2024 Etna Rosso

En hel ø, ikke én stil

Sicilien ligger syd for den italienske halvø, men vinmæssigt er øen for stor og varieret til én fælles stil. Vinstokke står langs kysterne, i det bølgende indland, på højsletter og i bjergområder. Mod øst rejser Etna sig med vinmarker på vulkanske skråninger. Afstande, højder og eksponeringer ændrer vækstbetingelserne så tydeligt, at to vine med Sicilien som oprindelse kan være grundlæggende forskellige.

Sol, højde og regn

Solen og den tørre sommer er vigtige, især i de lavere dele mod vest, syd og i det centrale indland. Men klimaet er ikke ens. Kystområderne er milde og ofte ventilerede, mens højde og eksponering forskyder modningen. På Etna ligger mange marker højt, og området får mere nedbør end meget af resten af øen. De nordlige bjergkæder kan også få betydeligt mere regn end de tørreste egne. Det betyder, at fuld modenhed ikke nødvendigvis koster friskhed, men markens placering og høsttidspunktet bliver afgørende.

Mere end vulkan

Etna har gjort de vulkanske jorder berømte, men Sicilien som helhed kan ikke kaldes et vulkansk vinområde. Geologien omfatter også kalk, ler og mergel, sand, sandsten og flere blandede formationer. Forskellene ændrer dræning, vandtilgængelighed og hvor hurtigt jorden varmes op. Sammen med højde og eksponering er det med til at forklare, hvorfor den samme drue kan virke bred og moden ét sted, strammere og friskere et andet.

Lokale og internationale druer

Lokale sorter er øens rygrad. Grillo, Catarratto, Inzolia og Carricante hører til de vigtigste hvide, mens Nero d’Avola, Frappato, Nerello Mascalese, Nerello Cappuccio og Perricone præger de røde vine. Grillo har en særlig stærk tradition i vest, mens Carricante og Nerello Mascalese er tæt knyttet til Etna. Internationale sorter som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Syrah og Cabernet Sauvignon er også veletablerede. På Sicilien fortæller druen en del af historien, men dens placering på øen er ofte mindst lige så vigtig.

Navnet på etiketten

Sicilia DOC blev anerkendt i 2011 og omfatter hele Siciliens administrative område. Under betegnelsen kan der laves hvidvin, rødvin, rosé, mousserende vin, senhøstet vin og passito, og mange vine må mærkes med druenavn. Mere afgrænsede oprindelsesbetegnelser fortæller mere præcist, hvor vinen kommer fra. Etna DOC er knyttet til vulkanens skråninger, Cerasuolo di Vittoria DOCG til den sydøstlige del af øen og Marsala DOC til traditionen for hedvin i vest. De er ikke trin på en enkel kvalitetsstige. De gør først og fremmest oprindelsen og produktionsreglerne mere præcise.

En gammel vinø i ny retning

Vin har været en del af Sicilien siden oldtiden. Arkæologiske fund og skriftlige kilder dokumenterer produktion og handel under fønikere, grækere og romere. I dele af 1800- og 1900-tallet blev store mængder siciliansk vin solgt som kraftig vin til opblanding, mens Marsala blev en international vinstil i egen ret. Fra slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne fik kvalitetsarbejdet en ny retning: mere præcision i marken, bedre kælderarbejde og fornyet interesse for lokale druer og konkrete voksesteder. I dag siger kysten, indlandet, sydøst, vest eller Etna ofte lige så meget som ordet Sicilien alene.