## En tidlig pioner
Efter studier i New York og arbejde i finanssektoren vendte Nicolas Joly i 1977 tilbage til familieejendommen i Savennières. Han begyndte at arbejde biodynamisk i 1980, og fra 1984 blev hele ejendommen dyrket efter de principper. På det tidspunkt var biodynamik langt fra almindelig i vinverdenen, og Joly blev en af metodens tidlige og mest synlige forkæmpere.
## Tre vine, tre appellationer
Ejendommen laver tre vine, alle på Chenin Blanc. Coulée de Serrant kommer fra en syv hektar stor mark, som både er en selvstændig appellation og ejes i sin helhed af Joly-familien. Clos de la Bergerie hører til Savennières-Roche aux Moines, mens Les Vieux Clos er Savennières. Skifer er den geologiske fællesnævner, men parcellerne er forskellige: Coulée de Serrant har meget tynd jord over rød skifer på stejle syd- og sydøstvendte skråninger; Clos de la Bergerie har tykkere skiferjord og mere østlig eksponering; Les Vieux Clos ligger især på skifer med indslag af kvarts og mere sjældent sand.
## Arbejdet i marken
Hos Joly er biodynamik først og fremmest noget, der sker i marken. Komposten laves med bidrag fra ejendommens egne køer, mellem rækkerne får et naturligt plantedække lov at udvikle sig, og får græsser i mange parceller om vinteren. En del af markerne arbejdes med hest, mens andet udføres i hånden. Nye planter formeres fra gamle stokke på ejendommen, så det lokale plantemateriale føres videre frem for at blive erstattet af kloner.
## Modenhed før tempo
Høsten bliver ikke låst til én dato. Plukkerne går gennem markerne flere gange over flere uger, så klaserne kan tages ved den modenhed, Joly søger. Let ædelråd er en bevidst del af arbejdet med Chenin Blanc. Joly skelner mellem den dybe gyldne farve, som følger med høj modenhed, og egentlig oxidation. Den gyldne farve skal derfor ikke i sig selv læses som et tegn på oxidation; for Joly handler den om koncentration og et tydeligere stedpræg.
## Få greb i kælderen
Kælderen følger samme logik. Joly vil hellere følge vinens udvikling end rette den ind med mange tekniske greb. Nyt træ holdes på et lavt niveau: Coulée de Serrant vinificeres i 500-liters fade, og for både den og Clos de la Bergerie angiver ejendommen højst fem procent nyt træ. Les Vieux Clos kan vinificeres i træ eller tank. Kombinationen af sen, selektiv høst og en tilbageholdende kælder er central for ejendommens modne, intense og tydeligt årgangsprægede stil.
## Ud over egne marker
I 2001 grundlagde Nicolas Joly Renaissance des Appellations. Sammenslutningen blev skabt for at hjælpe mindre vinbønder med at fastholde forbindelsen mellem vin og voksested og samtidig udbrede kendskabet til biodynamik. I dag står Virginie Joly for vinmagerarbejdet og en stor del af den daglige ledelse af både ejendommen og sammenslutningen. Nicolas Joly er fortsat sammenslutningens leder og offentlige talsperson.
Efter studier i New York og arbejde i finanssektoren vendte Nicolas Joly i 1977 tilbage til familieejendommen i Savennières. Han begyndte at arbejde biodynamisk i 1980, og fra 1984 blev hele ejendommen dyrket efter de principper. På det tidspunkt var biodynamik langt fra almindelig i vinverdenen, og Joly blev en af metodens tidlige og mest synlige forkæmpere.
## Tre vine, tre appellationer
Ejendommen laver tre vine, alle på Chenin Blanc. Coulée de Serrant kommer fra en syv hektar stor mark, som både er en selvstændig appellation og ejes i sin helhed af Joly-familien. Clos de la Bergerie hører til Savennières-Roche aux Moines, mens Les Vieux Clos er Savennières. Skifer er den geologiske fællesnævner, men parcellerne er forskellige: Coulée de Serrant har meget tynd jord over rød skifer på stejle syd- og sydøstvendte skråninger; Clos de la Bergerie har tykkere skiferjord og mere østlig eksponering; Les Vieux Clos ligger især på skifer med indslag af kvarts og mere sjældent sand.
## Arbejdet i marken
Hos Joly er biodynamik først og fremmest noget, der sker i marken. Komposten laves med bidrag fra ejendommens egne køer, mellem rækkerne får et naturligt plantedække lov at udvikle sig, og får græsser i mange parceller om vinteren. En del af markerne arbejdes med hest, mens andet udføres i hånden. Nye planter formeres fra gamle stokke på ejendommen, så det lokale plantemateriale føres videre frem for at blive erstattet af kloner.
## Modenhed før tempo
Høsten bliver ikke låst til én dato. Plukkerne går gennem markerne flere gange over flere uger, så klaserne kan tages ved den modenhed, Joly søger. Let ædelråd er en bevidst del af arbejdet med Chenin Blanc. Joly skelner mellem den dybe gyldne farve, som følger med høj modenhed, og egentlig oxidation. Den gyldne farve skal derfor ikke i sig selv læses som et tegn på oxidation; for Joly handler den om koncentration og et tydeligere stedpræg.
## Få greb i kælderen
Kælderen følger samme logik. Joly vil hellere følge vinens udvikling end rette den ind med mange tekniske greb. Nyt træ holdes på et lavt niveau: Coulée de Serrant vinificeres i 500-liters fade, og for både den og Clos de la Bergerie angiver ejendommen højst fem procent nyt træ. Les Vieux Clos kan vinificeres i træ eller tank. Kombinationen af sen, selektiv høst og en tilbageholdende kælder er central for ejendommens modne, intense og tydeligt årgangsprægede stil.
## Ud over egne marker
I 2001 grundlagde Nicolas Joly Renaissance des Appellations. Sammenslutningen blev skabt for at hjælpe mindre vinbønder med at fastholde forbindelsen mellem vin og voksested og samtidig udbrede kendskabet til biodynamik. I dag står Virginie Joly for vinmagerarbejdet og en stor del af den daglige ledelse af både ejendommen og sammenslutningen. Nicolas Joly er fortsat sammenslutningens leder og offentlige talsperson.
