Gå til produktoplysninger
1 af 1

2018 Clos de La Bergerie

2018 Clos de La Bergerie

Normalpris 800 DKK
Normalpris 700 DKK Udsalgspris 800 DKK
Udsalg Udsolgt
Antal

Levering: Bestil nu – vi forventer at sende i dag.

Afhentning: Torsdag d. 22/10 kl. 13:00–18:00

Peder Væversvej 11, 4340 Tølløse

Hurtig afhentning kan ofte aftales. Se alle afhentningstider
Se komplette oplysninger

Om vinen

Enkeltmarks Savennières med stor dybde, lang levetid og Jolys kompromisløse alvor. Clos de la Bergerie er Nicolas Jolys enkeltmarksvin fra Savennières Roche aux Moines, dyrket efter den biodynamiske tilgang, som har været central for ejendommen i årtier. Chenin Blanc fra den stejle, skiferprægede skråning får lov at modne fuldt og vinificeres uden at blive presset ind i en ensartet stil. 2018 har stor dybde og en fast, langsom struktur, der kræver luft og tid.
OprindelseFrankrig Loire · Anjou-Saumur · Savennières-Roche-aux-Moines
TypeHvidvin
Årgang2018
DruerChenin Blanc
Madforslag Anbefales til fed fisk og vegetariske retter
Temperatur 10°C
Drikkevindue inden 2045
Glas Bourgogneglas

Smagsprofil

Aromatisk · Intens · Funky

Fylde 5/10
Let Fyldig
Syre 7/10
Blød Frisk
Sødme 4/10
Tør Sød
Frugt 7/10
Diskret Frugtig
Alkohol 15,5%
Lav Høj

Smagsnoter

  • Oxideret æble
  • Pære
  • Appelsin
  • Halm
  • Mango
  • Ananas
  • Honning

Flere detaljer

Producent og oprindelse
Producent
Nicolas Joly
Underområde / by
Anjou-Saumur
Appellation
Savennières-Roche-aux-Moines
Mark
Clos de la Bergerie
Produktion og teknik
Dyrkning
Naturlig
Alkohol
15,5%
Flaskestørrelse
Helflaske, 0,75 liter
Allergener
Sulfitter
Produktark
Download PDF
Nicolas Joly

Producent

Nicolas Joly

“Farming should become an art. The art of connecting the place to the forces it needs so that it fully express the originality of the place.” - Nicolas Joly

Læs hele historien om Nicolas Joly Vis mindre om Nicolas Joly

En tidlig pioner

Efter studier i New York og arbejde i finanssektoren vendte Nicolas Joly i 1977 tilbage til familieejendommen i Savennières. Han begyndte at arbejde biodynamisk i 1980, og fra 1984 blev hele ejendommen dyrket efter de principper. På det tidspunkt var biodynamik langt fra almindelig i vinverdenen, og Joly blev en af metodens tidlige og mest synlige forkæmpere.

Tre vine, tre appellationer

Ejendommen laver tre vine, alle på Chenin Blanc. Coulée de Serrant kommer fra en syv hektar stor mark, som både er en selvstændig appellation og ejes i sin helhed af Joly-familien. Clos de la Bergerie hører til Savennières-Roche aux Moines, mens Les Vieux Clos er Savennières. Skifer er den geologiske fællesnævner, men parcellerne er forskellige: Coulée de Serrant har meget tynd jord over rød skifer på stejle syd- og sydøstvendte skråninger; Clos de la Bergerie har tykkere skiferjord og mere østlig eksponering; Les Vieux Clos ligger især på skifer med indslag af kvarts og mere sjældent sand.

Arbejdet i marken

Hos Joly er biodynamik først og fremmest noget, der sker i marken. Komposten laves med bidrag fra ejendommens egne køer, mellem rækkerne får et naturligt plantedække lov at udvikle sig, og får græsser i mange parceller om vinteren. En del af markerne arbejdes med hest, mens andet udføres i hånden. Nye planter formeres fra gamle stokke på ejendommen, så det lokale plantemateriale føres videre frem for at blive erstattet af kloner.

Modenhed før tempo

Høsten bliver ikke låst til én dato. Plukkerne går gennem markerne flere gange over flere uger, så klaserne kan tages ved den modenhed, Joly søger. Let ædelråd er en bevidst del af arbejdet med Chenin Blanc. Joly skelner mellem den dybe gyldne farve, som følger med høj modenhed, og egentlig oxidation. Den gyldne farve skal derfor ikke i sig selv læses som et tegn på oxidation; for Joly handler den om koncentration og et tydeligere stedpræg.

Få greb i kælderen

Kælderen følger samme logik. Joly vil hellere følge vinens udvikling end rette den ind med mange tekniske greb. Nyt træ holdes på et lavt niveau: Coulée de Serrant vinificeres i 500-liters fade, og for både den og Clos de la Bergerie angiver ejendommen højst fem procent nyt træ. Les Vieux Clos kan vinificeres i træ eller tank. Kombinationen af sen, selektiv høst og en tilbageholdende kælder er central for ejendommens modne, intense og tydeligt årgangsprægede stil.

Ud over egne marker

I 2001 grundlagde Nicolas Joly Renaissance des Appellations. Sammenslutningen blev skabt for at hjælpe mindre vinbønder med at fastholde forbindelsen mellem vin og voksested og samtidig udbrede kendskabet til biodynamik. I dag står Virginie Joly for vinmagerarbejdet og en stor del af den daglige ledelse af både ejendommen og sammenslutningen. Nicolas Joly er fortsat sammenslutningens leder og offentlige talsperson.

Nicolas Joly · Bannerbillede
Nicolas Joly · Stemningsbillede 1
Nicolas Joly · Stemningsbillede 2
Nicolas Joly · Bannerbillede

Loire

Læs om Loire Vis mindre om Loire

En flod, mange områder

Loire er bedst forstået som en række vinområder gennem det centrale og vestlige Frankrig, bundet sammen af floden og dens sidefloder, ikke som én sammenhængende mark. Mod vest ligger Nantais tæt på Atlanterhavet. Længere inde følger Anjou-Saumur og Touraine, mens Centre-Loire ligger langt mod øst omkring blandt andet Sancerre og Pouilly-sur-Loire. Mange kendte vinmarker ligger langs Layon, Vienne, Cher og Loir snarere end direkte ved Loire. Vallée du Loir og Haut-Poitou udgør mindre grene af det samme brede vinlandskab. Afstandene er store nok til, at klima, jordbund og druer ændrer sig mærkbart undervejs. Den præcise appellation på etiketten fortæller derfor mere om vinen end den brede betegnelse Loire alene.

Klimaet skifter mod øst

Atlanterhavet præger den vestlige del med et oceanisk klima, relativt milde temperaturer og begrænsede udsving gennem året. Indflydelsen bliver gradvist svagere inde i landet. Anjou, Saumur og den vestlige del af Touraine ligger i en overgang, mens Touraine længere mod øst og Centre-Loire har et tydeligere kontinentalt præg og større forskel mellem varme og kolde perioder. Floddale, skråninger og eksponering skaber lokale variationer inden for selv små appellationer. Det påvirker blandt andet modning, syre, risikoen for frost og muligheden for at høste sunde eller ædelrådne druer sent på sæsonen.

Fra gamle bjergarter til kalk

Geologien ændrer sig omtrent samtidig med klimaet. Omkring Nantes og i det vestlige Anjou ligger vinmarkerne på gamle bjergarter fra Massif armoricain, blandt andet granit, gnejs, glimmerskifer, skifer og lokale vulkanske bjergarter. Længere mod øst tager de sedimentære lag i Bassin parisien over. Her møder man tuffeau, anden kalksten, mergel, ler med flint, sand, grus og aflejringer fra floderne. Jordbunden giver ikke en enkel smagskode, men den påvirker dræning, vandreserve, rodvækst og hvor hurtigt en mark varmes op. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at samme drue kan opføre sig meget forskelligt få kilometer fra hinanden.

Druerne tegner kortet

Nogle få druer gør det lettere at finde rundt. Melon de Bourgogne er tæt knyttet til Muscadet i Nantais. Chenin Blanc har sin kerne i Anjou-Saumur, Touraine og Vallée du Loir og kan bruges til tørre, søde og mousserende vine. Sauvignon Blanc fylder meget i Touraine og er den dominerende hvide drue i Centre-Loire. Cabernet Franc er den vigtigste blå drue i store dele af Anjou-Saumur og Touraine, mens Pinot Noir får en større rolle mod øst. Gamay, Grolleau, Pineau d’Aunis, Côt, Folle Blanche, Romorantin, Pinot Gris, Chardonnay og Chasselas hører også til billedet. Reglerne for hver appellation fastlægger, hvilke druer der må bruges.

Hvidvin uden én opskrift

De tørre hvidvine viser tydeligt, hvorfor Loire ikke kan beskrives med én stil. I Nantais bliver Melon de Bourgogne til Muscadet, ofte med en stram struktur og i mange tilfælde lagring på de fine gærrester. Chenin Blanc kan være rank og helt tør, men også få mere fylde, modenhed og lang levetid; den bruges desuden til både stille og mousserende vin. Sauvignon Blanc er central for mange tørre hvidvine i Touraine og dominerer i Centre-Loire. Syre er ofte en vigtig del af opbygningen, men vægt, tekstur og modenhed afhænger af voksested, høsttidspunkt og producentens arbejde i kælderen.

Sød Chenin kræver tid

Anjou er et historisk centrum for søde vine på Chenin Blanc. I appellationer som Coteaux du Layon, Bonnezeaux og Quarts de Chaume høstes druerne ved overmodenhed, ofte ad flere omgange. Ædelråd kan koncentrere druerne, når vejret tillader det, men den er ikke den eneste vej til sødme og koncentration. Syren i Chenin er afgørende, fordi den kan holde en meget sød vin præcis og give den mulighed for at udvikle sig længe på flaske. Årgangen betyder meget i denne del af Loire: fugt, sol og temperatur skal falde rigtigt, hvis de mest koncentrerede vine skal lykkes.

Cabernet Franc og de andre røde

Cabernet Franc sætter retningen for mange røde vine fra blandt andet Chinon, Bourgueil, Saint-Nicolas-de-Bourgueil, Saumur og Saumur-Champigny. Druen kan give lette, saftige vine til tidlig drikning, men også mere faste og lagringskrævende udgaver. Jordbund, druernes modenhed og arbejdet i kælderen er med til at flytte stilen. Pinot Noir er vigtig i Centre-Loire, blandt andet i Sancerre og Menetou-Salon, mens Gamay og Pineau d’Aunis har tydelige lokale roller i Touraine og Vallée du Loir. Rosé fylder også meget, især i Anjou og Touraine. Nogle appellationer kræver en tør stil, mens andre tillader mærkbar restsødme.

Bobler er en hovedsag

Mousserende vin er ikke en sidegren i Loire. Chenin Blancs syre gør druen velegnet som base, især i Anjou-Saumur og Touraine, men andre tilladte druer kan indgå alt efter appellation. Crémant de Loire fremstilles ved andengæring på flaske, lagres på gæren før degorgering og kan være hvid eller rosé. Saumur og Vouvray har egne appellationer og lange traditioner for mousserende vin. Crémant, mousseux og pétillant er ikke bare tre ord for det samme; kravene til tryk, fremstilling og lagring afhænger af den enkelte appellation.

Appellationen er nøglen

Loire er en praktisk fællesbetegnelse, men reglerne ligger i de enkelte AOP’er og i den bredere IGP Val de Loire. En appellation fastsætter blandt andet geografisk område, tilladte druer, vintype, udbytte og centrale dele af produktionen. Der findes ikke én cru-rangstige for hele Loire. Betegnelser som premier cru, grand cru, cru communal eller sur lie hører til bestemte appellationer og kan ikke overføres frit til resten af området. På en Loire-flaske er stednavnet derfor det bedste udgangspunkt: Muscadet, Savennières, Vouvray, Chinon og Sancerre deler floden som reference, men ikke den samme drue, jordbund eller stil.

Loire
Loire