## Navnet fra 1814
Château Palmer fik sit navn i 1814, da den britiske officer Charles Palmer købte den daværende Gascq-ejendom. Han udvidede og moderniserede den gennem næsten tre årtier. Émile og Isaac Pereire overtog i 1853 og samlede ejendommen omkring et nyrenæssanceslot. I 1855 blev Palmer placeret som 3. Cru Classé i Margaux. I dag føres slottet videre af Mähler-Besse- og Sichel-familierne, og Thomas Duroux har stået for ledelsen siden 2004.
## Grusterrasser ved Gironde
På Plateau des Brauzes ligger grus, som Garonne aflejrede i terrasser ved Gironde-estuariet. Jorden er fattig på organisk materiale og dræner effektivt. Gruset dæmper vinstokkenes vækst over jorden, leder vandet væk og frigiver lagret varme. Det er en konkret del af forklaringen på, at Palmer arbejder så nøje med hver parcels vandforsyning, vækst og modning.
## Næsten lige dele
Plantningen er bygget op omkring omtrent lige dele Cabernet Sauvignon og Merlot, afrundet af en mindre andel Petit Verdot. En del af Merlot-stokkene blev plantet i 1930’erne på jord, som Palmer selv kalder stort Cabernet-terroir. Merlot bidrager med generøsitet og smidighed, Cabernet Sauvignon med fasthed og substans, mens Petit Verdot lægger et krydret træk til helheden.
## Et samlet økosystem
De første biodynamiske forsøg begyndte i 2009 på én hektar. I 2014 besluttede ejerne at omlægge hele ejendommen. I dag registrerer Ecocert Château Palmer under EU’s ordning for økologisk landbrug, mens Biodyvin opfører slottet som medlem siden 2020. Biodyvin beskriver sine medlemmer som ejendomme, der anvender biodynamiske metoder på hele arealet og har opnået organisationens godkendelse. Palmer knytter arbejdet til jordliv, træer, dyr og gårdens eget kredsløb.
## Parcel for parcel
Druerne gæres i 54 temperaturstyrede kar, og parceller eller dele af parceller holdes adskilt. Vinifikationen tilpasses hvert kar efter råmaterialet og den vin, det skal indgå i. Château Palmer og Alter Ego er to forskellige fortolkninger af samme terroir. Fælles er husets fokus på Margaux-finesse, et fint tanninkorn og en smidig tekstur.
Château Palmer fik sit navn i 1814, da den britiske officer Charles Palmer købte den daværende Gascq-ejendom. Han udvidede og moderniserede den gennem næsten tre årtier. Émile og Isaac Pereire overtog i 1853 og samlede ejendommen omkring et nyrenæssanceslot. I 1855 blev Palmer placeret som 3. Cru Classé i Margaux. I dag føres slottet videre af Mähler-Besse- og Sichel-familierne, og Thomas Duroux har stået for ledelsen siden 2004.
## Grusterrasser ved Gironde
På Plateau des Brauzes ligger grus, som Garonne aflejrede i terrasser ved Gironde-estuariet. Jorden er fattig på organisk materiale og dræner effektivt. Gruset dæmper vinstokkenes vækst over jorden, leder vandet væk og frigiver lagret varme. Det er en konkret del af forklaringen på, at Palmer arbejder så nøje med hver parcels vandforsyning, vækst og modning.
## Næsten lige dele
Plantningen er bygget op omkring omtrent lige dele Cabernet Sauvignon og Merlot, afrundet af en mindre andel Petit Verdot. En del af Merlot-stokkene blev plantet i 1930’erne på jord, som Palmer selv kalder stort Cabernet-terroir. Merlot bidrager med generøsitet og smidighed, Cabernet Sauvignon med fasthed og substans, mens Petit Verdot lægger et krydret træk til helheden.
## Et samlet økosystem
De første biodynamiske forsøg begyndte i 2009 på én hektar. I 2014 besluttede ejerne at omlægge hele ejendommen. I dag registrerer Ecocert Château Palmer under EU’s ordning for økologisk landbrug, mens Biodyvin opfører slottet som medlem siden 2020. Biodyvin beskriver sine medlemmer som ejendomme, der anvender biodynamiske metoder på hele arealet og har opnået organisationens godkendelse. Palmer knytter arbejdet til jordliv, træer, dyr og gårdens eget kredsløb.
## Parcel for parcel
Druerne gæres i 54 temperaturstyrede kar, og parceller eller dele af parceller holdes adskilt. Vinifikationen tilpasses hvert kar efter råmaterialet og den vin, det skal indgå i. Château Palmer og Alter Ego er to forskellige fortolkninger af samme terroir. Fælles er husets fokus på Margaux-finesse, et fint tanninkorn og en smidig tekstur.