Producent

Clos de la Bonnette

Aktuelt udvalg

Vinene fra Clos de la Bonnette

Et lille aktuelt udvalg. Søger du andre vine fra Clos de la Bonnette, så kontakt mig gerne.

Bag flaskerne

Om Clos de la Bonnette

En genopbygget skråning

Clos de la Bonnette begyndte som et stykke glemt Condrieu. Isabelle Guiller og Henri Montabonnet købte den skovklædte parcel på lieu-dit Côte Bonnette i 1992. Skråningen havde været opgivet siden tiden efter anden verdenskrig, og arbejdet bestod først i at rydde krat og genetablere de smalle chaillées og deres tørstensmure. Vinstokkene blev plantet gradvist, og skråningen var genplantet i 1999. Domænet voksede siden videre med parceller i Côte-Rôtie, og den næste generation kom med i arbejdet.

Côte Bonnette

Kernen ligger midt i Condrieu på Côte Bonnette, en isoleret skråning over Rhône. Viognier står på smalle terrasser mellem tørstensmure, klipper, skov og Arbuel-bækken. Vinstokkene støttes af kastanjestokke og sender rødderne ned i granitten. Den beskyttede beliggenhed giver et rigt plante- og dyreliv, mens vind og luftbevægelse gennem Rhône-dalen bidrager til markens sundhed. Det er et sted, hvor landskabet ikke bare er baggrund; det bestemmer, hvordan marken overhovedet kan dyrkes.

Økologi på stejle terrasser

Markerne dyrkes økologisk og er certificeret af Ecocert. Certificeringen omfatter domænets Condrieu- og Côte-Rôtie-vine. Siden rydningen og genplantningen er jorden arbejdet uden ukrudtsmidler, og der bruges ikke insektmidler på domænet. Svampesygdomme håndteres først gennem jordarbejde, løvpleje og styring af væksten; kobber og svovl anvendes i lave doser og som sidste udvej.

Håndarbejde og tilpassede redskaber

De stejle hældninger og smalle chaillées gør almindelig mekanisering og hestearbejde umuligt. Derfor har familien udviklet et specialtilpasset redskab, som kan arbejde i de konturformede terrasser uden at bryde jordens struktur, mens det sidste arbejde udføres med hakke. Høsten foregår manuelt, og druerne bringes til kælderen i små kasser på 20 kilo. Arbejdsformen er valgt efter skråningens fysiske vilkår.

Viognier og Syrah

Sortimentet tager udgangspunkt i to tydelige sider af det nordlige Rhône. Condrieu-vinene er 100 procent Viognier fra Côte Bonnette, hvor producenten blandt andet adskiller ældre og yngre parceller i forskellige cuvéer. Côte-Rôtie-vinene er 100 procent Syrah fra Tupin-Semons i appellationens sydlige del, både på Coteau de Tupin og Bassenon-skråningen. Antoine Montabonnet står i dag for domænets videre udvikling med Côte-Rôtie-parceller og nye plantninger i Condrieu, Saint-Joseph og Collines rhodaniennes.
Om vinområdet Rhône Læs mere Vis mindre

Langs floden

Rhône er en lang vinregion, ikke én ensartet appellation. Vingårdene følger floden mellem Vienne og Avignon, med Massif Central mod vest og Alperne mod øst. Den smalle nordlige del og den åbne sydlige del ligger i samme dal, men giver vinbønderne meget forskellige vilkår. Det er grunden til, at en vin fra Côte-Rôtie kan have meget lidt til fælles med en vin fra Châteauneuf-du-Pape, selv om begge hører hjemme i Rhône.

Det stejle nord

I nord presses vinmarkerne ind mellem floden og stejle skråninger. Mange parceller ligger på terrasser, hvor hældning og eksponering er afgørende for modningen. Nord er køligere og mindre entydigt middelhavspræget end syd. Syrah er den bærende blå drue i de klassiske nordlige appellationer, mens Viognier, Marsanne og Roussanne står bag de hvide vine. Her kan forskelle mellem skråninger, højder og undergrund flytte vinens udtryk mærkbart over korte afstande.

Det brede syd

Mod syd åbner landskabet sig, klimaet bliver tydeligt middelhavspræget, og Mistralen er en fast faktor. Grenache får en hovedrolle i de røde vine og roséerne, ofte sammen med Syrah, Mourvèdre, Cinsault eller Carignan. Hvide vine kan blandt andet bygge på Grenache blanc, Clairette, Roussanne, Marsanne og Viognier. Blandinger er en grundlæggende del af traditionen. De gør det muligt at balancere modenhed, struktur og friskhed efter sted og årgang.

Jorden skifter

Den nordlige del forbindes især med granit, skifer og gnejs på skråningerne, men undergrunden ændrer sig fra mark til mark. I syd møder man blandt andet ler, kalk, sand og stenede aflejringer. Jordtypen påvirker vandforsyning, varme og dræning, så markens placering kan sætte et lige så tydeligt præg som druesorten. De kendte rullesten omkring Châteauneuf-du-Pape er kun én del af billedet; sandede og kalkrige parceller kan give et ganske andet udtryk få kilometer væk.

Navnet på etiketten

Etiketten fortæller, hvor præcist vinen er placeret. Côtes du Rhône er den brede appellation, mens Côtes du Rhône Villages er mere geografisk afgrænset. Nogle godkendte landsbyer må føje deres navn til betegnelsen. De selvstændige crus bruger deres eget appellationsnavn, som Côte-Rôtie, Condrieu, Hermitage, Gigondas eller Châteauneuf-du-Pape. Et mere præcist stednavn betyder som regel en snævrere oprindelse, men producent, mark og årgang er stadig afgørende for vinens karakter.

En gammel handelsvej

Floden har i århundreder været en forbindelse mellem Middelhavet og Nordeuropa, og vinen fulgte samme vej. Vinavl i området går tilbage til antikken, mens kirken og Avignon-paverne satte tydelige spor i middelalderen. I 1930'erne fik Rhône også en central rolle i udviklingen af det franske AOC-system gennem Baron Le Roys arbejde i Châteauneuf-du-Pape. Den historie er en vigtig forklaring på, hvorfor oprindelse, afgrænsning og lokale regler fylder så meget i Rhône.