Familien og begyndelsen
Sylvère Trichard kommer fra en familie med vinmarker i Blacé i Beaujolais. Hans bedsteforældre dyrkede vin, og senere tog hans onkel sig af markerne. I 2012 overtog Sylvère selv fire hektar og begyndte at lave vin under navnet Domaine Séléné. Inden da havde han arbejdet hos blandt andre Jean-Claude Lapalu i Beaujolais og Dominique Belluard i Savoie. Her fik han erfaring med en tilgang til vin, hvor arbejdet i marken får lov til at fylde mere end indgrebene i kælderen. Mathilde Sothier er også en del af arbejdet omkring Séléné.
Månen og markerne
Navnet Séléné kommer fra månegudinden i den græske mytologi og peger direkte på Sylvères interesse for biodynamisk dyrkning. I sine vinmarker arbejder han økologisk og bruger biodynamiske metoder, blandt andet med opmærksomhed på månens cyklus. Han arbejder også for mere liv omkring vinstokkene. Frugttræer og får indgår i hans arbejde med biodiversitet, og han henter inspiration fra det blandede landbrug, hvor vinmarker ikke er den eneste afgrøde. Det handler om at skabe et levende miljø omkring druerne frem for blot at betragte marken som en række vinstokke.
Druerne og deres oprindelse
Gamay er den vigtigste drue hos Séléné og grundlaget for flere forskellige rødvine. Der dyrkes også Chardonnay til hvidvin og mindre mængder Pinot Noir. En del af druerne kommer fra familiens og de senere tilkomne marker omkring Blacé, men Sylvère har også købt druer fra andre dyrkere i området. Jordbunden er heller ikke ens i alle parceller. Nogle har sandede og granitholdige jorde, mens en del af hans Chardonnay vokser i mere lerpræget jord. Han fremstiller blandt andet vine under appellationerne Beaujolais og Beaujolais-Villages, mens andre sælges som Vin de France.
Arbejdet i kælderen
Sylvère foretrækker at arbejde med druernes naturlige gær frem for at tilsætte kulturgær. Til flere af de røde vine bruger han hele klaser og semikarbonisk maceration, som er en velkendt metode i Beaujolais. Betontanke indgår både i gæring og lagring, mens enkelte vine også får tid på brugte træfade. Metoderne tilpasses den enkelte vin. Der tilsættes som udgangspunkt ikke svovl under gæring og lagring, men ved aftapning kan han bruge en lille mængde, hvis det er nødvendigt. Hans grundlæggende tanke er, at arbejdet med sunde druer i marken skal gøre det muligt at gribe så lidt ind som muligt, når vinen fremstilles.
Fra frisk frugt til mere struktur
Séléné laver både tidligt frigivne, frugtige rødvine og Gamay-vine med mere koncentration og mulighed for lagring. Derudover omfatter produktionen hvidvin på Chardonnay, rosé og mousserende vin. De unge rødvine kan have en særlig umiddelbar frugtighed, mens andre vine får mere dybde, tannin og struktur. Sylvère arbejder ikke efter én fast opskrift i kælderen. Han tilpasser fremstillingen til de enkelte druer og vine, så både den friske, saftige side af Gamay og dens mere koncentrerede udtryk får plads.
