høsttidspunkt, hvor tørhed, friskhed og ro kan følges ad.
## En anden læsning af Jerez
Muchada-Léclapart arbejder i et område, der historisk forbindes med forstærkede vine og flor, men projektets hovedspor er noget andet. De laver tørre, uforstærkede hvidvine og undgår som udgangspunkt et bevidst florpræg. Dermed bliver Palomino og albariza ikke råmateriale til en senere kælderproces, men selve vinens hovedsag. Det placerer producenten blandt de små aktører, som har været med til at genåbne diskussionen om stille hvidvin fra Marco de Jerez.
## Så lidt som muligt i kælderen
Druerne høstes i hånden på døgnets kølige tidspunkter og presses langsomt og skånsomt i en presse efter forbillede fra Champagne. Gæringen starter spontant uden udvalgte gærstammer, og producenten undgår syrejustering. Svovl bruges beskedent. Vinene får ro på gærresterne og tappes uden filtrering og uden kuldestabilisering. Beholder og lagring varierer mellem cuvéerne, men princippet er det samme: kælderen skal bevare den kvalitet, markarbejdet har skabt, ikke lægge en ensartet stil oven på den.
## Stilen
Vinene er som regel tørre, salte og præcise med mere vægt på struktur end på højlydt frugt. De kan have både fylde og fasthed, men bliver holdt samlet af friskhed og ofte en kalket spænding. Muchada-Léclapart behandler Palomino som en drue, der kan bære et konkret sted, når udbyttet begrænses, høsten rammes præcist, og vinen får lov at udvikle sig uden unødige indgreb.
Bodega Muchada-Léclapart blev grundlagt i 2016 af Alejandro Muchada og David Léclapart. Alejandro Muchada havde lokal forankring i Andalucíen og lærte David Léclaparts biodynamiske vigneron-arbejde at kende under flere høster i Champagne. Sammen overførte de ikke en champagneopskrift, men en arbejdsform: få marker, tæt kontakt med planterne og kontrol over hele forløbet fra drue til flaske. I 2026 overtog García-familien bag Bodegas Mauro Léclaparts halvdel af selskabet, og Alberto og Eduardo García trådte ind som partnere. Alejandro fortsatte som den lokale drivkraft, mens navn, skala og biodynamisk retning blev fastholdt.
## Marken er udgangspunktet
Producenten arbejder i lille skala med parceller, som holdet selv dyrker omkring Sanlúcar de Barrameda. Tyngden ligger på Palomino, især i Pago Miraflores. Markerne dyrkes biodynamisk og er ifølge producenten økologisk certificerede. Jordbearbejdningen holdes overfladisk, og arbejdet udføres med blandt andet kompost, dyretræk og små traktorer. Tanken er enkel: jorden skal forblive levende, og planten skal hente sin næring i et fungerende økosystem. Det kræver mere håndarbejde og giver lavere udbytter end normalt i området, men gør forskellene mellem parcellerne tydeligere.
## Albariza og Atlanterhavet
De centrale marker ligger på den lyse, kalkrige albariza, som er selve fundamentet for projektet. Flere parceller ligger vestligt og tæt på Atlanterhavet. Den kølige havluft dæmper varmen og hjælper druerne frem mod en balanceret modenhed uden unødigt høj alkohol. Det er vigtigt med Palomino, fordi druens karakter ofte ligger i tekstur, spænding og jordbundsudtryk snarere end i kraftig aromatik. Muchada-Léclapart søger derfor ikke maksimal modenhed, men et høsttidspunkt, hvor tørhed, friskhed og ro kan følges ad.
## En anden læsning af Jerez
Muchada-Léclapart arbejder i et område, der historisk forbindes med forstærkede vine og flor, men projektets hovedspor er noget andet. De laver tørre, uforstærkede hvidvine og undgår som udgangspunkt et bevidst florpræg. Dermed bliver Palomino og albariza ikke råmateriale til en senere kælderproces, men selve vinens hovedsag. Det placerer producenten blandt de små aktører, som har været med til at genåbne diskussionen om stille hvidvin fra Marco de Jerez.
## Så lidt som muligt i kælderen
Druerne høstes i hånden på døgnets kølige tidspunkter og presses langsomt og skånsomt i en presse efter forbillede fra Champagne. Gæringen starter spontant uden udvalgte gærstammer, og producenten undgår syrejustering. Svovl bruges beskedent. Vinene får ro på gærresterne og tappes uden filtrering og uden kuldestabilisering. Beholder og lagring varierer mellem cuvéerne, men princippet er det samme: kælderen skal bevare den kvalitet, markarbejdet har skabt, ikke lægge en ensartet stil oven på den.
## Stilen
Vinene er som regel tørre, salte og præcise med mere vægt på struktur end på højlydt frugt. De kan have både fylde og fasthed, men bliver holdt samlet af friskhed og ofte en kalket spænding. Muchada-Léclapart behandler Palomino som en drue, der kan bære et konkret sted, når udbyttet begrænses, høsten rammes præcist, og vinen får lov at udvikle sig uden unødige indgreb.
