Tjekkiet
To vinregioner
Tjekkiets vinland er lille, men geografisk tydeligt opdelt. De to officielle vinregioner er Moravia og Bohemia. Moravia ligger i landets sydøstlige del mod Østrig og Slovakiet og rummer underregionerne Znojemská, Mikulovská, Velkopavlovická og Slovácká. Bohemia ligger i landets nordlige og vestlige del og består af Mělnická og Litoměřická. Omkring 96 procent af det beplantede vinareal ligger i Moravia, mens Bohemia udgør en lille, spredt gruppe af vinmarker. Denne skævhed betyder, at tjekkisk vin ofte forbindes med Moravia, selv om begge regioner har selvstændig status og forskellige naturforhold.
Moravia som tyngdepunkt
Moravia ligger omkring den 49. breddegrad og har et overgangsklima med kontinentalt præg. Vækstsæsonen er kortere end i mange vesteuropæiske vinområder, men somrene kan være varme, og den langsomme modning hjælper druerne med at bevare syre og udvikle aromatisk spændvidde. Znojemská påvirkes af køligere luft fra det bøhmisk-moraviske højland; Mikulovská er præget af Pálavas kalkformationer, løss og kalkholdigt ler; Velkopavlovická rummer blandt andet kalkholdigt ler, sandsten og siltsten; og Slovácká spænder fra floddale til bakkede områder. Forskellene er store nok til, at Moravia ikke bør beskrives som én ensartet vintype.
Det lille Bohemia
Bohemia hører til de nordligste europæiske vinområder. Vinmarkerne ligger især omkring Mělník, Litoměřice og langs Elben samt i mindre lommer nær blandt andet Prag. Mělnická har ofte lettere, varme jorder over kalkholdig undergrund eller grusede og sandede flodaflejringer. I Litoměřická findes mange vinmarker på sydvendte skråninger i Bohemias centralhøjland, hvor forvitret basalt spiller en vigtig rolle. Bohemia er derfor heller ikke én samlet stil: den kalkrige Mělník-egn og de vulkansk prægede jorder længere mod nord giver forskellige forudsætninger for vinene.
Mange druesorter
Tjekkiet har en bemærkelsesværdigt bred sortsammensætning. Blandt de mest plantede grønne druer er Grüner Veltliner, Müller-Thurgau, Riesling og Welschriesling, mens Blaufränkisch, Pinot Noir, Saint Laurent og Zweigelt hører til de vigtigste blå. Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Blanc, Pinot Gris og Gewürztraminer spiller også væsentlige roller. Dertil kommer sorter udviklet i Moravia, blandt andet den aromatiske Pálava og de blå Cabernet Moravia og André. Sortimentet gør det muligt at finde alt fra lette, syredrevne vine til mere modne, fyldige eller søde udgaver.
Stil og årgang
De nordlige dyrkningsforhold sætter ofte friskhed og langsom modning i centrum, men det er ikke en regel for alle vine. Hvide vine kan være tørre og præcise, mere aromatiske eller fremstilles med restsødme, mens de blå sorter kan give alt fra lyse, spændstige rødvine til mørkere og mere strukturerede udgaver i varme år og lune delområder. Der produceres også rosé, mousserende vin, isvin og stråvin. Drue, mark, høsttidspunkt, årgang og vinifikation har derfor stor betydning for den enkelte vins udtryk.
Sådan læses etiketten
Den tjekkiske klassifikation kombinerer EU’s system for beskyttet oprindelse med en traditionel inddeling efter druernes sukkerindhold ved høst, målt i °NM. Zemské víno er landvin med beskyttet geografisk betegnelse fra Moravia eller Bohemia. Jakostní víno er kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, og jakostní víno s přívlastkem omfatter prædikatsniveauer som kabinetní víno, pozdní sběr og forskellige udvælgelseskategorier samt isvin og stråvin. Betegnelserne angiver høstmostens naturlige sukkerindhold og dermed et modenhedsniveau, men fortæller ikke i sig selv, om den færdige vin er tør eller sød. Parallelt hermed lægger VOC-systemet større vægt på lokal typicitet, tilladte sorter og kontrolleret oprindelse.
Fra middelalder til nutid
Vinavl har været udbredt i de tjekkiske lande siden middelalderen, med tidlige traditioner knyttet til det stormähriske rige i 800- og 900-tallet. Som andre europæiske vinlande blev området hårdt ramt af vinlus omkring overgangen mellem 1800- og 1900-tallet. En ny fase fulgte med privatisering og genopståen af familieejede vingårde i slutningen af det 20. århundrede. Vinloven fra 1995 og tilpasningen til EU-reglerne ved medlemskabet i 2004 skabte den juridiske ramme, som den moderne klassifikation og oprindelsesmærkning bygger videre på.